Det er glædeligt, at formændene for tre borgerlige partier, Lars Løkke Rasmussen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Pape Poulsen (K) nu slår til lyd for, at der skal satses mere på vækst og grøn realisme. De fremhæver den store samfundsmæssige betydning af landbrugsklyngen med 170.000 beskæftigede og en eksport på 155 mia. kr. (Kronik i Jyllands-Posten 25.11)
Samtidig vurderer de vækstpotentialet i den kommende 5 års periode til ekstra 25.000 arbejdspladser og en eksportudvidelse på op mod 50 mia. kr. Gode udsigter, der luner i landets lidt betrængte situation.
De tre partiledere slår endvidere til lyd for, at det skal være slut med kostbar overimplementering af EU-regler, og at de meget restriktive danske særregler for gødskning skal udfases.
Endvidere foreslås det, at de omdiskuterede randzoner langs vandløb og søer, der allerede er justeret ned fra 50.000 ha til 25.000 ha, helt skal afskaffes. Randzonerne har aldrig været sagligt betonet, men har derimod haft en politisk undertone.
Se også på spillereglerne
Midt i glædesrusen over, at nogle politikere vil give landbrugserhvervet og dets udøvere en chance på linje med andre arter, der færdes i det danske landskab under Naturstyrelsens store bevågenhed, er der en ting, der bør slås fast: Det er ikke nok at justere på resultaterne. Spillereglerne skal også til eftersyn!
Det er en udbredt misforståelse, at det hovedsagelig drejer sig om at afveje hensyn til erhverv, beskæftigelse og økonomi på den ene side mod hensynet til natur og miljø på den anden side. Men sådan er realiteterne ikke.
Der kan være tiltag, der skader økonomien uden at gavne miljøet. Der kan være tiltag der skader begge dele. Men heldigvis også nogle, der gavner begge dele.
Derfor er der behov for at se på spillereglerne, dvs. det teoretiske grundlag for dansk miljøregulering.
Der skal indføres større faglighed i natur- og miljøforvaltningen, så den gøres til en mere videnskabeligt baseret disciplin uden fordomme og indskrænket politisk korrekthed.
Det trænger alle parter til efter tre årtiers ørkenvandring!
Poul Vejby-Sørensen, cand. agro.
