Matematiklærer Svend Otto Nielsen med dæknavnet ”JOHN” døde for Danmark

Den tyske Værnemagt havde overtaget Ingeniørregimentets øvelsesplads Ryvangen den 29. august 1943, hvor de anvendte to skydebaner til 100 henrettelser. Få dage efter befrielsen får modstandsfolk fra Holger Danske udpeget stedet, hvor tyskerne har nedgravet 202 lig.

Svend Otto Nielsen blev født den 29. august 1908 i Herfølge syd for Køge, men opvæksten foregik ved Rold Skov i Jylland.

 

Han blev uddannet som lærer og fra 1934 til sin død var han tilknyttet Skovshoved Skole i Gentofte. Meget tidligt gik han ind i modstandsarbejdet. Lærekolleger og elever bemærkede, at han ofte var fraværende fra skolen i længere perioder.

 

Matematiklærer Svend Otto Nielsen (1908-1944). Foto taget af J. Juncker-Jensen, der ofte hjalp modstandsfolk, når der skulle laves falske legitimationskort. ”Flammen” blev fotograferet samtidig med ”John” også iført den medbragte politijakke.

 

Forfatterne Thomas Hjortsø og Preben Lund fortæller i den nye bog om John”, at han bliver gift i 1935 med Grethe fra Amager og at de flytter til Gentofte tæt ved skolen. I 1940 får de datteren Kirsten.

 

Vi læser om skolelæreren, der kan have en ret livlig fantasi og ofte fortæller sin omgivelser noget, der ligger et godt stykke fra sandheden. Han fortæller f.eks., at han er uddannet læge og at han har deltaget i Vinterkrigen i Finland.

 

Han forsøger, at skjule for Grethe, at han dyrker flere andre kvinder, men det opdager hun hurtigt. Ægteskabet er ikke lykkeligt og Grethe føler sig svigtet og parret bliver formelt separeret i 1942.

 

Modstandsarbejdet

Forfatterne fortæller om mange af de aktioner, hvor Svend Otto Nielsen deltager. Ofte i tæt samarbejde med ”Flammen”, Bent Faurschou Hviid.

 

Efter en aktion i København overnatter han sammen med Holger Danskes leder Jens Lillelund i en lejlighed på Østerbro.

 

Desværre viser det sig, at logiværtinden Hedvig Delbo er en betalt gestapostikker. Om morgenen den 9. december 1943 venter Gestapo på de to mænd. Det kommer til en ofte meget omtalt skudduel på Østerbrogade ved Ryesgade.

 

Forfatterne fortæller flere detaljer om arrestationen og den efterfølgende særdeles hårdhændede behandling på Dagmarhus af den hårdt sårede ”John”.

 

Dagmarhus, hvor ”John” blev hårdhændet afhørt af Gestapo. I samme bygning blev han senere stillet for en tysk domstol og dødsdømt.

 

I det tyske fængsel bliver han ikke behandlet for en knuste lårbensknogle og de mange skudsår.

 

Han får efter et stykke tid lov til at skrive breve. Brevene har været gengivet i tidligere bøger, men forfatterne gengiver flere af brevene og fortæller, at tidligere forfattere har tegnet et skønmaleri og ændret på indhold i brevene.

 

En helt skulle fremstå uplettet. I bogen er forfatterne meget ærlige om de virkelige forhold, hvilket ikke på nogen måde ændrer ved den indsats Svend Otte Nielsen gjorde.

 

Henrettelsen

Da ”John” blev anholdt lykkedes det ham at skyde en af gestapofolkene og måske netop det forhold var medvirkende til, at han blev dødsdømt. At han først blev henrettet i Ryvangen den 27. april 1944 skyldes næppe hensynet til hans tilstand, men måske en formodning om, at tyskerne med forskellige metoder, kunne få flere oplysninger ud af ham.

 

 

Udsnit af officiel tysk pressemeddelelse.

 

Han blev fundet i Ryvangen den 11. juni 1945. Der blev afholdt en højtidelighed i Bispebjerg Kirkegårds store kapel. 29. august 1945 blev han fra kapellet flyttet til den nyanlagte Mindelund i Ryvangen.

 

Onsdag den 29. august 1945 passerer kortegen med 93 kister og 13 urner Østerbrogade 21. Det var her ved hjørnet af Ryesgade, at ”John” blev ramt og anholdt af Gestapo den 9. december 1943.

 

Efterspil

Grethe og datteren Kirsten blev i 1944 sendt i sikkerhed i Sverige. Grethe døde i 2003.

 

Stikkeren Hedvig Delbo skiftede navn og adresse, men det lykkedes folk fra Holger Danske, at finde hende. Hun blev likvideret i sin nye lejlighed på Vesterbro.

 

Flere af de gestapofolk, der var med ved anholdelsen af ”John”, forsvandt efter krigen. En enkelt blev dømt bl.a. for medvirken ved tortur.

 

Tre læger fra Det tyske Lazaret på Nyelandsvej blev afhørt og de huskede tydeligt modstandsmanden med det knuste ben.

 

Særlig forfatterne ærlige forhold til stoffet bevirker, at det er en bog der positivt skiller sig ud fra mange andre bøger, der handler om besættelsen.

 

Mange steder er ”John” mindet. Her Aarestrup Kirk

 

Thomas Hjortsø & Preben Lund: John – Frihedskæmper og charmør. Informations Forlag. 187 sider.

 

www.1153.dk/John/

Del på Facebook