Tyskland går i nogen grad under radaren, når det drejer sig om at diskutere konsekvenserne af den store indvandring fra ikke-vestlige lande.
Men der ER store problemer i landet.
4 millioner tyrkere
Særligt det tyrkiske mindretal er stort og stigende, og personer med rødder i Tyrkiet udgør i dag formentlig mindst fire millioner.
Som en række andre velstående EU-lande oplever Tyskland tillige meget stor indvandring i form af østeuropæere, herunder mange romaer.
Endelig er der et stigende asylpres i Tyskland. Således kom der i de første fire måneder af 2014 næsten 50.000 mennesker til Tyskland med ønske om asyl, en stigning på 65 procent i forhold til året før.
Tyskerne er skeptiske
Nu har universitetet i Leipzig offentliggjort en undersøgelse, der viser, at store flertal af tyskerne er særdeles skeptiske over for udviklingen i deres land.
Ifølge psykologen Oliver Decker, der bl.a. står bag undersøgelsen, udtrykker tyskerne i faldende grad sympati for højreekstremisme, men har til gengæld udviklet en større ”gruppebetinget menneskefjendtlighed”.
Det lyder ikke rart, men lad os se på tallene og på, hvad der kan ligge bag. Næsten halvdelen af tyskerne vil således have romaer forvist fra byernes centrum. Skyldes det en ureflekteret ”gruppebetinget menneskefjendtlighed”, eller kan der være rationelle overvejelser på spil?
Det er en sørgelig kendsgerning, at romaer er voldsomt overrepræsenterede, når det gælder kriminalitet som almindelig svindel, plat og tyverier.
At kalde det menneskefjendtligt at reagere imod åbne grænser, der medfører højere kriminalitet af den slags, der rammer forholdsvis mange mennesker, skal man muligvis være forsker for at hævde. Et længere citat af Oliver Decker siger lidt om hans forestillingsverden:
”Men de grupper, der udløser en fantasi om, at de er grundlæggende anderledes eller lever fedt uden at arbejde, vækker folks vrede”.
Udsagnet er udtryk for, at Oliver Decker nægter at anerkende, at der kan ligge reelle bekymringer bag undersøgelsens resultat. Oliver Decker synes at mene, at man kan konstruere virkeligheden efter, hvordan den bør se ud. Han synes at mene, at holdninger, der tilkendegiver noget andet, må bero på fantasier, skønt virkeligheden ikke giver ham ret.
Fremmedgjorte fra deres eget land
43 procent af tyskerne føler sig som ”fremmede i deres eget land”, et rystende højt tal, der bedre end mange ord fortæller, hvor langt magthaverne i Tyskland er nået med at gøre Tyskland til et blot beboet område, der i princippet er for alverden.
Særligt asylsøgere møder en kold skulder fra tyskernes side.
Tre fjerdedele ønsker ikke, at staten skal være storsindet i behandlingen af asylansøgninger.
Eftersom Tyskland på linje med en række andre europæiske lande oplever en kraftig stigning i antallet af asylsøgere, som kan ende på knap 150.000 i 2014, hvis tendensen fortsætter, er det ikke gode nyheder for Oliver Decker.
Endelig er der så holdningen til muslimer blandt tyskerne. Hver tredje ønsker at gøre det umuligt for muslimer at indvandre til Tyskland. Hvor mange der generelt er bekymrede over den stigende muslimske indvandring, fremgår ikke.
Muslimske særkrav har vundet indpas
Tyskland synes at være betydelig længere fremme med at imødekomme særkrav fra muslimske grupper. Der findes moskeer, der kalder til bøn fem gange om dagen.
I Bremen har muslimer fået anerkendt tre årlige helligdage sammen med andre privilegier som halalmad i fængsler og på hospitaler.
Også storbyen Hamborg har undertegnet en særlig aftale, der principielt skal gælde for byens 200.000 muslimer.
Særlig provokerende optræder den tyrkiske regering under premierminister Erdogan. Erdogans vicepremierminister Bozdag har for nylig over for indenrigsminister Thomas de Maizière kaldt det en overtrædelse af menneskerettighederne, at indvandrere til Tyskland skal tage sprogkurser for at lære det tyske sprog.
Listen er meget længere. Man kan spørge sig selv, hvorfor tyskerne i undersøgelsen refereret her mon svarer, som de gør?
