Han stod til en stor bøde, men to venner prøvede at snakke ham fri med en fantasifuld historie – det skulle de aldrig have gjort

Colourbox

En banal bødesag for at køre over for rødt lys har nu sendte to unge mænd fængsel i 40 dage, medens en tredje stadig venter på at få udmålt sin fængselsstraf.

 

Sagen startede helt tilbage i juni 2012, hvor en politipatrulje snuppede en 27-årig mand fra Valby, der kørte over for rødt lys i krydset Roskildevej og Hvidovrevej.

 

Den 27-årige blev sigtet for den farlige forseelse, der normalt afgøres med en bøde på 2.000 kroner og et klip i kørekortet.

 

Men han havde en plan

Bilisten fra Valby havde imidlertid ikke i sinde at betale bøden, og han lagde en plan. Han nægtede sig skyldig i forseelsen og indbragte sagen for Retten i Glostrup, hvor to venner kunne bevidne, at han var uskyldig.

 

Ved et retsmøde i november 2012 mødte de to venner så op og forklarede under vidneansvar til dommeren, at de var passagerer i bilen, samt at deres ven bestemt ikke havde kørt over for rødt lys.

 

En politimand bekræftede i retten, at der skam var to passagerer i bilen, men der var blot den forskel, at der var tale om to kvinder og ikke to mænd.

 

Sagen dengang med, at retten idømte den 27-årige bilist en bøde på 2.000 kroner samt et klip i kørekortet.

 

Strafbart for vidner at lyve i retten

Nu er det danske retssystem, og formentlig vel også de fleste retssystemer i verden, indrettet på den måde, at det er strafbart for vidner at stå og lyve i retten.

 

Derfor rejste anklagemyndigheden ved Vestsjællands Politi tiltale mod de to såkaldte vidner på 21 og 22 år fra henholdsvis Vanløse og Valby, medens den 27-årige bilist blev tiltalt for falsk forklaring for samt for medvirken til falsk forklaring.

 

I tirsdags den 12. august blev sagen så omsider afgjort ved Retten i Glostrup. De blev alle tre kendt skyldige, og det betød 40 dages ubetinget fængsel til bilisten, der i forvejen havde fået en bøde på 2.000 kroner plus et klip kørekortet, samt lige ledes 40 dages ubetinget fængsel til hans 21-årige ven.

 

Den tredje tiltalte, den 22-årige mand fra Valby, har endnu ikke fået sin strafudmåling fastsat

 

”Det er absurd, at en bødesag i stedet ender med at sende tre mand i fængsel, men det er alvorligt at lyve for en dommer, og det straffes hårdt,” siger anklager ved Københavns Vestegns Politi, Martin Top-Madsen.

 

Alle tre nægter i øvrigt at have afgivet falsk vidneforklaring, og de har derfor anket sagen til Østre Landsret.

Del på Facebook