En bog om Besættelsen? Jamen, kan der snart skrives mere om de fem år? Der vil fortsat blive skrevet mange bøger om ”De fem forbandede år”, som årene 1940-45 ofte er blevet kaldt.
Bogen, ”Før jeg siger farvel”, der er skrevet af journalist Tom Hermansen, ligner ikke de fleste bøger, der beskæftiger sig med krigen.
Det er en biografi om modstandsmanden, lægen Jørgen Kieler. Skrevet på en sådan måde, at den kan anbefales til alle, der gerne vil vide noget om den tid, men samtidig også vil læse om de stærke følelser, der ofte fulgte med oplevelserne.
Jørgen von Führen Kieler
Hovedpersonen er født i Horsens i 1919. Hjemmet med forældre og søskende kan beskrives som borgerligt og Jørgen fik en alsidig uddannelse med ophold både i Tyskland, Frankrig og England.
I 1939, hvor han blev student, var Stauning statsminister og ikke en statsminister, der får mange rosende ord i bogen. Jørgen Kieler siger også gentagne gange, at det er socialdemokraterne og ikke mindst de radikale, der er roden til alt ond og dansk vattet holdning i mellemkrigsårene.
Kieler har ikke selv været aktiv i politik, men han har faste meninger om dansk politik.
Han har skrevet flere bøger om besættelsestiden og indtil nedsat hørelse blev for generende, deltog han gerne som debattør og han var en meget efterspurgt foredragsholder.
Holger Danske
I bogen fortælles om modstandsorganisationen Holger Danske, som Kieler blev medlem af (Den genetablerede organisation kendt som HD II).
Han boede med sine søskende i det indre København og lejligheden var ofte samlingspunkt, for modstandsfolkene også, når man skulle planlægge transporter af de forfulgte, der skulle til Sverige.
Han nåede ved en aktion, at blive anholdt af dansk politi, men den danske dommer mente, at den idømte straf kunne afsones efter krigen.
Ud over at deltage i sabotager fortæller han også om et mislykket likvideringsforsøg på den norskfødte fru Hedvig Delbo, der havde stukket flere inkl. HD’s leder Jens Lillelund.
Til forfatteren fortæller han om samarbejdet bl.a. med ”Flammen” og han lægger ikke skjul på sin stærke mening om Klaus Rifbjerg, der på et tidspunkt udtalte sig meget negativt om flere af de kendte modstandsfolk.
Jørgen Kieler siger om sig selv, at han kan være lidt hidsig. Det kommer også til udtryk, når han siger sin mening om Herbert Pundik, Claus Bryld, Bo Lidegaard og andre der også har faste meninger om begivenhederne dengang.
Han lægger ikke skjul på, at han mener mange både danske og tyske ”fedtspillede” og forsøgte at tilpasse sig i løbet af krigen. Werner Best og Georg Ferdinand Duckwitz sikrede sig selv og de fortjener ikke nogen pæn omtale efter hans opfattelse.
Tyskland
Flere Holger Danske medlemmer deltog i sabotager i Sønderjylland. Her gik det galt i februar 1944 og Kieler blev anholdt og ført til København, hvor han blev anbragt i Vestre fængsel.
Senere blev han via Frøslev sendt til Kz-lejr i Tyskland, hvor han bl.a. sammen med sin bror blev slavearbejder i Porta Westfalica, en underafdeling af Neuengamme.
Han har i sine bøger og ved mange foredrag og møder fortalt om opholdet. Herunder hvordan sygdomme og vagternes mishandlinger påvirkede fangerne.
I sidste øjeblik blev han reddet og sammen med fanger fra andre lejre samlet i Kz-lejren Neuengamme og derfra den 20. april 1945 bragt med De hvide Busser i sikkerhed.
Færdig med uddannelsen
Medicinstudiet blev færdiggjort efter krigen og det blev til en doktordisputats i 1954. Han blev gift i 1947 med Eva, der blev praktiserende læge i Rungsted og mor til deres tre børn.
Tidligere var det god latin, at man skulle tie om ubehagelige oplevelser. I dag ved man, at det hjælper, at få lov til at fortælle om det, man går og tænker på.
Jørgen Kieler hæfter sig ved, at omgivelser lytter høfligt, men der er grænser for, hvor ofte man vil høre om det samme emne. Det har både på familiefronten og i relation til venner og bekendte givet problemer.
De bitre erfaringer fra Kz-lejren har dog været brugt på en konstruktiv måde. Kieler var meget aktiv i ”Frihedsfonden” og han har været med til at forklare om Kz-syndromet. Søfolk, der sejlede i konvoj oplevede også et stort psykisk pres. Ikke kun sult. Hvornår blev deres skib ramt og hvornår lå de i iskold vand med en lille chance for at overleve?
I forbindelse med arbejdet i Frihedsfonden opstod der ofte kraftige meningsudvekslinger, når Kieler følte, at kommunisterne forsøgte at sætte sig på institutionen for på den måde, at fremhæve deres indsats under besættelsen. Kieler har aldrig sat særlig stor pris på den kommunistiske ideologi, så der blev gensidigt talt med store bogstaver.
Han har haft mange udenlandske kontakter, hvor han ofte er kommet i kontakt med personer, der på en eller anden måde har været berørt af krigen.
Det tog lang tid inden han kunne tale afslappet med tyske kolleger, men så tænkte han på, at han flere gange i oktober 1943 havde oplevet, at tyske værnemagtsoldater vendte ryggen til, når de så, at der foregik illegale udskibninger af flygtninge til Sverige.
Bogen
Jørgen Kieler har altid givet udtryk for sine meninger. I denne bog er hans oplevelser på godt og ondt samlet. Forfatteren har gengivet både begivenheder og Jørgen Kielers meninger på en måde, som man ikke føler, at det er gentagelser fra tidligere bøger. En ny måde, at læse kendt stof.
HD II saboterede Industrisyndikatets Hellerup-afdeling den 28. november 1943. 16 lytteapparater blev ødelagt.
Ugift læge Eva Fausbøl Mosbech og ugift læge Jørgen Kieler gift i Jersie Kirke nord for Køge, 1. juli 1947.
