Børn med en uhyggelig mangel på grænser: Da læreren vendte ryggen til, hældte de gift i hendes kaffe

Elevers vold mod lærere er blevet en del af virkeligheden i nogle danske skoler. Det er rystende. Men så kan man ”trøste sig” med, at det er endnu værre i andre lande.

 

Den disciplinkrise i skolen, der rammer mange europæiske lande, antager undertiden meget dramatiske former.

 

For en uge siden gik Storbritannien i chok, da den elskede og respekterede lærer Ann Maguire fra Leeds blev stukket ihjel med en kniv af en 15-årig elev (omtalt i Den Korte Avis 30.4.).

 

Inden dette chok har lagt sig, er man med få dages mellemrum blevet konfronteret med endnu to mordplaner udtænkt af skoleelever mod en lærer.

 

Det vides ikke, om de nye tilfælde har været inspireret af mordet på Ann Maguire. Men under alle omstændigheder afspejler de uhyrlige tilstande.

 

Selvfølgelig er disse forfærdelige handlinger noget, som kun ganske få elever kan finde på. Men bare det, at der overhovedet er nogen, der kan finde på det, er udtryk for en ildevarslende udvikling.

 

Her er disciplinkrisen nået ud i sin yderste konsekvens: børn næsten uden grænser.

 

To piger ville myrde deres matematiklærer

I en skole i nærheden af Newport i Wales blev to skolepiger på 14 og 15 år afsløret i planer om at myrde deres matematiklærer ved navn Alison Cray.

 

 

Ejendommeligt nok betegnes hun, ligesom Ann Maguire, som en lærer, der generelt er højt værdsat af eleverne. Det kunne være interessant at kende den psykologiske forklaring på, at netop disse populære lærere er blevet ofre for så ekstreme aggressioner.

Læs også
Han blev ansat som sikkerhedsvagt i supermarked – så sprang han ud som frådende islamist

 

De to elevers planer blev opdaget, fordi en klassekammerat overhørte deres snak om, hvad de ville gøre.

 

Da man undersøgte deres tasker, fandt man ud af, at det ikke bare var snak: Den 15-årige pige havde medbragt en kniv i skolen ligesom drengen, der stak Ann Maguire ihjel.

 

Politiet blev inddraget, men både skolen og politiet gjorde alt for at afdramatisere sagen og berolige forældrene. Skolen ser i øvrigt ud til generelt at fungere ganske godt. Men det er trods alt svært at slå mordplaner mod en lærer hen som en ubetydelig sag.

 

Gift i kaffen

Og det bliver vildere endnu.

 

Næsten samtidig prøvede to 10-årige skoledrenge at slå deres lærerinde Emma Place ihjel i byen Leamington Spa i Warwickshire.

 

Læs også
Hun gjorde alt, hvad hendes muslimske kæreste krævede, men én ting nægtede hun – så slog han hende ihjel

Emma Place havde en termoflaske med kaffe stående. Da hun et øjeblik vendte ryggen til eleverne, hældte de to drenge en giftig væske i flasken.

 

Da lærerinden skulle til at tage en slurk, blev hun advaret af en elev, der havde set, at de to drenge havde hældt noget i. Tilsyneladende mærkede hun en kraftig giftig lugt, da hun åbnede flasken.

 

De to drenge tilhørte en bande på skolen, der gik under navnet ”Mafiaen”. Forældre fortæller avisen The Sun, at banden havde lavet en ”dødsliste” over seks lærere.

 

Også her er der tale om en skole, som forældrene generelt var tilfredse med. Ligesom i Wales har både skoleledelse og politi forsøgt at dysse sagen ned.

 

Men det er selvfølgelig en rystende oplevelse. Som nogle af forældrene siger: ”De forældre, der kender til sagen, er efterladt i chok. Specielt, fordi det kommer i den samme uge, hvor tragedien med drabet på lærerinden i Leeds fandt sted.” (The Sun)

 

De voksne har fuldstændig fejlet

Det er meget tænkeligt, at de to drenge og de to piger fra Wales ikke indså alvoren i det, de havde gang i. Måske var det for dem en spøg eller en leg, der kom ud af kontrol.

Læs også
Han blev smidt ud af landet, men han vendte bare tilbage og sagde ”asyl” – så kom han ind igen med blodige konsekvenser

 

Det er jo heller ikke givet, at pigerne rent faktisk havde stukket kniven i Alison Cray, eller at Emma Place var død af giften.

 

Men under alle omstændigheder viser de to sager børn, der slet ikke har lært at sætte grænser for deres egne impulser og leve sig ind i andre mennesker. Børn, der præges af normløshed, afstumpethed og en total mangel på respekt for autoriteter.

 

Selv hvis de ikke var blevet mordere, når det kom til stykket, er deres adfærd jo et uhyggeligt vidnesbyrd om, at voksne fuldstændig har fejlet i opdragelsen af dem.

 

Mange tusind fysiske angreb på lærere

I årene 2011-2012 blev skolebørn i Storbritannien 17.520 gange bortvist eller suspenderet for fysiske angreb på voksne (primært lærerne)! Det er mere end 90 gange om dagen i skoleåret. (The Telegraph)

 

Én af dem blev morder for en uge siden, da han stak Ann Maguire til døde. Fire andre kunne måske være blevet det i ugen efter.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…