Derfor er filterkaffe det sunde valg

Privat

En læser af Hjerteforeningens blad Hjertenyt er faldet over en note vedrørende filterkaffe. Der står, at filterkaffe er bedre end fx stempelkaffe, men ikke nogen begrundelse herfor. Kaffe er vel kaffe – eller hvad?

 

Svar fra klinisk diætist Margit Vesterlund
Der har gennem årene været meget diskussion om kaffe var sundt eller usundt.

 

Derfor valgte Vidensråd for Forebyggelse at gennemgå litteraturen om kaffe for at finde dokumentation for kaffens eventuelle skadelige/gunstige virkninger.

 

Det vil sige, hvor sundt er det at drikke filterkaffe, stempelkaffe, espressokaffe, pulver kaffe og kogekaffe og har det ligefrem en beskyttende virkning på helbredet?

 

Det skriver Margit Vesterlund, der er klinisk diætist hos Kræftens Bekæmpelse.

 

Den store forskel på filterkaffe og de andre kaffetyper er indholdet af de kolesterol-forøgende stoffer som cafestol og kahweol, som kan forhøje kolesteroltallet og dermed øge risikoen for hjertekarsygdom.

 

Rapporten konkluderer, der er ikke nogen sammenhæng mellem indtag af filterkaffe og udviklingen af iskæmisk hjertesygdom, forhøjet blodtryk, blodprop eller blødning i hjernen.

 

Dog tyder nye studier på, at filterkaffe kan mindske risikoen for blodprop og hjerneblødning med godt 10 procent.

 

Kogekaffe, stempel- og espressokaffe har i nogle undersøgelser fremkaldt en øgning i total- og LDL-kolesterol, som kan øge risikoen for hjertekarsygdomme. Filterkaffe har ikke denne virkning.

 

Læs også: Blodprop i benet

 

På baggrund af rapportens konklusioner, anbefaler Hjerteforeningen, at personer med hyperkolesterolæmi og personer med højt indtag af kaffe bør drikke kaffe lavet i filter frem for kaffe lavet i stempelkande.

 

Det svarer til tre-fire kopper om dagen. Lider du af for højt blodtryk, behøver du heller ikke at skippe dine 3-4 fire kopper om dagen.

 

Ingen undersøgelser har indtil videre kunnet påvise, at kaffe-drikkende personer med forhøjet blodtryk udvikler iskæmisk hjertesygdom senere i livet.

 

Læs mere om effekten af kaffe

 

Læs hele kaffe-rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse

 

Mælk

Det er klogt at putte mælk  i din kaffe. Blot 30 ml forhindrer koffeinen i at stjæle kalk fra dine knogler. Vælg letmælk, da det stabiliserer blodsukkeret og mætter godt.

 

Men pas på sukker, sirup og rørsukker. Det modarbejder kaffens mulighed for at forebygge type 2-diabetes. Trænger din kaffe til sødme, så vælg eventuelt et sødemiddel som Stevia.

 

Gode råd fra Anette Harbech Olesen

Anette Harbech Olesen, som har bloggen madforlivet.com skriver om kaffe:

 

Henholder vi os til konkrete forskningsresultater, så stikker deres konklusioner i vidt forskellige retninger. Men en fællesnævner er der; det er yderst individuelt, om du tåler kaffe, og om du er i stand til at afgifte den effektivt.

 

Ifølge forskerne, så ligger svaret bl.a. i vores gener. Om du f.eks. danner tilstrækkeligt af de enzymer, der skal til for at kunne afgifte effektivt. Dette kan til dels forklare de forskelligartede konklusioner.

 

Nogle resultater viser nemlig, at kaffe kan anbefales i relation til forebyggelse af sygdomme som Alzheimers, Parkinson’s og diabetes, men at den derimod synes at være rigtig dårlig, hvis du f.eks. har gigt eller mave-, tarmproblemer.

 

Kaffe blokerer også for optagelsen af vigtige vitaminer og mineraler fra kosten, specielt det vigtige B1 vitamin. Kaffe kan gi’ hjertebanken, forhøjet blodtryk, dårlig nattesøvn, og så indeholder kaffe det kræftfremkaldende stof acrylamid og er meget syre- og vanedannende.

 

Derfor kan det anbefales, at du mærker efter, hvordan din krop reagerer på kaffen. For rigtigt at kunne mærke, hvad kaffe gør ved dig, kan det anbefales, at du dropper kaffen i en periode – f.eks. i en eller to uger – så mærker du rigtigt, hvordan din krop reagerer, når du så drikker en kop. Er du en af dem, der fint tåler en kop eller to, så følg følgende råd, skriver Anette Harbech Olesen:

 

* Lad ikke kaffe være en sutteklud. Undlad kaffe i termokande på skrivebordet, men drik istedet EN god kop istedet for ti dårlige.
* Vælg en økologisk, nænsomt ristet kaffebønne (indeholder langt mindre acrylamid), og køb friskristede, hele bønner, som du selv maler lige før kaffebrygningen.
* Drik ikke kaffe efter kl. 14 af hensyn til din nattesøvn. Koffeinet fra en kop kaffe tager nemlig ca.8 timer om at nedbrydes.

 

Nyder du også en kop kaffe om morgenen, så vær opmærksom på, at kaffe kan risikere at reducere din optagelse af visse vitaminer og mineraler. Det kan derfor betale sig at vente en time eller to med at spise vitaminpillerne efter at du har drukket kaffe, så er du helt sikker på at få mere glæde af alt det gode, som vitaminpillerne indeholder.

Del på Facebook