Hver dansker i alderen 15 til 64 år på offentlig forsørgelse sender regningen videre til i gennemsnit 3,5 beskæftigede, der skal tjene nok til, at samfundet løber rundt.
Til sammenligning er der i Sverige og Holland 5,6 personer i job for hver person på offentlig forsørgelse, og i Storbritannien er der 5. Mens der de seneste år er blevet markant færre til at bære byrderne i Danmark, er der blevet flere i Sverige. I regnestykket er der endda ikke taget højde for, at omkring en tredjedel af de beskæftigede i Danmark er offentligt ansatte.
Danmark har færre beskæftigede til at betale regningen for danskere uden job der lever af offentlig forsørgelse. I 2008 var der 4,1 beskæftigede pr. dansker i alderen 15-64 år på offentlig forsørgelse. Men efter tabet af private arbejdspladser under den økonomiske krise, var der i 2011 kun 3,5 personer beskæftiget pr. offentligt forsørget.
I en række andre lande, som Danmark typisk sammenligner sig med, er der markant flere beskæftigede pr. offentligt forsørget. På den anden side af Øresund er der for eksempel 5,6 beskæftigede svenskere for hver svensker i alderen 15-64 år, der er offentligt forsørget.
Det viser en analyse fra DA’s kommende Arbejdsmarkedsrapport.
Dr. phil Gunnar Viby Mogensen er tidligere leder af Rockwool Fondens Forskningsenhed og har forsket i, og udgivet bøger om, det danske velfærdssamfund.
Han mener, at der er for få, der arbejder i Danmark i forhold til, hvor mange der forsørges.
“Den lave andel af beskæftigede er et problem, fordi det betyder, at dem der arbejder, over skatterne skal betale des mere til dem, der ikke arbejder. Og det giver, hvad vi økonomer kalder forvridninger. Sagt på dansk: Dem, der arbejder, vil søge at unddrage sig den tungere beskatning ved at være mindre villige til at arbejde mere, når der ellers var brug for det, og de vil være mindre produktive.
De vil heller ikke være så motiverede til selv at starte virksomhed, og de vil være mere positive for at komme hjem og lave gør-det-selv-arbejde, arbejde sort og for at snyde i skat,” siger han.
Endnu færre i privat beskæftigelse
Fraregner man offentligt ansatte og ser på, hvor mange privat ansatte, der er for hver offentligt forsørget, er tallet nede på 2,3 personer. I 2008 var der 2,7 i et privat job pr. offentligt forsørget.
Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet mener, at tallene viser, at vi har et problem i Danmark.
“Det her er klart en udfordring for Danmark. Et veludviklet velfærdssamfund er afhængig af at have en høj beskæftigelsesandel, der kan finansiere velfærdsydelserne. Og det er sandsynligt, at vi er det land i den vestlige verden, der har den laveste andel af beskæftigede i forhold til antallet af forsørgede. En robust finansiering af velfærdssamfundet – med generøse velfærdstilbud – forudsætter en høj beskæftigelsesandel i den private sektor,” siger han.
Han vil ikke gøre sig til dommer over, om det danske niveau er fornuftigt eller godt nok, for han mener, at det til syvende og sidst er en politisk prioritering, hvordan man fordeler byrderne.
“Men de reformer vi for nyligt har gennemført, har den begrundelse, at det nuværende niveau ikke er holdbart. Så derfor kan man sige, at vi har besluttet at ændre på forholdet og i den forstand går i retning af Sverige. Hvis reformerne virker som anslået, så vil det give en økonomisk holdbar situation. Men måske ønsker man politisk noget andet og mere,” siger han.
I Storbritannien og Holland er der – ligesom i Danmark – blevet færre beskæftigede pr. offentlig forsørget siden 2008, mens der i Sverige og Tyskland er blevet flere.
Gunnar Viby Mogensen mener, at danskerne bør gøre mere som svenskerne.
“Vi bør sænke skatterne, stramme adgangen til overførselsindkomsterne og nedsætte ydelserne, og se at komme i gang med at konkurrenceudsætte den offentlige sektor. Nogle vil pege på, at vil give større ulighed. Til dem er svaret: Svenskernes lidt større ulighed er stadig en af verdens mindst ulige, og deres stigning i levestandarden har de sidste ti år ligger langt over vores. Så hvorfor forhindre ressourcesvage danskere i at få en levestandard, der er 1.000 kr. højere om måneden, blot fordi det skal opnås ved at give de ressourcestærke 2.000 mere om måneden,” siger han.
Samme niveau de seneste mange år
Jon Kvist, professor på Syddansk Universitet, genkender billedet fra tidligere analyser.
“De seneste 15-20 år har vi haft nogenlunde samme niveau i Danmark, når det gælder forholdet mellem beskæftigede og offentligt forsørgede. Så der skal nok ske noget meget markant fra politisk hold, hvis man for alvor vil ændre det billede. Der er sket nogle forskydninger gennem årene, så vi er blevet bedre til at tage os af nogle grupper offentligt forsørgede og bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, men så er der til gengæld opstået nye grupper, som vi ikke har så god fod på,” siger han.
Han gør opmærksom på, at I andre lande er det i højere grad end i Danmark familien og private ordninger, der sørger for forsørgelsen. Det gælder efter hans mening også Tyskland og Storbritannien.
Læren af Sverige
“At den offentlige sektor tager sig af forsørgelsen i Danmark gør os bedre rustet til at modstå kriser, fordi vi på den måde er med til at stabilisere økonomien. Desuden får vi ikke helt så stor en social slagside, som en krise kan medføre i andre lande. Men forudsætningen for en model som i Danmark er, at alle der kan arbejde skal arbejde, så det er vigtigt hele tiden at have fokus på forholdet mellem beskæftigede og offentligt forsørgede. Det er vigtigt at vi spørger os selv, hvad kan vi lære af andre lande – og især Sverige er et godt eksempel her – så vi kan reducere antallet af mennesker på offentlig forsørgelse og få dem over på beskæftigelsessiden,” siger han.
Torben M. Andersen mener, at vi allerede har gjort en del.
“Der er for nylig gennemført reformer for stort set hele det sociale sikkerhedsnet; kontanthjælpsreform, førtidspensionsreform, tilbagetrækningsreform og velfærdsaftale, og den røde tråd i disse reformer er at styrke arbejdsudbud og beskæftigelse, hvilket også var skattereformernes mål at styrke. Derfor vil denne række af reformer få antallet af beskæftigede i forhold til forsørgede til at stige, når vi er ude af finanskrisens skygge,” siger han.
www.Agenda.dk
