Hvis man søger på Google med ordene ”Journalister er …”, så leverer Google forskellige muligheder for at fuldføre sætningen. Den første mulighed lyder: ”Journalister er venstreorienterede”. Den anden mulighed lyder: ”Journalister er røde”.
De muligheder, som Google nævner først, er dem, der forekommer hyppigst i sprogbrugen. Google-svaret afspejler altså, at det er udbredt at beskrive journalister som venstreorienterede.
Stemmer det overens med de faktiske forhold?
Undersøgelsen
En spritny undersøgelse foretaget af en studerende på Aarhus Universitet kaster spændende lys over sagen.
Emil Kirkegaard har undersøgt omtalen af ekstremisme i de danske medier i de seneste 10 år. En kvantitativ undersøgelse, som ligger lige for, men som ingen har lavet før nu.
Undersøgelsen registrerer, hvor hyppigt danske medier har omtalt henholdsvis højreekstremisme og venstreekstremisme. Det sammenholdes med, hvor ofte der forekommer højreekstremistiske og venstreekstremistiske aktioner i det virkelige liv.
Resultatet af undersøgelsen er særdeles opsigtsvækkende.
Terror i EU
Emil Kirkegaard ser blandt andet på det faktiske omfang af højreorienteret og venstreorienteret terror. Europol laver rapporter om terrorisme i EU, og her deles tallene op i højreorienteret terror, venstreorienteret terror og religiøst funderet terror (som altovervejende er muslimsk).
Opgørelsen viser, at den overvældende majoritet af terrorangreb i perioden 2006-2012 blev begået af venstreekstremister, der havde ansvaret for 244 angreb. Til sammenligning var højreekstremister skyld i 9 angreb og religiøse ekstremister i 13 angreb.
Selvom tallene gælder for hele EU, er der intet, der tyder på, at der skulle være tale om en anden fordeling, når det gælder Danmark og danske forhold.
Vold og terror i Danmark
Ser man på terroraktioner og andre voldelige politiske aktioner i Danmark, er det da også yderst sparsomt med højreekstremistiske gerningsmænd. Emil Kirkegaards undersøgelse nævner blandt andet følgende aktioner:
De autonomes overfald på Pia Kjærsgaard i 1998. Anholdelsen af 3 muslimer, som planlagde mord på Kurt Westergaard i 2008. Overfaldet på tegneren i hans hjem i 2010. Lors Dukajevs mislykkede forsøg på at montere en bombe på Jørgensens Hotel i 2010. Overfaldet på daværende statsminister Anders Fogh-Rasmussen i 2003, hvor han blev overhældt med rød maling. Mordforsøget mod Lars Hedegaard i 2013.
Alt i alt opregner undersøgelsen 12 terrorlignende angreb i Danmark, hvoraf 5 blev begået af muslimer, 4 af venstreekstreme, 1 af højreekstreme og 2 af gerningsmænd, som man ikke kan gøre rede for.
Der er altså også i dansk sammenhæng langt mindre højreorienteret vold end venstreorienteret vold.
Pressens dækning
Men den virkelighed ser man på ingen måde afspejlet i mediebilledet: Kirkegaards undersøgelse viser således, at når man optæller samtlige omtaler af ekstremisme, blev højreekstremisme omtalt 3-4 gange så hyppigt som venstreekstremisme på trods af, at venstreekstrem vold optræder langt hyppigere.
Dette gælder alle medier, selvom der er en tendens til, at medier, som går for at være borgerlige, har en lidt lavere score, når det gælder omtalen af højreekstremisme. Det drejersig blandt andet om Jyllands-Posten, Weekendavisen og Børsen.
Jyllands-Postens dækning af ekstremisme fordeler sig således med 48,96 procent på højreekstremisme og 17,8 procent på venstreekstremisme. Til sammenligning er tallene for Information 60,84 procent på højreekstremisme og 7,69 procent på venstreekstremisme. Ganske vist en tydelig forskel, men Jyllands-Postens vægtning er stadig langt fordelingen af volden i virkeligheden.
Danmarks Radio
Generelt er tendensen, at jo mere venstreorienteret mediet er, jo mere omtale får den højreorienterede vold, hvilket umiddelbart kan synes logisk: Man ser gerne sit verdensbillede bekræftet.
Men verdensbilledet skulle gerne være afbalanceret og tilstræbt objektivt, når det gælder danskernes egen skatteyderfinansierede public service-station, Danmarks Radio. Det er dog ingenlunde tilfældet.
Tværtimod er DR den absolutte topscorer, når det gælder skævvridning i omtalen af ekstremisme. Hele 73,14 procent af DR’s omtaler af ekstremisme handlede om højreekstremisme og kun 13,33 procent om venstreekstremisme. Denne rekord i skævvridning er bemærkelsesværdig i betragtning af de særlige krav til saglighed og upartiskhed, som må stilles til DR.
Undersøgelsens konklusion
Kirkegaards egen konklusion på undersøgelsen er, at når medierne omtaler højrefløjsekstremisme meget oftere end venstrefløjsekstremisme, ”..så kan det ikke forklares med, at højrefløjsekstremisme er mere udbredt eller mere problematisk. Det skyldes, at journalisterne er partiske, og at de ubevidst vælger at skrive om emner eller bruge ord som passer med deres personlige overbevisninger.”
Det er meget svært at finde en anden forklaring.
Emil Kirkegaards undersøgelse kan læses her: http://emilkirkegaard.dk/da/wp-content/uploads/Omtale-af-ekstremisme-i-danske-medier-i-%C3%A5rene-2003-2013-en-kvantitativ-analyse.pdf
