Den skambidte Victoria, der blev smidt ud af restaurant på grund af sit udseende, får nu oprejsning

Victoria på tre år blev smidt af KFC, fordi personalet frygtede, de andre gæster blev bange. Nu får hun giganterstatning.

 

Kentucky Fried Chicken (KFC) forsøger nu at rode bod på den forargelse, som rejste sig i kølvandet på skandalen i sidste uge.

 

Her bortviste personalet på en af fastfood-kædens restauranter den treårige Victoria og hendes familie.

 

Pigens ansigt blev vansiret for få måneder siden ved et voldsomt angreb af en pittbull. Hun overlevede mirakuløst, men har store ar i ansigtet. (Den Korte Avis 16.6)

 

Arrene var tilsyneladende for meget for personalet, der bad den treårige og familien gå for ikke at skræmme de andre gæster.

 

Nu kryber kæden så til korset. På facebook-siden Victorias Victories (Victorias Sejre) skriver familien, at KFC straks iværksatte en undersøgelse af sagen.

 

“Denne form for smertefuld og respektløs adfærd bliver ikke tolereret af KFC. Uanset resultatet af undersøgelsen vil vi gerne undskylde til Victorias familie og hjælpe dem,” skriver restaurantkæden.

 

KFC har valgt at donere 30.000 dollars svarende til cirka 165.000 kroner.

 

Pengene skal bruges til at betale hendes hospitalsregninger.

 

www.Dagens.dk

Læs også
Video: Hvalpen skal møde sin far for første gang – og så kommer overraskelsen
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…