Undervisnings- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen fra det Radikale Venstre har tidligere i et indlæg i Information ønsket at ”gøre op med den provinsielle organisationskultur på danske universiteter” (min fremhævning).
Konkret skulle dette foregå ved, at alle universiteter skulle ”pålægges at indføre engelsk som koncernsprog,” hvilket f.eks. ville betyde, at alle møder i samarbejdsudvalgene skulle afholdes på engelsk. Samtidig skulle universiteterne ”pålægges at udbyde alle fag på kandidat- og masteruddannelserne på engelsk i stedet for på dansk.”
Nu har man næsten intet set eller hørt til Sofie Carsten Nielsen, efter hun blev minister. Alle har jo lov at blive klogere, og måske har Sofie Carsten Nielsen fundet ud af, at provinsen slet ikke er så ringe endda.
Hendes tidligere udmeldinger giver alligevel anledning til bekymring, da hun langtfra er ene om at have den holdning til vores brug af engelsk.
Undervisning på engelsk
I Københavns Universitets sprogpolitik udtrykkes ønske om i stigende grad at anvende engelsk som undervisningssprog, og i en rapport om parallelsproglighed på danske universiteter fremgår det, at engelsk bliver mere og mere udbredt som forsknings- og undervisningssprog på universiteterne.
Det er ikke bare i forskning- og undervisningssammenhæng, at dansk skiftes ud med engelsk, det er også i universiteternes administration, hvor kommunikationen i stigende grad foregår på engelsk.
Desværre er mange af de administrative akademiske medarbejdere ikke for skrappe til at kommunikere på dansk, så man kan være bekymret for, hvordan det skal kunne lade sig gøre på et fremmedsprog. På Københavns Universitet er det i hvert fald ikke ualmindeligt, at henvendelser fra administrationen er fyldt med sproglige fejl.
Fagligheden falder og undervisningen bliver kedeligere
Det væsentligste problem ved ”parallelsprogligheden” er dog, at engelsk som undervisningssprog forringer det faglige niveau. Det er dokumenteret i mange undersøgelser, og det lyder vel også ganske logisk, at det er sværere at undervise/forstå et ukendt fagligt område, hvis man samtidig skal anvende noget af sin hjerne til at oversætte den information, man får.
Samtidig bliver undervisningen på fremmedsproget kedeligere, bl.a. fordi de humoristiske indslag bliver færre. En nyere rapport om engelsk som undervisningssprog på nordiske universiteter konstaterer, at den fremmedsprogede undervisning gør de studerende mere passive. Mere kedelig undervisning og flere passive studerende er ikke det, universiteterne har brug for.
Lektor Hanne Tange fra Aalborg Universitet har forsket i, hvordan det påvirker undervisningen, når undervisningssproget ændres fra dansk til engelsk. Hun konkluderer også, at det faglige niveau bliver lavere og tilføjer i øvrigt, at danske studerende faktisk ikke er så stærke til engelsk, som de selv går og tror.
Det samme kan man sige om underviserne på universiteterne. Det er i hvert fald det indtryk, jeg selv har fået efter mere end 27 år i universitetsverdenen. Blandt mine tidligere og nuværende danske arbejdskolleger er der flere, der får vores tidligere udenrigsminister til at lyde som en indfødt englænder, og der er formodentlig kun en enkelt, der er i stand til at undervise på engelsk uden væsentlig ulempe for de studerende. Mange af kollegerne vil ikke være enige i den betragtning, men de læser forhåbentlig ikke Den Korte Avis.
Underviserne føler sig ikke klædt på
Danskernes udbredte selvtillid, når det kommer til evner udi fremmedsprog, specielt engelsk, medfører, at vi i den grad undervurderer problemerne ved at udskifte dansk med engelsk så mange steder. For nogle få år siden deltog jeg i et møde om engelsk som undervisningssprog, hvor det blev nævnt, at enkelte universitetsundervisere ikke følte sig kompetente til at undervise på et fremmedsprog. Rektors svar var, at man blot kunne tilbyde de pågældende et sprogkursus af få dages varighed for at få dem på omgangshøjde. Så skulle den ged være barberet.
Professor i engelsk(!) Niels Davidsen-Nielsen har ellers tidligere klart advaret mod, at engelsk fortrænger dansk som undervisningssprog på universiteterne. Hans begrundelser for advarslen var de samme som de andre eksperters, men det virker som om, alle eksperterne her taler for døve politiske øren.
Man kan undre sig over, at det er kommet så vidt. Én af årsagerne er nok, at politikere og universitetsledelser ved alt for lidt om den dagligdag, hvori deres politiske beslutninger skal omsættes til virkelighed.
Hvorfor skal vi i stigende grad anvende engelsk på universiteterne, når det beviseligt går ud over det faglige niveau, og når vi i øvrigt ikke engang kan tale og skrive rimeligt dansk? På universiteterne burde det faglige niveau vel være det vigtigste? Og det er jo ligegyldigt, hvor mange sprog man behersker, hvis man ikke har noget fornuftigt at sige.
