Åbning af stormoské afslører hykleriet hos flere politikere

collage

I dag er en trist dag for ligestilling.

 

I dag åbner den første stormoské i Danmark. Den ligger i Rovsinggade i København. Den Korte Avis har skrevet kritisk om den flere gange.

 

Den er bygget for penge fra den ekstreme islamiske stat Qatar. Erfaringsmæssigt kræver de islamiske lande indflydelse til gengæld for økonomisk støtte. Desuden er det overvejende sandsynligt, at der er forbindelse til Det Muslimske Broderskab og til det palæstinensiske Hamas.

 

Moskeen er altså en del af den bevægelse, der tager koranens ord helt bogstaveligt. Det betyder, at man mener, at mænd står over kvinder og kan bestemme over dem. Og at Allahs ord står over demokrati.

 

Moskeen er knyttet til Dansk Islamisk Råd. Talsmanden Mohamed al Maimouni vakte postyr, da han i går kaldte homoseksualitet for en sygdom i Jyllands-Posten:

 

”Inden for islam er homoseksualitet noget, der er forkert, selvfølgelig. Da betragter man det ligesom, at man er syg”.

 

Frank Jensens hykleri

Pinagtighederne står i kø, når Københavns første stormoské i dag slår dørene op for offentligheden. Stort set alle de ansvarlige politikere, som har stemt for lokalplanen, der muliggjorde byggeriet af en stormoské med tilhørende minaret, takker nu nej til at deltage i den planlagte festivitas omkring åbningen.

 

Det gælder også Københavns førstemand, overborgmester Frank Jensen (S), som ellers var fuld af lovord op til den netop overståede kommunalvalgkamp:

 

“Hvis jeg bliver inviteret til at komme i synagogen eller moskéen, vil jeg komme. Jeg vil sige, hvad jeg mener om kvinders rettigheder og demokratiet og dets indretning og væsen.”

 

Desværre synes Overborgmesteren at have glemt, hvad han lovede under valgkampen og har meldt afbud til indvielsen af stormoskéen. Frank Jensen undskylder sig med en travl kalender.

Læs også
Danmark har fået en ny stormoské – Den Korte Avis har været på besøg

 

Det er trist, for noget tyder på, at Dansk Islamisk Råd med talsmand, Mohamed al Maimouni i spidsen helt har ”misforstået” det med kvinder og ligestilling.

 

Moskéen bliver som forventeligt kønsopdelt, kvinderne må ikke benytte samme indgang som mænd, ligesom de skal sidde på en helt anden etage, afskærmet fra mændene.

 

Manu Sareens hykleri

Integrationsminister Manu Sareen havde også travlt hele morgenen i dag i NEWS med at forklare, at det var på grund af en fyldt kalender, at han ikke kunne være med til åbningen. Han har SÅ travlt, sagde han.

 

Men ikke et ord om hans holdning til til moskeens værdigrundlag og den betydning det kan få for integrationen i Danmark. Der er ikke kun et bedehus i moskeen. Her er så vidt vides også klub for børn, koranskole, undervisning og tv-studie.

 

Anna Mee Allerslevs hykleri

Man kunne måske have forventet, at Københavns Integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R) ville reagere på en så åbenlys diskrimination af muslimske kvinder , men nej.

Læs også
Video: Bønnekald med “Allahu akbar” gjalder ud over byen – nu siger indbyggerne råt for usødet, hvad de mener om det

 

Anna Mee Allerslev har ligesom Overborgmesteren meldt afbud og lader på sin facebookside forstå, at selvom det er helt udramatisk, at hun ikke kan komme til åbningen, grundet vigtige møder, så har hun heller ikke noget behov for at rydde kalenderen for at komme.

 

Mens altså flere af de politikere, som hidtil dårligt har kunnet få hænderne ned af begejstring ved udsigten til en stormoské i København nu trækker sig i 11. time, står andre socialdemokrater fast.

 

Socialdemokrater er ikke bekymrede

Yildiz Akdogan, politisk ordfører for socialdemokraterne på Københavns Rådhus er ikke på nogen måde bekymret ved udsigten til en stormoské finansieret af det ellers ret betændte styre i Qatar.

 

Socialdemokraterne går som bekendt ind for, at man skal gøre plads til islam, og Yildiz Akdogan synes da også bare, at en stormoské er en berigelse af den mangfoldighed, byen står for. At moskéen bliver kønsopdelt, affærdiges med et skuldertræk:  “Det er islam”.

 

Trist at ingen af de ansvarlige, kvindelige politikere har modet til at tale imod den åbenlyse diskrimination af kvinder på en dag som idag. Åbningen af Qatarmoskéen kunne også have været en passende lejlighed til at berøre kvinders vilkår i Qatar.

 

Læs også
Det Muslimske Broderskab er lammet i Frankrig, fordi dets topfigur er fængslet for flere tilfælde af brutal voldtægt

Frygtelige forhold for kvinder i Qatar

I det muslimske Qatar arbejder tusindvis af piger og kvinder fra specielt Sydøstasien som tjenestepiger under horrible, slavelignende forhold.  Når de ankommer til landet, skal de aflevere pas og papirer til deres arbejdsgiver, og herefter er de helt og holdent underlagt dennes forgodtbefindende.

 

Ifølge Amnesty International bliver mange af pigerne udsat for mishandling, vold og seksuelle krænkelser.  Vælger pigerne at anmelde arbejdsgiveren for volden og overgrebene, risikerer de  selv at blive anklaget for “ulovlige relationer”, dvs. et forhold udenfor ægteskab. I det muslimske Qatar anses det for en forbrydelse, der straffes med fængsel og udvisning – af pigen.

 

Dét kommer naturligvis ikke til at ske. Der er nok heller ingen fare for, at Ligebehandlingsnævnet vil reagere på moskéens helt åbenlyse diskrimination af de muslimske kvinder. Nævnet afviser som bekendt at behandle sager, som kan siges at være begrundet i religion.

 

I sandhed en trist dag for ligestillingen i Danmark.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…