Islamisk Stat: Ghada nægtede at dække sig, fordi hun så ikke kunne arbejde som læge – i dag er hun død

I Mosuls gader kan man i dag se bevæbnede mænd i uniformer. Det er det islamiske politi, der skal sikre at sharias strenge love bliver overholdet..

 

Sådan har det været siden Islamsik Stat overtog magten over den store by Mosul i det nordlige Irak – med frygtelige konsekvenser for de indbyggere, som ikke er flygtet eller slået ihjel.

Islamisterne, der går rundt i gaderne,  slår hårdt ned på alle, der ikke makker ret. De slår hårdt ned på de kvinder, som ikke er dækket helt til i med niqab og handsker. Et almindeligt hijab tørklæde er ikke nok; ansigtet skal dækkes helt bortset fra sprækken ved øjnene.

 

De skal desuden gøre opmærksom på deres civilstand ved valget af niqab, idet ugifte kvinder skal gå med hvid niqab og gifte kvinder med sort niqab.

Ingen kvinder må gå alene på gaden. Hun skal være ledsaget af en mand fra hendes nærmeste familie.

 

Kvinderne må heller ikke  tage et arbejde uden for hjemmet.

 

Eneste undtagelse er fødselslæger og sygeplejersker. Men de skal ligesom andre være dækket til i niqab og handsker.

 

Det ville Ghada Shafiq ikke acceptere. Hun arbejdede som gynækolog på et hospital i Mosul.

 

Ghada Shafiq blev dræbt efter en protestskrivelse til islamisk Stat

For få dage siden blev der offentliggjort et åbent brev som Ghada Shafiq tilsyneladende var forfatteren til. Brevet beskrev baggrunden for, at Mosuls kvindelige læger havde strejket siden den 11. august. Niqash citerer fra brevet:

 

“Kvindelige læger er fortsat med at arbejde for at hjælpe Mosuls syge og sårede. Byen er i en kritisk situation på grund af IS’ kontrol, luftbombardementer og den omstændighed, at der ikke er blevet udbetalt lønninger i flere uger.” (…) “Disse læger kunne have forladt byen for at beskytte sig selv og deres familier.” Men det gjorde de ikke. Til gengæld har “IS beordret, at kvindelige læger på hospitalerne skal bære niqab.

Læs også
Han blev ansat som sikkerhedsvagt i supermarked – så sprang han ud som frådende islamist

 

Jihadkrigerne står ved hospitalsindgangene for at stoppe enhver kvindelig læge, der ikke bærer niqab og handsker. Når kvindelige læger forsøgte at overbevise krigerne om, at de ikke kunne udføre deres arbejde og behandle patienter, når de var klædt sådan, blev de overfuset af IS mændene, der begyndte at true dem.”

 

Brevet advarede mod at give efter for sådanne krav fra IS, fordi det ville være begyndelsen på en glidebane mod senere at skulle acceptere nye krav fra IS, såsom kønslemlestelse og tvangsgiftning med jihadkrigere.

 

Om aftenen den 13. august blev Ghada Shafiq knivdræbt, da hun forlod sit hjem. Hendes kolleger er overbevist om, at IS mænd dræbte hende på grund af brevet.

 

Nawzat Shamdeen berettede for nyligt på nyhedssiden Niqash om Ghada Shafiq og kvindernes vilkår i Mosul efter terroristernes magtovertagelse.

 

Vi bliver behandlet som slaver

Lægen Salwa Mohajar fortæller til nyhedsmediet al-Akhbar:

 

Læs også
BBC: Kilde siger, at den efterlyste tyrker fra Utrecht har været terrorist for Islamisk Stat

“De tvang os til at bære burka og niqab. Mænd har normalt ingen adgang på fødestuen, men de går bare ind med deres våben og kommer med sjofelheder. De påstår, at de er der for at overvåge stedet, men de begår overgreb på kvinder og læger.” (…) “De militante behandler kvinder i Mosul, som om de var slaver”. Mohajar fortæller, at nogle læger og sygeplejersker blev voldtaget og truet på livet.

 

Lægen Ansam al-Hamadani bekræfter over for al-Akhbar, at IS forhindrer kvindeligt personale i at komme ind på hospitalet uden niqab og handsker.

 

“De er uforskammede nok til at spørge en læge, om hun er gift eller ej, og nogle er gået så vidt som til at beordre de gifte til at bære sort [niqab] og ugifte til at bære hvid!”

 

Hun fortæller om en kollega, der blev nægtet adgang til hospitalet, fordi hun ikke bar niqab eller havde handsker på. Hun forklarede, at hun skulle ind og tilse sine patienter men fik følgende svar: “Lad patienterne dø, det er ikke vigtigt, det væsentlige er din tildækning.”

 

Kvinder sælges som sex slaver

Hundredvis af kristne og yazidi kvinder er blevet taget som sex slaver i de områder, som Islamisk Stat har erobret. Ved Tal Afar lufthavnen tilbageholdt IS mere end 100 kristne og yazidi familier, dræbte mændene og tog kvinder og børn som slaver.

Ved Sinjar tog IS omkring 300 kvinder som slaver. Tilfangetagne kvinder på Mosuls skoler frygtes at være blevet solgt som slaver. På et pressemøde i Paris den 14. august fortalte den flygtede Nabil Younan, at 700 yazidi kvinder få dage forinden var blevet bortauktioneret på en offentlig plads i Mosul til en gennemsnitlig pris af 150 dollar per slave.

Læs også
Tre partier siger nej til at lade Islamisk Stats tilhængere komme tilbage til Danmark

 

Denne praksis er i tråd med en gammel tradition i den islamiske verden, hvor kvinder er blevet taget som sex slaver og de mandlige fanger kastreret.

 

Kristne mænd bliver tvangsomskåret

Vidner beretter ifølge Tunesia Daily, at mange voksne kristne i Mosul, der ikke nåede at flygte, er blevet tvangsomskåret uden at være blevet bedøvet. Det drejer sig ifølge AINA News om assyriske kristne mænd. Et fotografi af de omskårne mænd bevidner grusomhederne.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…