Mange mærkelige ting er sket i årets agurketid, herunder det besynderlige i, at en politiker udtaler sig i øst, mens alle hendes modstandere kommenterer i vest. Fordelen for medierne ved en sådan kortslutning er, at den absurde debat får et eget indre liv og kan køre videre i umindelige tider.
Inger Støjberg (V) skrev i Berlingske den 27.7. en kronik om det uhensigtsmæssige i at give flere fra tredjeverdenslande (læs: muslimske) opholdstilladelse, fordi mange ikke evner eller ønsker at integrere sig. Og på TV2 News uddybede hun sin kronik og gav eksempler på et par af de nationaliteter, hos hvem integrationen har trange kår. Havde hun haft tid i et kort nyhedsindslag, havde hun kunnet remse samtlige 57 muslimske stater op.
Hyl og skrig om grundlovsbrud, konventionsbrud, menneskerettighedsbrud, ja brud på alt, hvad der overhovedet kunne brydes.
Af en eller anden grund mente TV2 News, at det havde national interesse, hvad talsmanden for Islamisk Trossamfund, Imran Shah, måtte mene om Støjbergs udmelding. Til det formål blev en meget venlig reporter sendt i Fælledparken den 28.7., hvor muslimernes eid-fest skulle løbe af stablen.
Reporteren stillede nogle spørgsmål, der i ægte Abu Laban-stil ikke blev besvaret. Den rare mikrofonholder forfulgte ikke emnet.
Han var bare så glad for, at alle var så søde, og så kunne de sørme tale dansk (sic.). På stedet opfordrede Shah Støjberg til at komme til Fælledparken og ved selvsyn konstatere, at her var fuldt integrerede muslimer i gang med at afholde en religiøs fest.
Og jeg skal da lige love for, at eid-festdeltagerne fremtrådte integreret. I baggrunden bevægede sorte telte (og et enkelt hvidt) sig frem og tilbage over græsset. Også et enkelt tæt indhyllet barn så man – i 30 graders varme. Det var som at skue ud over et marked i Bagdad. Integration var måske ikke liiige det ord, der lå længst fremme på tungen.
”I strid med grundloven”
Shah var i et debatindlæg gået til modangreb på Støjberg. Han mente, at hendes kronik var den rene apartheid-lovgivning. Ja, faktisk rendyrket diskrimination og i strid med Grundloven.
Grundloven skulle blive gentaget mange gange den dag og de følgende. Og her kommer det absurde ind, for der eksisterer ingen paragraf i Grundloven, der forbyder Danmark at bestemme, hvem der skal have lov til at bosætte sig i vores land, og hvem ikke.
Gud og hvermand blev kaldt i TV som vidne på dette eklatante brud på Danmarks Riges Grundlov. Alle tilsyneladende eksperter; ingen der kunne læse indenad.
Mette Reismann (S) var en af dem, der fik en chance for at udtale sig skråsikkert om et indhold, hun ikke havde forstået: ”Man kan ikke diskriminere folk på baggrund af oprindelsesland eller religion. Det står direkte i vores grundlov, så den er ikke så meget længere.”
Er hun virkelig uvidende om, at Grundlovens § 70 vedrører de mennesker, der bor inden for statens jurisdiktion og intet har at gøre med personer, der bor i andre lande langt, langt væk fra Danmark?
Denne detalje var heller ikke gået op for flere af Støjbergs partifæller. F.eks. afviste Jens Rohde (V) ”tanken om særlige krav til muslimer”. Hvis nu Støjbergs kronik havde drejet sig om muslimer, der har opholdstilladelse i Danmark, kunne man måske spagfærdigt indsparke, at der aldrig er blevet stillet et eneste krav til disse.
Et par forskere kom også på banen. De bør forbigås i barmhjertig tavshed.
Jacob Mchangam hoppede med på vognen
Men Jacob Mchangama, denne i mine øjne højt respekterede jurist, hoppede også med på vognen. Og viftede oven i købet med menneskerettighederne, som vi efterhånden er blevet slået oven i hovedet med rigtigt mange gange, bl.a. i 2009/2010, hvor et eventuelt burkaforbud fik bl.a. Mchangama til at påkalde alle højere magter, herunder menneskerettighederne. Det må være kommet som noget af en overraskelse for menneskerettighedseksperterne, da Frankrig i 2014 fik medhold ved Menneskerettighedsdomstolen i at forbyde burka.
Retfærdigvis skal siges, at Jacob Mchangama senere udtalte, at efter at han havde læst det lækkede arbejdspapir fra Venstre, blev han klar over, at der ikke var tale om et brud på Grundlovens § 70. Næh, det fremgik faktisk allerede af Støjbergs kronik.
Støjbergs uddybende forklaring på sit forslag om, at visse nationaliteter ikke skulle have ophold i landet, var, at de var svært integrerbare. Da hendes kronik blev trykt samme dag, som en fredsdemonstration, der måtte evakueres af politiet, løb af stablen på Christiansborg Slotsplads, kan det ikke være denne episode, hvor horder af barbarer sørgede for, at Grundlovens § 79 blev trådt under fode, der har fået hende til at skrive. Kan det i stedet være denne? Eller denne? Eller denne?
Konventionerne
De af danske politikere ratificerede konventioner fik i denne bevægede agurketid også en tur i svikmøllen. Konventionerne trumfer nemlig Danmarks Riges Grundlov til hver en tid. Og er det ene ikke overtrådt, er det andet det såmænd nok.
Skal Grundloven give nogen mening, burde det simpelthen være udelukket – og dermed strafbart – at underskrive og ratificere konventioner, der er i strid med og står over Grundloven. Ellers kan vi lige så godt skrotte den.
Fotos: Folketinget og Munida