Det måtte jo komme.
De politisk korrekte kræfter arbejder ihærdigt på at omforme Danmark og andre europæiske lande til et multikulturelt samfund. Det vil sige et samfund, som ikke længere hviler på en bestemt kultur og historie – i stedet skal alle kulturer sidestilles.
Nogle af de politisk korrekte vil også gøre julen multikulturel. Den skal ikke have noget specielt med kristendom og dansk tradition at gøre. I stedet skal den være en fælles fest for kristendom, islam, hinduisme og andet.
Nu har et britisk firma draget den fulde konsekvens af denne tankegang: Man har produceret en julegave, som folk fra alle kulturer og religioner kan identificere sig med og vise sig frem i.
Den multikulturelle sweater!
Sådan ser sweateren ud
Firmaet hedder Britishchristmasjumpers.com. En talsmand forklarer, at man vil markere julen som en fest for kulturernes samhørighed. ”Det er en julesweater for det moderne Storbritannien,” som det siges så politisk korrekt.
Sweateren smykkes af symboler hentet fra blandt andet kristendommen, islam, jødedommen, hinduismen, Sikh, ateisme, kinesisk filosofi og sågar også de såkaldte fredsbevægelser.
På billedet her kan man se, hvordan sweateren med sit helt specielle design ser ud.
Danske medier og politikere
Et aldeles ubekræftet forlydende vil vide, at de store danske TV-stationer allerede har købt et parti af sweateren, som journalisterne skal iføre sig, når de er på skærmen hen over julen.
Et andet løst rygte går på, at Det radikale Venstre har købt et parti til deres folketingsmedlemmer og -kandidater, som vil være iført sweateren på valgplakaterne.
Senest er indløbet en måske lidt overraskende påstand om, at også Dansk Folkeparti er interesseret i at bruge sweateren.
Begrundelsen skulle være, at sweateren efter partiets mening meget fint illustrerer, hvor rædselsfuldt det multikulturelle samfund er.
Kilde Daily Mail: