De internationale konventioner er på vej til at blive et politisk spørgsmål. I mange år har der kun været én mulig holdning til konventioner, nemlig at de ikke kan opsiges, og at flere konventioner kun kan gøre tilstandene i de vestlige lande bedre. De internationale konventioner har således været tabu at tale om, med mindre man ønskede flere og ikke færre.
Det ser ud til, at dette næsten hellige forbud nu er under angreb for alvor. Herhjemme har Venstre lagt op til, at konventionerne kan og bør ændres, hvis det er nødvendigt for at føre en ansvarlig politik på et givent område, f.eks. for at forhindre en terrormistænkt i at opnå statsborgerskab.
Theresa May
Den britiske indenrigsminister Theresa May tænker i de samme baner og vel at mærke i markant skærpet grad i forhold til Venstres udspil.
Avisen Daily Mail citerer regeringskilder fra det konservative parti i Storbritannien for at sige, at Theresa May arbejder på at få trukket Storbritannien helt ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Årsagen skal findes i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols stadig mere politiserende afgørelser, hvor hensynet til f.eks. kriminelle får større og større forrang frem for statens ret til at udvise kriminelle ikke-statsborgere for at beskytte landets lovlydige indbyggere. Hvordan menneskerettighederne i praksis forvaltes af domstolen i Strasbourg, kan man se af sagen mod den radikale imam Abu Qatada.
Det tog mere end ti år at sende ham tilbage til Jordan, og Theresa May beskyldte domstolen for gentagne gange at have ”flyttet målstregen” og derved gjort det sværere og sværere at hjemsende en imam med jordansk statsborgerskab, en imam, der udgjorde en trussel mod statens sikkerhed.
Dømt for grove forbrydelse kan ikke udvises
I Storbritannien sidder lige nu fremmede statsborgere, der ikke kan udvises, selv efter at være dømt for meget grove forbrydelser. Det drejer sig om 15 personer dømt for mord, fem for vold med døden til følge, 15 voldtægtsforbrydere og 140 røvere. Selv yderst personfarlig kriminalitet er med andre ord ikke nok til, at vedkommende forbryder kan udvises…på grund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor ikke-folkevalgte dommere fortolker Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Hvad vi taler om her, er et juridisk slag mellem staten som varetager af nationens interesser og på den anden side en overnational domstol, der mener sig berettiget til at definere, hvad staterne må og ikke må.
Det må understreges, at den overnationale domstol alene har sin magt, fordi staterne har valgt at afgive suverænitet på visse områder, f.eks. ved afgørelser om kriminelles rettigheder. Den overnationale domstol har ingen som helst magtmidler i sig selv. En sådan domstols magt stammer alene fra de stater, der på et vist tidspunkt har valgt at give domstolen beføjelser. Staterne kan til enhver tid tilbagekalde deres afgivelse af suverænitet, og der vil intet være, som den overnationale domstol kan gøre ved det.
Diskussionen i Storbritannien tyder på, at vinden er ved at vende, og at staterne ønsker at tilbageføre den magt, der skal til for at beskytte landets egne borgere, ikke abstrakt tænkte rettigheder for forbrydere.
Videoklip med Theresa May:
