Religion og politik er normalt adskilt i Danmark. At dømme efter Dialogmødet på Københavns Rådhus mandag aften kan det snart være fortid.
I sidste uge blev det holdt et såkaldt dialogmøde på Københavns Rådhus. Det var en paneldebat med emnet ”hadeforbrydelser”. Der var adgang for alle, og mange var mødt frem.
Integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev fra de radikale forklarede baggrunden for mødet: Siden opstarten af konflikten mellem Israel og Hamas har Det Jødiske Samfund registreret fysiske, verbale og virtuelle angreb på jøder herhjemme. Desuden er der angiveligt også opstået spændinger mellem andre københavnske minoriteter på grund af konflikter i udlandet. En udvikling som skal stoppes omgående.
For at komme det til livs arbejder man i København løbende på at skabe dialog og forståelse gennem religiøse ledere og møder på tværs af religioner.
Den radikale Anna Mee Allerslev mener tilsyneladende helst seriøst, at religion er en del af løsningen på politiske konflikter.
Hun havde da også, som følge af den holdning, inviteret tre repræsentanter for henholdsvis islam, jødedommen og folkekirken til at give et religiøst bud på, hvordan vi kommer konflikterne til livs.
Det er i realiteten en dødsensfarlig angreb på den måske mest grundlæggende værdi: Danmark er et sekulært samfund.
For århundrede tilbage havde kirken en omfattende indflydelse på samfundets indretning. Det var kirkelige ledere og kirkelige dogmer havde en betydelig magt. Det moderne samfund blev netop skabt i et opgør med kirkens magt over samfundet. Vejen til demokrati, individets frihed og kønnenes ligestilling gik over dannelsen af det sekulære samfund. Et af de partier, der kæmpede for det, var Det Radikale Venstre.
Nu er religion igen ved at få indflydelse på samfundets indretning. Det svækker det samfundsmæssige fællesskab med klaner og religiøse grupper i indbyrdes konflikt. Svaret på det er at fastholde adskillelse af religion og politik.
Men Anna Mee Allerslev går altså den modsatte vej.
Og de religiøse repræsentanter var i hvert fald tydeligt begejstrede for at være inviteret og benyttede hver især, måske ikke så overraskende, lejligheden til lidt religiøs propaganda.
Her var der ikke meget forsvar for det sekulære samfund.
Det Jødiske Samfund
Rabbiner Jair Melchior fra Det Jødiske Samfund, fortalte, så det ikke kunne misforstås, at det ikke er danskere, der angriber herboende jøder. Samtlige registrerede overgreb er begået af folk med arabisk baggrund. Selv var han for nogle år siden blevet forsøgt kørt ned af en bil.
Men så tog den politiske korrekthed over, og han blødte efterfølgende sit udsagn op med at sige, at “der nok alligevel er flere muslimer end jøder, som er udsat for det her, måske fordi de mere synligt bærer religiøse symboler,” og “vi har de samme problemer”.
Rabbinere benyttede samtidig taletiden til at skælde ud på både medier og politikere. Da politikerne sidste vinter forbød rituel slagtning, var der ikke ret mange protester i medierne. Ifølge Jair Melchior et bevis på, at det slet ikke handler om dyrevelfærd, men om hvilke signaler man ønsker at sende til majoritetssamfundet.
Muslimernes Fællesråd
Formanden for Muslimernes Fællesråd, Sami Kücükakin fortalte, hvad dialog betyder for en muslim som ham: “At lytte, forstå og udvise respekt for at skabe ro og orden … når der er et problem, vælger vi (muslimer, red.) altid den fredelige løsning.”
Glemt var tilsyneladende, at en rasende gruppe unge muslimer med palæstinensisk baggrund for blot nogle uger siden gik amok foran Christiansborg og fik stoppet en fuldt lovlig, fredelig støttedemonstration til fordel for Israel.
