Dansk Industri (DI) har netop for fjerde år i træk offentliggjort en måling af det lokale erhvervsklima i landets kommuner. Målingen tegner et klart billede. I top-10 finder man ni midt- og sønderjyske kommuner samt Middelfart, der sniger sig med på en 9. plads. De større byer – særligt København – har derimod et betydeligt forbedringspotentiale.
Temperaturmåling på erhvervsklimaet
DI’s måling opgør det lokale erhvervsklima i 96 kommuner (Læsø og Fanø undtaget). Datagrundlaget er dels en række statistiske indikatorer – kommunale rammevilkår – blandt andet konkurrenceudsættelse, erhvervsfrekvens, skattesatser m.v. i kommunen. Disse statistikker suppleres med svarene på en række spørgsmål til virksomhederne i lokalområdet. Virksomhederne er dels spurgt til deres overordnede tilfredshed med kommunen, dels til deres tilfredshed med kommunens indsats i forhold til en række delområder fx den kommunale sagsbehandling, den fysiske planlægning m.v.
Virksomhedernes subjektive opfattelse af kommunen vægter i undersøgelsen med 2/3, mens de statistiske indikatorer vægter med 1/3.
En uendelig række historier
Den endelige måling er en rangliste, hvor de 96 kommuner rangeres fra 1 til 96. Det vil sige, at kommunerne så at sige konkurrerer med hinanden. En kommune kan godt opnå fremgang i absolut forstand men stadigvæk stå stille eller rykke ned af ranglisten, hvis de andre kommuner opnår endnu større fremgang.
Det relative udgangspunkt er snedigt tænkt fra DI’s side. Det betyder nemlig, at der hvert år er et hav af interessante nyheder og vinkler. Hvem er gået frem og tilbage og med hvor meget? Udvalgte resultater fra målingen kan således også forventes heftigt anvendt frem mod kommunalvalget i november – både af de, som har interesse i at fortælle en positiv historie om en kommunes udvikling, og af de, som har den modsatte agenda.
Allerede i onsdags – på dagen for offentliggørelsen af undersøgelsen – så man da også Lars Løkke Rasmussen på facebook glæde sig over, at den mest erhvervsvenlige kommune – Ikast-Brande – og seks andre kommuner i målingens top 10 ledes af Venstre-borgmestre.
Hvad mon der er sket i Allerød kommune?
Det betydelige subjektive element i undersøgelsen betyder endvidere, at tingene ikke står stille, og at bevægelserne fra år til år kan være betydelige.
Tag fx Solrød Kommune, der som årets højdespringer formår at flytte sig hele 45 pladser frem på listen fra nummer 72 i 2012 til nummer 27 i 2013. Eller se på Allerød Kommune, der omvendt rutsjer 45 pladser ned af listen fra nummer 15 i 2012 til nummer 60 i 2013.
Går man datagrundlaget efter i sømmene, kan man se, at det ikke er kommunens rammevilkår, der har ændret sig. Allerød ligger flot som nummer 8 på de statistiske indikatorer i 2013 – samme placering som i 2012. Derimod er der tydeligvis et eller andet, som de lokale virksomheder mener, at kommunen gør forkert.
Den samlede vurdering af Allerød kommunes erhvervsvenlighed er gået fra en 17. til en 65. plads på et enkelt år. Og på nogle af delområderne ser det endnu værre ud. Erhvervslivets vurdering af kommunens indsats i forhold til infrastruktur og transport er droppet 45 pladser, og kommunens velfærdsservice rasler 80 pladser ned af listen fra en 3. til en 83. plads.
Det er svært at forestille sig, at de lokale veje og folkeskoler på et enkelt år skulle være blevet så meget dårligere. Undersøgelsen efterlader dermed mest af alt spørgsmålet om, hvorfor erhvervslivet i Allerød på kort tid er blevet så meget mindre tilfredse med deres kommune.
Københavner-problemet
Målingen viser endnu engang, at erhvervsklimaet lader noget tilbage at ønske i landets største byer. Aalborg kommer ind som nummer 25, mens både Aarhus og Odense er i den dårligste halvdel som hhv. nummer 63 og 57.
Frank Jensen står dog overfor de dårligste nyheder. Københavns Kommune skraber bunden med sin hidtil dårligste placering i målingen som en samlet nummer 86.
Erhvervslivet mener altså tilsyneladende, at der skal mere og andet til end de task forces med repræsentanter fra erhvervslivet, som Frank Jensen har nedsat. Den kommunale sagsbehandling, information og dialog med kommunen samt den kommunale velfærdsservice scorer kommunens laveste karakterer med placeringer som henholdsvis nummer 91, 93 og 94. Konkrete områder, som kommunen rent faktisk har mulighed for at gøre noget ved.
DI’s måling kommer endvidere kun få måneder efter, at det i maj kunne konstateres, at København sakker bagud i forhold til storbyerne i vores nabolande, når det handler om at skabe vækst.
