Abderrozak Benarabe, der er en berygtet bandeleder med adskillige fængselsdomme, har været i Syrien for at kæmpe sammen med en berygtet islamistisk gruppe.
Det er der lavet et tv-program om, der sendes på DR i aften. Men allerede inden udsendelsen er tonen blevet slået an i store avisartikler.
Bandelederen fremstilles som en angrende synder, der nu kæmper for den gode sag i Syrien. En regulær hvidvaskning af en militant islamist og kriminel bandeleder.
Store A – berygtet bandeleder
Abderrozak Benarabe er en af de mennesker, der bærer et stort medansvar for udviklingen af kriminelle indvandrermiljøer og islamiske parallelsamfund.
Under navnet Store A har han sammen med sin bror Lille A i mange år været særdeles aktiv som leder af af de de værste indvandrerbander, Blågårds Plads-banden på Nørrebro i København. Dermed har han gjort sig skyldig i at trække mange små og store indvandrerdrenge ind i et kriminelt og samfundsskadeligt miljø.
Abderrozak Benarabe er født i Danmark af marrokanske forældre og har i alt 11 søskende. Allerede som 12-13-årig var han involveret i voldelig kriminalitet.
Domme for grov vold
Han har flere domme for grov vold, trusler, afpresning og narkohandel bag sig. Han har været involveret i pengeudlån til høje renter og skamfering af en ’dårlig betaler’.
Det kriminelle indvandrermiljø omkring Blågårds Plads-banden er i et eller andet omfang vævet sammen med radikal islamisme. Nørrebro er ikke kun præget af kriminelle indvandrerbander, det er også ved at udvikle sig til et islamisk parallelsamfund. Og de to miljøer hænger tæt sammen.
Derfor er det ikke en overraskelse at en bandeleder som Store A føler så stærk en tilknytning til de militante islamister i Syrien, at han har sluttet sig til dem og kæmpet sammen med dem for en islamistisk stat.
Hellig kriger i Syrien
I 2012 var Store A blandt de første, der tog til Syrien for at kæmpe som hellig kriger på oprørernes side.
Sammen med ham rejste Nagieb Khajaen. Han kalder sig dokumentarist og havde lavet en aftale med DR om at optage et program om Store A, som han kendte – periferisk som det hedder sig. (Politiken 7.9)
Programmet bliver sendt i aften. Men allerede i dagene inden er det blevet skabt det indtryk har vi fået en fremstilling, der skal lede os på rette vej, inden vi ser det.
Lørdag bragte Politiken en stor artikel hvor det hed, at bandelederen kæmper i Syrien for at sone sin fortid.
Store A bliver citeret for at sige: ”Jeg vil kæmpe mod den uretfærdighed, der sker dernede, imens hele verden kigger på.”
Samtidig fik hans bror Lille A konstateret to knuder i halsen. Det fik Store A til at lave en pagt med Allah om, at han vil holde sig fra kriminalitet, hvis broderen overlevede.
Knuderne var godartede, men Store A begyndte nu at forholde sig til islam, som han selv udtrykker det.
Dog ikke mere end, at han efter sin hjemkomst igen er slået ind på den kriminelle løbebane. (Politiken 7.9)
Ikke desto mindre synes manden bag tv-programmet, Nagieb Khaja, at det er en positiv historie. Store A og andre af dem der kæmper i Syrien er ”faktisk ret glade for det danske samfund”. Sådan tildeles en modbydelig storforbryder et menneskeligt ansigt.
Ikke et ord om Ahrar Al-Sham
Hele denne idylliserende fremstilling af den omvendte bandeleder bliver videregivet af Politiken og andre medier.
Dertil kommer, at det helt bliver fortiet, hvem det er, han slås sammen med i Syrien.
Det er de militante islamister i den store, indflydelsesrige oprørsgruppe Ahrar Al-Sham.
Ahrar Al-Sham kæmper ligesom den vel nok største og mest berygtede islamiske oprørsgruppe, Al-Nushra, for en islamisk stat baseret på sharia. Men Ahrar Al-Sham har været mere smart i sin fremgangsmåde, skriver det britiske tidsskrift The Econimist (20.7). Al-Sham går ikke ind for selvmordsbomber, men bruger fjernestyrede bilbomber, og de har holdt sig fri af en række interne opgør som har præget Al-Nusra. Men de kæmper altså også med voldelige midler for en islamisk stat. Og det er denne kamp som Store A deltager i.
Det bliver de skatteyderbetalte licensmidler nu brugt til at fremstille, som om den dybt kriminelle er blevet en omvendt synder, der soner sine forbrydelser og kæmper en retfærdig sag.