Også angrebet på den jødiske Carolineskolen for nylig, hvor ukendte gerningsmænd brød ind og malede stærkt antisemitiske slagord som “Ingen fred i Gaza” og “Ingen fred til jer zionister” på skolens mure blev talt ned. Ifølge formanden for Muslimernes Fællesråd havde angrebet på skolen nemlig intet med jøder at gøre, men derimod med børn.
Ingen protesterede, heller ikke rabbineren i panelet.
Formanden for Muslimernes Fællesråd sluttede af med lidt politisk propaganda, idet han forsvarede muslimske pigers ret til at gå med tørklæde og sluttede af med at forsikre tilhørerne om, at “en muslim har aldrig været terrorist, og en terrorist kan aldrig være muslim”.
Folkekirken
Således oplyst var turen kommet til sognepræst Niels Nymann Eriksen som mente, at Folkekirken er forpligtet på et godt naboskab og at Folkekirken skal medvirke til opbygning af lokale relationer, “idet vold så ikke længere vil være en nærliggende løsning på en konflikt”.
Han fortalte begejstret om, hvordan repræsentanter for folkekirken jævnligt mødes med repræsentanter for såvel det muslimske som Det Jødiske Samfund til dialog-middage.
Præsten fortalte, at man i Vesterbro Sogn har taget initiativ til en kirke-moské-vandring, som ligger i sognet, en Dialog-vandring.
Ikke alt var dog rosenrødt, og Nymann Eriksen nævnte blandt andet, at kristne asylansøgere på flere Røde Kors Centre udsættes for vold.
Røde Kors nægter imidlertid at monitorere religiøst betingede overfald, sagde han. Angiveligt fordi organisationen mener, at det kan have en negativ effekt på asylbehandlingen for dem, der udøver volden. Men hvis ikke samfundet allerede ved asylbehandlingen skal sætte hælene i og markere, at vold ikke tolereres, hvornår så?
Alle tre religiøse paneldeltagere udtrykte glæde over at være blevet inviteret til at deltage i Dialogmødet, og der syntes konsensus om, at “religiøse ledere ofte er mere pragmatiske, når problemerne skal løses”.
Sognepræsten opfordrede til at “mobilisere forsoningspotentialet i religionen”, for problemerne kan ikke løses af det sekulære samfund, radikalisering dog undtaget, dette er en opgave for politiet.
Flere tilhørere advarede mod at blande religion og politik
Ikke alle tilhørere var lige begejstrede for konceptet. En iransk mand advarede kraftigt mod at lade religiøse ledere gå ind og blande sig i politiske problemer.
Og en jødisk mand mente ikke, at problemerne blev løst med dialog-middage.
En jødisk kvinde sagde: “Jeg er bare et menneske, sekulær, jeg er ikke religiøs, men selvfølgelig jøde. Jeg vil gerne respekteres uanset, jeg vil ikke sættes i bås, bare fordi jeg er jøde. Jeg vil ikke finde mig i, at nogen siger de kender mig eller mine børn. Det her handler ikke om konflikter mellem religioner. Det handler om had fra én gruppe. Der sker ingen overgreb fra jøder mod muslimer, men derimod den anden vej.
Tror I virkelig selv på, at man kan påvirke de unge, som tager til Syrien med religiøse argumenter? Tag udgangspunkt i menneskelige værdier i stedet – menneskerettigheder, børns rettigheder, dem kan vi ikke være uenige om.”
Den dialogbegejstrede integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev rundede aftenen af og forsikrede de fremmødte om, at man i Københavns Kommune selvfølgelig gør meget mere end blot at afholde et dialogmøde: “Vi er ikke dem, der skaber problemerne, vi løser dem”.
Hun er glad for, at man har så stort et fællesskab i København og mente, at det blandt andet er årsagen til, at forholdene i København ikke er så slemme som i Malmø.
Anna Mee Allerslev kan ikke se noget alternativ til at forstå, lytte og gå i dialog og sluttede af med at citere Finn Schwartz, formand for Mosaisk Trossamfund: “Det vi skal være fælles om er at bekæmpe intolerancen”.
Men det gør man ikke ved at blande religion og politik.