De kom glade hjem fra ferie, men det fik en brat ende, da SKAT’s bureaukratiske maskine gik amok

Vi er en dansk familie, som alle hjemmefra har lært at klare ærterne selv.

 

Vi har indtil dato troet på autoriterne og på, at de er til for os og ikke omvendt.

 

I 2008 rejste vi på en charterferie til La Santa Sport Tenerife. Vi bestilte cigaretter (sønnikes mor er ryger) sammen med billetterne “duty free”.

 

Efter endt ferie blev vi modtaget i Billund Lufthavn af et hold morgensure toldere, som havde taget opstilling til netop vores flys ankomst.

 

Vi, som i god tro havde købt cigaretter ombord, havde naturligvis god samvittighed – men ak. En emsig skattetoldermand spottede min pose og snart var vi alle ”anholdt”.

 

Jeg som ikke ryger forstod ikke et hak – men vi fik så en reprimande og en forklaring om, at De Kanariske Øer var uden for EU med hensyn til import af cigaretter osv. osv.

 

Enden på det hele efter diskussioner og modtagne trusler om, at en retssag ville koste os meget mere blev, at jeg trak mit VISA-kort frem og betalte ved kasse 1 – til stor tilfredsstillelse for tolderen med kasketten og overskægget.

 

NU – 6 år efter – modtager vi et brev fra SKAT om, at de tog fejl! Men desværre var sagen forældet. Der tilbagebetales dog et beløb, nemlig en del af den bøde, vi betalte. Hvordan man er kommet frem til dette begrænsede beløb, er os en gåde, for bøden har 10 års forældelsesfrist, som jeg læser det.

 

Men tabet – på trods af at vi ikke havde gjort noget forkert – er til at regne ud. I øvrigt er det sprog, SKAT anvender, noget finurligt. Jeg har faktisk svært ved at forstå, hvad de skriver og hvorfor.

 

Hvorfor skal vi almindelige skatteborgere, som holder denne servicevirksomhed “TOLD & SKAT” ved løn, finde os i at blive tilbageholdt som tyve, for herefter at blive “frigivet” uden undskyldning eller fuld tilbagebetaling. I en retsstat som Danmark. Eller er det?

 

Læs også
Lars Løkke Rasmussen og danaidernes kar

Jeg har nu oplevet så meget af den slags de senere år – gennem dagspressen, via medborgeres fortællinger, i forbindelse med hospitalsindlæggelse og senest denne oplevelse – at jeg har mistet troen.

 

Jeg kan ikke længere anbefale den danske stats, regioners, kommuners ledelse til nogen.  En bændelorm er det blevet til. Et forfærdeligt uhyre til ringe nytte.

 

Jeg har nu oplevet så meget af den slags de senere år – gennem dagspressen, via medborgeres fortællinger, i forbindelse med hospitalsindlæggelse og senest denne oplevelse – at jeg har mistet troen. Jeg kan ikke længere anbefale den danske stats, regioners, kommuners  ledelse til nogen.  En
bendelorm er det blevet til. Et forfærdeligt uhyre til ringe nytte.

 

Brev fra SKAT:

 

 

 

 

 

Læs også
Skattemoral og den fortsatte skandale om SKAT

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…