Skattesagskommissionen besluttede i går, at sagens vidner i dag kl. 12 kunne se det meget omtalte anonyme brev med alvorlige beskyldninger mod Venstre-folk. Da vidnerne ikke har tavshedspligt, var det ensbetydende med en reel offentliggørelse. Berlingske kunne dog allerede gengive brevet i dagens udgave.
Kommissionens formand, Lars E. Andersen, slog også fast, at hvis den anonyme brevskriver ikke var stået frem og havde leveret de påståede beviser kl. 12, ville kommissionen ikke tillægge brevet nogen betydning for dens videre arbejde.
Nu har klokken passeret 12. Brevskriveren holder sig fortsat skjult. Og det anonyme brev fremstår umiddelbart som et temmelig tvivlsomt dokument.
Brevet beskylder fremtrædende Venstre-politikere for at have løjet under kommissionens afhøringer.
Men brevet fører intet bevis for sine påstande. Tværtimod er det fortsat fuldstændig åbent, om brevskriveren ligger inde med afslørende informationer, eller om det hele er et falsum.
Som det første medie påpegede Den Korte Avis i en artikel den 26. september, at brevet kan være fup. Offentliggørelsen af brevet bekræfter kun, at man ikke bør sluge dets påstande råt.
Der kan naturligvis senere komme oplysninger, som bekræfter de alvorlige anklager. Men specielt tre ting ved brevet virker mistænkelige.
Brevets beskyldninger
Brevskriveren hævder at være advokatsekretær på ”et stort advokatkontor i provinsen”. Her har han/hun delt kontor med en anden sekretær, som under skattesagen fik en ”noget mærkelig opgave”. Den skulle bruges ”til valgkamp”. I den forbindelse modtog kollegaen en række mails.
Brevskriveren fandt det hele så mystisk, at han/hun tog en kopi af alle de pågældende mails fra kollegaens pc og gemte indholdet på et usb-stik. Det er denne dokumentation, som brevskriveren hævder at ligge inde med. Ifølge brevet skulle den vise følgende:
Et meget omtalt notat fra BT om Thornings skatteforhold var reelt blevet udarbejdet af firmaets indehaver. Notatet blev lavet efter anmodning fra et ledende Venstre-medlem.
Advokatkontoret havde modtaget mails med bilag fra Venstres sekretariat og pressetjeneste til brug for udarbejdelsen af notatet.
De e-mails, kontoret modtog, havde en række filer/bilag vedhæftet. Af påtegninger på disse bilag fremgik det, at de havde været omkring Skatteministeriet.
Skatteministeriet sendte også nogle presseklip med udtalelser af Helle Thorning-Schmidt. De var blevet samlet af BT.
Der er især tre grunde til at se kritisk på brevet:
Tvivlsom anonymitet
For det første: Brevskriveren insisterer på at være anonym for at beskytte sig selv. Det har været så afgørende, at han eller hun hidtil ikke har villet træde frem for at afsløre de forklaringer fra Venstre-folkene, som han/hun ellers direkte stempler som ”løgnagtige”.
Men hvis der er hold i historien om ”et stort advokatkontor i provinsen” og den kollega, som brevskriveren delte kontor med, vil det være pærelet for indehaveren af det pågældende advokatkontor at finde ud af, hvem brevskriveren er. Der kan jo ikke være mange muligheder.
Med andre ord: Anonymiteten giver overhovedet ikke nogen reel beskyttelse af brevskriveren. Det efterlader en mistanke om, at denne anonymitet måske snarere skal bruges til noget andet – nemlig at sløre, at historien er opfundet.
Ingen dokumentation
For det andet: Det anonyme brev leverer ikke nogen form for dokumentation. Brevskriveren leverer kun en påstand om at ligge inde med dokumentation.
Beretningen om ”et stort advokatkontor i provinsen” kan uden videre være hentet fra alment tilgængelige mediehistorier om, at advokat Tommy V. Christiansen, der er forbundet med Venstre, fra sit kontor i Aarhus skulle have spillet en aktiv rolle i sagen.
Et stort spørgsmål melder sig: Hvorfor sender brevskriveren ikke bare usb-stikket med de belastende oplysninger til kommissionen??
Man kunne også have forestillet sig, at brevskriveren i det mindste afslørede en eller anden detalje, der viste, at der faktisk ligger inside-viden bag brevet. Men ikke engang det er der.
Tommy V. Christiansen har pure afvist fremstillingen i brevet, og han henviser i øvrigt til, at hans firma slet ikke arbejder på den måde, som brevskriveren hævder. Samtidig har mail-listerne i Skatteministeriet tilsyneladende ikke afsløret noget om mails sendt til Tommy V. Christiansens kontor.
Panik før lukketid
For det tredje: Det virker mærkeligt, at brevet først kommer nu, hvor Skattesagskommissionen er ved at afslutte sit arbejde.
Brevskriveren har jo haft et år til at give kommissionen, hvad der hævdes at være meget vigtige oplysninger.
Det kunne være et udslag af panik før lukketid. Skattesagen ser ikke ud til at blive den torpedo mod Venstre, som nogle oprindelig troede og/eller håbede. Brevet kan være et lettere desperat forsøg på at sende torpedoen af sted alligevel.
Men der kunne jo også være det sigte med brevet at sørge for, at en alvorlig anklage blev hængende over Venstre-folkenes hoveder, selv hvis kommissionens konklusioner ikke ramte dem specielt hårdt.
Hvis det er tilfældet, må det vel foreløbig siges at være lykkedes ganske godt. Medierne bugner nu med historier om, hvor alvorlig sagen er for Venstre … ja, altså hvis der er noget om snakken, forstås.
Enten-eller
Skattesagskommissionens formand, Lars E, Andersen, har slået fast, at hvis den pågældende ikke stod frem og ikke leverede de påståede beviser inden kl. 12, så er brevet uden betydning for undersøgelsen.
Dette er en indlysende rigtig holdning..
Kommissionen kan naturligvis ikke basere sine konklusioner på et så tvivlsomt materiale fra en ophavsmand, der skjuler sig bag anonymitet.
Men brevskriveren er måske ganske godt tilfreds med, at det er lykkedes at så en mistanke, som har fået maksimal og alt for ukritisk opmærksomhed i medierne.
