Folkeskoleelever pjækker som aldrig før – her er de 10 værste skoler

arkiv

Elever i den danske folkeskoler er i gennemsnit væk fra undervisningen mere end 11 dage om året. Helt præcist er det 11, 4 dage.

 

Det er en blanding af:

 

sygdom (6,8 dage)

 

lovligt fravær (3,0 dage)

 

ulovligt fravær (pjæk) (1,6 dage)

 

Det er DR, der har sat fokus på fravær i folkeskolen og har lavet denne optælling.

 

Lovligt fravær

Det såkaldte lovlige fravær udgør et stort og voksende problem. Det dækker over elever, der får fri efter anmodning fra forældrene. Det handler om ferie uden for skolens ferie og om andre familiebegivenheder.

 

Flere skolefolk kritiserer det lovlige fravær, fordi det sender et dårligt signal i retning af “at skolen er ikke så vigtig”, og det gør planlægningen af undervisningen sværere.

 

Men forældrene holder fast. Ifølge en undersøgelse fra DR siger over halvdelen, at det er ok, at børnene holder fri og tager på ferie uden for skolen ferier.

 

Ulovligt fravær

Læs også
Ny S-minister løber fra sit ansvar for, at indvandrerbørn lærer dansk sprog og danske værdier

Det ulovlige fravær er et andet stort problem.

 

Det er kun de hele fraværsdage, der er opgjort. Men dertil kommer, at mange elever kommer for sent, går tidligt og på anden vis er fraværende.

 

DR har lavet en opgørelse over de 10 skoler, som har det højeste ulovlige fravær.

 

DR’s Undersøgende Databaseredaktion har lavet en opgørelse over de ti mest pjækkende skoler i landet.

 

Oversigten viser skolerne, antallet af ulovlige fraværsdage per elev om året og antal elever på skolen.

 

Top 10:
1. Center-10, Aarhus High School: 11,73 (312)

2. Gåsetårnsskolen, Iselinge: 8,90 (827)

3. Tovshøjskolen: 8,78 (335)

Læs også
Skole i indvandretæt Göteborg slår alarm – børn ned til 7-8 år kontrollere deres kammerater

4. Uddannelsescenter Nygård: 8,72 (242)

5. Tagensbo Skole: 8,60 (469)

6. Hadsundvejens Skole: 8,47 (203)

7. Valby Skole: 8,31 (615)

8. Løvvangskolen: 7,97 (477)

9. Fjordskolen – Byskoleafdelingen: 7,61 (697)

10. Blågård Skole: 7,60 (479)

Bemærk: Center-10, Aarhus High School har kun elever i 8., 9. og 10. klasse.

 

Det er især eleverne i de ældste klasser, som pjækker

Lysten til at gå i skole hos landets ældste elever er markant mindre end blandt eleverne i de små klasser.

 

Læs også
De radikale siger nej til stopprøver i 0. klasse

Med 5,9 ulovlige fraværsdage i gennemsnit per elev i 10. klasse pjækkede eleverne på årgangen næsten seks gange så meget som 1. klasserne i skoleåret 2012/13. Hos 9. klasserne var det ulovlige fravær på tre dage i gennemsnit per elev. (DR)

DR: FAKTA OM FRAVÆR
  • Alle danske folkeskoler er forpligtet til at registrere elevernes fravær.
  • Fravær måles som dagsfravær og defineres af den enkelte skoleleder.
  • Skolerne skal dele fraværet op i sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær.
  • Alle tal i DR’s analyse tager udgangspunkt i et standardskoleår på 200 skoledage.
  • Der kan være mange grunde til et højt fravær eksempelvis kronisk syge elever. Derfor siger fraværet alene ikke noget om, hvorvidt der er tale om en god eller dårlig skole.

Det viser en analyse, som DR Nyheders Undersøgende Databaseredaktion har lavet på baggrund af fraværstal, som skolerne har indberettet til UNI-C en styrelse under Undervisningsministeriet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…