Det er vigtigere at være politisk korrekt end at fange forbryderne

Den 18-åriges pande med den sammensyede flænge efter overfaldet

Indvandrere fra en række ikke-vestlige lande er stærkt overrepræsenterede, når det gælder kriminalitet. Sådan er det i Danmark, hvilket Danmarks Statistik har dokumenteret. Men det samme mønster findes også i andre europæiske lande. I nogle lande gør medierne dog alt for at skjule denne kendsgerning. Sverige er også på dette område et ekstremt tilfælde.

 

I Danmark indgår det i politiets signalement, hvis troværdige vidner siger, at det var personer, som talte udenlandsk og lignede for eksempel østeuropæere, arabere eller afrikanere. Men det varierer noget, om medierne giver denne del af signalementet videre. Jævnligt sker det dog.

 

Det gør det absolut ikke i Sverige. Kun meget sjældent fortæller svenske medier, at folk, der efterlyses for kriminalitet, er udenlandske af baggrund, udseende og sprog. Heller ikke, selv om politiet bruger det i deres signalement. Ofte sker der ligefrem det, at mediernes billeder direkte slører, at en mulig forbryder har udenlandsk udseende, for eksempel mørk hud.

 

Dermed giver man helt bevidst befolkningen et fordrejet billede af virkeligheden. Selv om det jævnligt betyder, at det bliver sværere at finde forbryderne. Det er vigtigere at være politisk korrekt end at vise virkeligheden og fange forbryderne.

 

To aktuelle eksempler viser, hvor langt de svenske medier er ude.

 

Overfaldet med kniv ved højlys dag

I Örebro var en ung mand på 18 år på vej hjem fra skole. Pludselig blev han angrebet bagfra af en mand, der forsøgte at rive hans rygsæk af ham. Han gjorde modstand og under kampen blev han stukket i panden med en kniv. Gerningsmanden flygtede og blev samlet op af tre andre i en bil.

 

Umiddelbart inden så et vidne en gruppe unge mænd. Og 10 minutter før fik en dreng på 13 år stjålet sin rygsæk. (Aftonbladet)

 

Da politiet ikke havde fanget gerningsmændene, udsendte de et signalement, hvor slænget beskrives som en gruppe unge mænd i alderen 16 til 20 år med udenlandsk udseende, cirka180 cmhøje og iklædt mørke dunjakker. (Avpixlat)

 

Aftonbladet gengav hele signalementet i sin første omtale. Men senere blev den del, der handlede om, at de eftersøgte havde et udenlandsk udseende, fjernet.

 

Vidner havde beskrevet den gruppe, der er de formodede gerningsmænd, og overfaldet skete ved højlys dag. Derfor var der gode vilkår for et detaljeret signalement. Men Aftonbladet og andre spændte ben og hjalp dermed forbryderne.

 

Omtale af de ”svenskere”, som Interpol eftersøger

Et andet aktuelt eksempel er omtalen af de ”svenskere”, som i øjeblikket er eftersøgte inden for det internationale politisamarbejde, Interpol.

 

Det drejer sig om 44 personer, skriver Aftonbladet. Og der er tale om en voldsom stigning.

 

 

Mange af dem har begået bedrageri, og Aftonbladet beskriver en af dem: Johan Andersson på 26 år.

 

 

Men ser man nærmere på Interpols oversigt over de efterlyste, så er Johan Andersson tilsyneladende meget lidt repræsentativ. Der ser ud til at være en voldsom overvægt af personer med udenlandsk baggrund. (Avpixlat)

 

 

Men denne sandhed mente avisen åbenbart ikke, at befolkningen kunne tåle at få at vide. Derfor udvalgte man en lyshåret svensker og lod, som om han var en typisk repræsentant for de folk fra Sverige, der efterlyses af Interpol.

 

Intet tyder på, at dette er en tilfældighed. Snarere er der tale om, at Aftonbladet aktivt har bestræbt sig på at give svenskerne et misvisende billede.

 

Det er vigtigere at være politisk korrekt end at erkende virkeligheden og fange forbryderne.

Del på Facebook