“Elitens” alarmerende uvidenhed

Når man læser om den (selvbestaltede) danske elites uvidenhed om væsentlige spørgsmål, så må man frygte for fremtiden. De seneste uger har bragt nogle foruroligende eksempler, hvoraf jeg har udvalgt nogle få:

 

Mogensen og Christiansen

I TV2-programmet ”Hvem vil være millionær”, kunne de to tidligere spindoktorer for henholdsvis Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen ikke svare på det basale spørgsmål om, hvad ”Haram” betyder i Islam.

 

Haram er det forbudte i Islam i forhold til Hallal, som er det tilladte i Islam. Kun meget få danskere har ikke oplevet Islams forbud i Danmark. Tænk bare på offentlige institutioner, som underlægger sig Islam i valget af mad.

 

Ingen kan jo påstå, at Danmark ikke havde problemer med Islam under begge statsministrene. Ahmed Akkaris nye bog (mere om den senere) viser jo med al tydelighed, hvordan store dele af det muslimske miljø i Danmark ”snører” de danske politikere og embedsmænd.

 

Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere chefkriminalinspektør

I en artikel i Berlingske ”Et dobbeltspil der blev en ynkelig fiasko”, skriver Hans Jørgen Bonnichsen: ”Gang på gang forsikrede imamerne os om, at de aktivt ville medvirke til at bevare roen i Danmark. De fleste holdt deres ord. Det viste sig, at vi kunne stole på flertallet med undtagelse af Ahmed Akkari og få af hans ligesindede, som groft svigtede den tillid, der blev vist dem.”

 

Og han fortsætter: ”Ahmed Akkaris nye bog beretter om hans eget og få andre imamers dobbeltspil under Muhammedkrisen, hvor de på den ene side opretholdt en antivoldelig facade og samarbejdede med politiet. På den anden side optrappede de konflikten. Lad mig slå fast med det samme, at i forhold til Danmarks indre sikkerhed var dette dobbeltspil en ynkelig fiasko”

 

Og på Radio24Syv sagde Bonnichsen: ”Jamen, hør nu efter her. Man går ud fra, at man etablerer et tillidsforhold. Det udviste tillid, kom med en fremstrakt hånd, og der må jeg jo nok erkende, at det lever han [Akkari] i hvert fald ikke op til. I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning. ”

 

Det er måske menneskeligt, hvis Bonnichsen er hoppet let over første del af Akkaris bog, som nogle anmeldere også har, og har koncentreret sig om selve perioden under Muhammedkrisen.

 

Men i virkeligheden står de virkelige nyheder i første afdeling af bogen, hvor Akkari beskriver, hvordan imamerne i mange danske moskeer massivt påvirker børn helt ned i børnehaverne til at blive islamister.

 

Den mistænkte attentatmands to ansigter (Lars Hedegaard)

I Jyllandsposten kunne man læse følgende om BN, den mistænkte for skuddet imod Lars Hedegaard:

”Men moskeen på Heimdalsgade, Taiba-moskéen, hvor BH ifølge Omar jævnligt kom, er gentagne gange blevet kædet sammen med terrormistænkte- og dømte. Bl.a. kom Guantanamo-fangen Slimane Abderrahmane her. Det samme gjaldt de unge i den såkaldte Glasvejssag. Og BH’s ven, der i 2007 blev dømt i Glostrupsagen. Sidstnævnte har afsonet sin dom, men i fjor fik han endnu en fængselsstraf for et overfald på digteren Yahya Hassan.”

 

“Efter anholdelsen i Tyrkiet ransagede politiet i Danmark ni adresser. Hvor det nærmere bekendt skete, vil politiet ikke sige noget om, men Jyllands-Posten erfarer, at ét af stederne var BH’s sidste danske adresse i Brønshøj. Ifølge politiet er der ikke andre mistænkte i sagen, heller ikke dem, der stadig bor i den ransagede lejlighed i Brønshøj. De beskrives af naboer som meget religiøse mennesker, hvor kvinderne bærer burka.”

 

Hvis man havde læst første del af Akkaris bog, havde man forstået, at denne påvirkning fra moskeerne er normen og ikke en undtagelse. Uanset hvor fredeligt imamerne taler uden for den snævre kreds af imamer.

 

Elleman og Lykketoft (TV2 News)

Uffe Elleman og Mogens Lykketoft er et par gode eksempler på eliten, som ikke altid får det hele med.

 

Mogens Lykketoft havde lige været i Israel og i Det Palæstinensiske Selvstyreområde – inviteret af palæstinenserne. Under samtalen kom de ind på, at faldet i antallet af palæstinensiske terrorhandlinger i Israel ikke så meget skyldes den israelske sikkerhedsmur, som at de palæstinensiske sikkerhedsmyndigheder hjælper israelerne med at fange terrorristerne.

 

Men læs så dette indlæg fra Jerusalem Post:

De israelske sikkerhedsmyndigheder under ledelse af Shin Bet (Israels PET) har arresteret medlemmer af den Hamas tilknyttede terrorcelle Kalkily i de seneste måneder, som var i gang med en kampagne med bomber og skud imod israelske mål.

 

Terrorristerne var i gang med at konstruere hjemmelavede sprængladninger. Den ene er israelsk statsborger og de seks øvrige er palæstinensere. To af dem er brødre, hvoraf den ene er et prominent Hamas-medlem af Kalkily.

 

Den israelske statsborger udnyttede sin større bevægelsesfrihed til få fat i materialet til at fremstille bomberne og til at anskaffe avancerede skydevåben.

 

De palæstinensiske sikkerhedsmyndigheder havde arresteret nogle af de mistænkte før Israel tog dem i forvaring; men de var sat på fri fod, selv om de blev fundet i besiddelse af fjernstyrede bombedetonatorer.

 

Shin Bet tilføjede, at undersøgelserne igen har vist, at motivationen er til stede for at udføre terrorhandlinger imod Israel. Og det viser også den skjulte risiko for, at israelske statsborgere rekrutteres af terrororganisationer til at udføre angreb.

 

Måske havde Mogens Lykketoft udtalt sig anderledes, hvis han havde vidst, at Det Palæstinensiske Selvstyre ville forene sig med Hamas kort tid efter hans besøg. Men det glemte palæstinenserne måske at fortælle Lykketoft, da han besøgte dem.

 

Endelig i småtingsafdelingen: Så var det en tynd kop the at se Elleman og Lykketoft i udsendelsen om Frankrig. Uffe Elleman kendte godt nok den tidligere EU-kommissær; men de franske problemer havde man ikke meget kendskab til.

 

Jørgen Nielsen er bosiddende i Frankrig

Del på Facebook