Raqqa er centrum for Islamisk Stat i Syrien.
Dem, der bestemmer i byen er i hovedsagen mænd. Men der er også kvinder, som er særdeles aktive i at håndhæve Islamisk Stat.
Det er kvinder, som blandt andet patruljerer Raqqas gader. De er hemmelige agenter, man aldrig kan vide sig sikker på at møde.
De holder øje med, at kvinder klæder sig korrekt. De slår ned på enhver, der afslører det mindste stykke hud. De kvinder, der ikke har handsker på, eller de rigtige sko, straffes. Kun farven sort er tilladt.
De særligt hårde hunde er samlet i en enhed af kvinder ved navn Al-Khansa Brigaden. Den er Islamisk Stats hemmelige politi. (Daily Mail 04.12.14)
Men der er også andre enheder i stil med Al-Khansa, fx en gruppe ved navn ”Umm Al-RayanCentre”.
Brigaden skulle have bemyndigelse til at udstede ordrer om henrettelser og fysisk afstraffelse.
Men Al-Khansa er ikke kun en hemmelig opsynspatrulje, de beskæftiger sig også med at handle andre kvinder, fortrinsvis kristne kvinder og kvinder fra Yezidi-mindretallet. Ikke-muslimske kvinder bliver brugt som sex-slaver for medlemmerne i Islamisk Stat. (Human Rights Watch 12.10.14)
Ifølge flere kilder skulle Al-Khansa bestå af omkring 60 kvinder, hvoraf nogle er tilrejsende fra nærområderne. Men der skulle også være kvinder fra Vesten blandt dem, kvinder der evt. har giftet sig med mujahedinerne, de hellige krigere. (The Independant 08.09.14)
Det er uvist hvor mange ikke-syriske kvinder der har tilsluttet sig Islamisk Stat.
Det formodes at omkring 60 britiske kvinder er rejst til Syrien, og at en del af dem er tilsluttet Al-Khansa Brigaden.
Det er uvist hvor mange ikke-syriske kvinder der har tilsluttet sig Islamisk Stat. Det formodes at omkring 60 britiske kvinder er rejst til Syrien, og at en del af dem er tilsluttet Al-Khansa Brigaden.
Foto: Business Insider
Militante kvinder under Islamisk Stats fane har været kendt i flere år
TRAC, Terrorism Research and Analysis Consortium, som er et elektronisk kompendium af data og analyser om terrorisme og politisk vold, skriver at Al-Khansa Brigaden blev dannet 2. februar 2014.
Ifølge TRAC blev gruppen dannet med henblik på, at skjule mænd i kvindetøj, så de uhindret kunne passere kontrolposter, der ellers ville have standset dem.
Det skulle være et krav, at de kvinder, der søger optagelse i brigaden, er mellem 18-25 år. Kvinderne tjener omkring 200 dollar om måneden. Kvinderne trænes i våbenføring.
Imidlertid kan man se, at det ikke altid er et krav, at kvinderne er unge.
En mor på 43 år
Den australske fotograf Tracey Shelton dokumenterede allerede i 2013, at der var en kvindebrigade under ledelse af en 43-årig kvinde og mor til 10.
På en video fortæller hun, at de er 15 kvinder, der kæmper for deres ære, for religionen og for at få hævn. Men kvinderne træder også til, hvor der fx er adgang forbudt for mænd.
I filmen kan man også se en kvinde blive anholdt, formodentlig fordi hun ikke efterlever Islamisk Stats krav til beklædning.