Flypassagererne har nogle helt særlige følelser og vaner

colourbox

Det britiske flyselskab British Airways har fået foretaget en undersøgelse, der afslører, hvilke følelser vi gennemgår, når vi skal ud at flyve, og hvilke finurlige vaner, der får os til at føle os godt tilpas undervejs. Og de fleste af os kan vist nikke genkendende til vaner, såsom konstant at tjekke, at vi har husket vores pas, møde op i lufthavnen alt for tidligt og se mange film i træk – bare fordi vi kan.

 

Undersøgelsen viser, at rejsende oplever syv forskellige følelser, når de flyver, herunder glæde, opstemthed, at høre hjemme, tryghed, kontrol, selvstændighed og vitalitet.

 

De fleste rejsende har brug for at være i kontrol inden afgang, hvilket ofte afspejler sig i mange tjeklister og små løgne om, at flyet går tidligere, end det egentlig gør, så de er sikre på at være i lufthavnen i god tid. I lufthavnen fortsætter passagererne i kontrolfasen og har behov for at være meget organiserede; rejsedokumenterne er i hånden og bliver ofte dobbelttjekket, væskerne er pakket i pose og allerede oppe af tasken inden security, og tiden afsat til shopping i Tax Free er blevet nøje kalkuleret i forvejen.

 

Dette behov for kontrol begynder nu at blive flettet sammen med behovet for selvstændighed. Passagerer, der rejser ofte, vil nu benytte alle genveje igennem lufthavnen, de kender – og de fleste vil benytte tiden til et sidste toiletbesøg inden boarding.

 

(Klik på billedet for stor udgave)

 

 

Flyveturen kan være et behageligt pusterum

Når de rejsende først er ombord, begynder følelsen af tryghed og af at høre hjemme at sætte ind. Det sker ofte, når piloterne byder velkommen over højtaleren, og kabinepersonalet sender et smil. Herefter begynder passagerne at gøre sig det behageligt på deres plads.

 

Når flyet gør klar til take-off, træder følelsen af glæde og opstemthed ind. Undersøgelsen viser nemlig, at mange passagerer ser flyveturen som noget udover det sædvanlige og et pusterum, hvor man kan gå på kompromis med sine normale vaner. Mange synes derfor, at det er mere okay at spise kalorieholdig mad, drikke alkohol fra morgenstunden og se tre film i streg – ”bare fordi de kan”. Dem, der rejser sammen, vil bruge tiden på at spise sammen, og mange vil også se den samme film for at dele oplevelsen.

 

Følelsen af vitalitet – ønsket om at opleve noget nyt – viser sig under adskillige situationer på rejsen. Det vil måske være i form af planlagte aktiviteter, eller at man er mere åben for at smage på anderledes mad. Men følelsen af vitalitet viser sig også i spændingen, der ligger i turen ud til lufthavnen, hvor mange oplever at føle sig som barn igen – og forældre, der rejser med børn, er som regel lige så spændte og opstemte som børnene selv. For de, der rejser meget, vil en lille ting som nye film eller muligheder i in-flight systemet være nok til at give dem gåsehud.

 

”Da vores kunder selvfølgelig er det vigtigste for os i alt, vi gør, er det vigtigt for os at kortlægge, hvordan de har det under alle stadier af deres rejse, så vi kan skræddersy vores service efter deres behov. Eksempelvis kan vi hjælpe dem med at føle sig i kontrol ved at oplyse dem om, at vi tilbyder boardingpas på mobilen, og de derfor ikke behøver at bekymre sig om at tabe eller glemme billetten. For at sikre, at de føler sig hjemme, kan vi optimere vores piloter og kabinepersonales velkomst og service, og for at være sikre på, at de nyder turen, kan vi sørge for god mad og underholdning. Derfor er denne undersøgelse så vigtig for, at vi kan udvikle og forbedre oplevelsen med British Airways – og vi har da allerede fået et par gode idéer i ærmet,” siger Abigail Comber, brand og marketingchef hos British Airways.

Læs også
Alt for længe har såkaldte idealister fornægtet FOLKET – men det danske folk findes

 

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er udført af Ipsos MORI, som er førende indenfor markedsundersøgelser i Storbritannien, på vegne af British Airways. Undersøgelsen omfatter 78 timer kvalitativ undersøgelse og 850 timers kvantitativ

undersøgelse. Den kvalitative undersøgelse omfatter fire fokusgrupper af to timers varighed, fem to-timers dybdegående interviews og 15 fire-timers sessioner med enkeltpersoner. 2.602 personer deltog i den kvantitative undersøgelse gennem tyve minutters online interviews. Alle deltagere har rejst mindst to gange på de sidste 12 måneder og mindst én gang med British Airways.

 

 

OM BRITISH AIRWAYS

British Airways er et af verdens største internationale flyselskaber og flyver årligt mere end 30 millioner passagerer rundt i verden.

 

 

Flyselskabets to hovedbaser er Londons to hovedlufthavne – Heathrow og Gatwick. Heathrow er verdens travleste internationale lufthavn.

 

Læs også
5 gode vaner der sparer penge til indkøb

British Airways har et verdensomspændende rutenetværk på mere end 750 destinationer sammen med oneworld alliance partnerne.

 

British Airways tilbyder fire long haul-kabiner: First, Club World (business class), World Traveller Plus (premium economy class) og World Traveller (economy class).

 

British Airways flyver seks gange dagligt fra København til London Heathrow Terminal 5.

 

British Airways har et franchisesamarbejde med SUN-AIR, som flyver til en række ruter i Nordeuropa fra Aalborg, Aarhus og Billund. Ruteflyvninger sker i British Airways-regi, ligesom alle fly fremstår i British Airways-bemaling.

 

Du kan booke rejser på www.ba.com, hvor du kan bestille flybilletter, ferier og biludlejning fra Avis eller gennem dit lokale rejsebureau.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…