Terrorister fra Islamisk Stat har gennem længere tid taget hundreder, formodentlig tusindvis af piger og kvinder til fange, med henblik på at udnytte dem som sex-slaver. Det har Human Rights Watch m.fl. dokumenteret. (HRW 12.10.14)
Det har været ikke-muslimer – kristne, yazidier eller andre, der ikke støtter Islamisk Stat.
Det har hidtil været uklart, hvorvidt Islamisk Stat har billiget denne praksis.
Men nu har Islamisk Stats Fatwa- og Forskningsinstitut udgivet en pjece om emnet kvindelige fanger og slaver.
Pjecen er trykt hos IS´s forlag, Al-Himma Bibliotek, og den har titlen Su’al wa-Jawab fi al-Sabi wa-Riqab (Spørgsmål og svar om fanger og slaver).
JTTM, Jihad and Terrorism Threat Monitor har oversat et uddrag af pjecen til engelsk. De skriver, at den formodentligt er offentliggjort, fordi der har været stor debat emnet. Der har især været opstandelse over flere rapporter, der dokumenterer, at Islamisk Stat har taget yazidi piger og kvinder som sex-slaver.
Pjecen er formuleret som spørgsmål og svar, der tydeliggør, hvad islamisk lov foreskriver om relevante emner, herunder tilfangetagne kvinder.
Det er uhyggelig læsning.
Den Korte Avis bringer her et fyldigt uddrag i dansk oversættelse.
Spørgsmål 1: Hvad er en al-sabi?
Al-Sabi er en kvinde blandt dem fra ahl al-harb, som er blevet fanget af muslimer. (Ahl al-harb oversættes til krigens hus, og det står for de vantro lande, der ikke er under muslimsk kontrol. Redaktionens tilføjelse)
Spørgsmål 2: Hvad gør en al-sabi tilladt?
Det er tilladt at holde en al-sabi kvinde i fangenskab, fordi hun er vantro. Vantro kvinder, som bliver taget til fange og bragt til islams hus er tilladte for os, efter at en imam har fordelt dem mellem os.
Spørgsmål 3: Kan alle vantro kvinder blive taget til fange?
Der er ingen uenighed blandt de lærde om, at det er tilladt at fange troende kvinder, som oprindeligt er karakteriseret som vantro, for eksempel jøder, kristne og polyteister. Men de lærde er uenige over spørgsmålet om indfangede frafaldne kvinder. Konsensus hælder dog mod at forbyde det, selv om nogle mennesker synes at vide, de er tilladte. Vi i Islamisk Stat læner os mod at acceptere konsensus.
Spørgsmål 4: Er det tilladt at have samleje med en kvindelig fange?
Det er tilladt at have samleje med en kvindelig fange. Allah den Almægtige sagde: Lykkelige er de troende, de som er ydmyge i deres bøn, som vender sig bort fra tomme ord, som giver almisse, som vogter over deres køn; undtaget over for deres hustruer og slavinder, for da kan man ikke bebrejde dem noget. (Ellen Wulfffs oversættelse sura 23 vers 1-6)
Spørgsmål 5: Er det tilladt at have samleje med en kvindelig fange, umiddelbart efter at man er kommet i besiddelse af hende?
Hvis hun er jomfru, kan hendes herre have samleje med hende umiddelbart efter, at han er kommet i besiddelse af hende. Hvis hun ikke er jomfru, skal hendes livmoder renses først.
Spørgsmål 6: Er det tilladt at sælge en kvindelig fange?
Det er tilladt at købe, sælge eller give kvindelige fanger og slaver som gave, så længe det ikke forårsager den muslimske menighed nogen skade. De er blot ejendom, der kan bortskaffes.
Spørgsmål 7: Er det tilladt at skille en mor fra sine børn gennem køb og salg?
Det er ikke tilladt at adskille en mor fra hendes børn i præpuberteten gennem køb, salg eller foræring. Det er tilladt at adskille dem, hvis børnene er voksne og modne.
Spørgsmål 9: Hvis en kvindelige fange blev gravid med hendes ejer, kan han så sælge hende?
Han kan ikke sælge hende, hvis hun bliver mor til et barn.
Spørgsmål 10: Hvis en mand dør, hvad siger loven om den kvindelige fange, han ejede?
Kvindelige fanger distribueres som en del af hans ejendom, ligesom alle andre aktiver i hans ejendom fordeles. De kan dog kun levere tjenesteydelser, ikke samleje, hvis en far eller en af sønnerne allerede har haft samleje med dem, eller hvis flere har arvet dem i partnerskab.
Spørgsmål 13: Er det tilladt at have samleje med en kvindelig slave, der ikke har nået puberteten?
Det er tilladt at have samleje med en kvindelig slave, der ikke har nået puberteten, hvis hun er egnet til samleje, men hvis hun ikke er egnet til samleje, så er det passende at nyde hende uden samleje.
Spørgsmål 15: Kan en kvindelig slave møde fremmede mænd uden at bære hijab?
En kvindelig slave kan få lov til at vise hendes hoved, hals, hænder og fødder foran fremmede mænd, hvis fitna (det tillokkende) kan undgås. Men hvis fitna er til stede, eller hvis der er frygt for, at det vil ske, så er det forbudt.
Spørgsmål 19: Er det tilladt at slå en kvindelig slave?
Det er tilladt at slå den kvindelige slave som en form for disciplinærstraf, men det er forbudt at slå for fornøjelsens skyld, eller som en form for tortur. Det er endvidere forbudt at ramme ansigtet.
Spørgsmål 20: Hvad er reglerne vedrørende en kvindelig slave, der løber væk fra sin herre?
En mandlig eller kvindelig slave der løber væk fra deres herre er blandt de alvorligste af synderne.
Spørgsmål 21: Hvad er den jordiske straf for en kvindelig slave, der løber væk fra sin herre?
Den kvindelige slave, der løber væk fra sin herre straffes ikke i henhold til Allahs sharia. Men hun må irettesættes på en sådan måde, at det kan afskrække andre fra at gøre det samme.
Spørgsmål 22: Er det tilladt at gifte sig med en muslimsk slave eller en jødisk eller kristen kvindelig slave?
Det er ikke tilladt for en fri mand, at gifte sig med muslimske kvindelige slaver, med undtagelse af de mænd, som frygtes at begå en synd, der anses for hor.
Spørgsmål 25: Kan huddoud, Koranens straffe, anvendes på kvindelige slaver?
Hvis en kvindelig slave har begået noget, der nødvendiggør fuldbyrdelsen af en huddoud-straf mod hende, så skal straffen håndhæves på hende – men den udmøntes med den halve straf.
Spørgsmål 27: Hvad er belønningen for at befri en slave pige?
Allah den ophøjede sagde i Koranen: Du spørger om der er noget, der kan få dig gennem den vanskelige passage i helvede. Er det ved løsladelsen af en slave? Og profeten Muhammed sagde: Den, der befrier en troende, den vil Allah befri ethvert organ i kroppen fra helvedes ild.