Den lille pige havde sine nye shorts på, da hun en dejlig sommermorgen gik i skole. Men da moderen skulle hente hende, kunne hun se, at noget var helt galt. Datteren, der er 6 år, var på grådens rand.
Hun var blevet groft chikaneret på grund af sine shorts. Men det var ikke drillerier eller mobning, som man kender det. Nej, det var noget helt andet, der skete.
Pigen, der er muslim, blev angrebet af andre muslimske børn, fordi hendes tøj var i strid med islam, fortalte moderen. Børnene opførte sig som en form for religiøst politi.
Den form for aggressiv social kontrol er kendt blandt voksne i områder, der er domineret af muslimer. Det rammer især kvinder, men også andre, der ikke opfører sig i tråd med en ortodoks opfattelse af Koranen.
Men nu optræder det altså også blandt muslimske børn. Og det er slet ikke ualmindeligt, fortæller en integrationskonsulent.
Pigens mor siger: ”De sagde, at hun som muslim ikke måtte gå i shorts, så man kunne se hendes bare ben. De sagde, at det kun var kristne, som gik klædt på den måde. Vi taler om 7-årige. Hvad ved de om islam?”
Stærke muslimer og vestligt svigt
Beretningen er fra Norge og kan læses på NRK’s (norsk TV) hjemmeside for Østlandssendingen. Den er bragt frem af uriasposten.dk.
Det er en beretning om, hvor svært muslimer kan have det, hvis de gerne vil integrere sig. De bliver chikaneret af de rettro muslimer, der er mange og stærke nok til at gøre det svært for dem. Og de får ikke megen hjælp fra det omgivende samfund.
Det er således også en beretning om den berøringsangst, der findes i europæiske samfund, og det store svigt over for liberale muslimer, der ønsker integration.
”Du bliver straffet af Gud”
Moderen kom til Norge, da hun var 2 år. Hun er muslim, men praktiserer ikke religionen i streng forstand og er liberal i sine holdninger.
Derfor reagerede hun stærkt, da datteren kom i skole for et år siden, hvor der gik flere andre børn med muslimsk baggrund.
”Min datter går helt almindelig klædt i korte sommerkjoler og shorts. Men det bliver hun mobbet for af andre muslimer,” siger moderen.
Det er langt fra første gang, de andre muslimske børn har været efter pigen.
De fortæller hende, at hun ikke er en god muslim. ”Du bliver straffet af Gud,” lyder truslen.
Det går datteren meget på, fortæller moderen. Hun tør ikke gå i det tøj, hun har lyst til. Om natten har hun mareridt, og hun spørger mig: ”Mor, vil jeg blive straffet af Gud?”
Opsyn med madpakken
Der har også været børn, som har været på nakken af pigen, fordi de troede, at det kalkunkød, hun havde i madpakken, var svinekød.
Moderen er ikke i tvivl om, at børnenes holdninger stammer fra forældrene. Og hun har da også forsøgt at tale med dem om problemet.
”Vi bor i Norge, der er et frit land. Her kan man gå klædt som man vil. Jeg mener ikke, at alle skal lade deres børn gå i korte klæder, men at de skal fortælle børnene, at det er helt i orden, at andre gør det”.
Social kontrol blandt muslimske børn er almindeligt
Michael Cruz, der er minoritetsrådgiver, siger, at det, pigen oplever, er ret udbredt. Han kender selv denne form for social kontrol særdeles godt. Også andre steder end skolen.
Børn helt ned i 1. klasse kontrollerer hinanden. Det handler blandt andet om, hvordan de ser ud, hvad tøj de går i, og hvordan de taler. De piger, der ikke går med islamisk tørklæde, får at vide at de er dårlige piger.
De små moralske politibetjente spørger andre børn, hvilken religion de har, fordi de har fået besked hjemmefra om, at det er bedst, at de leger med gode muslimer, som har et godt rygte.
Denne sociale kontrol er særlig slem dér, hvor der bor mange med samme baggrund – som for eksempel pakistanere eller somaliere.
Moderen: Skolen gør ingenting ved problemerne
Pigens mor har flere gange forsøgt at få skolen til at stoppe chikanen. Hun har talt med skolens leder. Det har været holdt møder. Men der sker ingenting, siger hun.
Skolelederen siger, at ingen elever må komme med den slags kommentarer, og at alle må gå klædt som de vil.
Samtidig indrømmer han dog over for NKR, at det har været svært at tage den slags problemer op med forældrene til de pågældende elever.
Men nu er skolen ikke længere så bange for at trække grænser, siger han.
Sådan oplever pigen og hendes mor det nu åbenbart ikke. Tværtimod lyder det, som om problemet vokser.
Det er skolens pligt at stå fast
Michael Cruz oplever, at skolerne ofte ikke tør gå ind i disse konflikter, fordi de tror, det handler om religion.
Men det handler om holdninger og adfærd. Et dårligt rygte kan ruinere en hel familie, siger han.
Derfor skal der være enslydende og klare krav til forældrene. Det er helt afgørende, at skolen står fast og udviser nultolerance.
Forældrene skal vide, at skolen ikke vil acceptere denne form for mobning.
Nægter at lade sig diktere
Pigens mor siger, at hun nægter at bøje af og lade de andre muslimer bestemme, hvad hendes datter må og ikke må. Det vil hun vise dem, når datteren igen skal i skole efter sommerferien.
