Integrationsministeriets dialogmedarbejder: ‘Du er en luder, du fortjener at blive spyttet på’

Facebook

Det er ikke blot i landets kommuner, der ikke er styr på de medarbejdere, når man i integrationens navn kritikløst ansætter folk som rollemodeller, blot de har et fremmedklingende navn og taler et godt og forståeligt dansk.

 

Tværtimod viser det sig nu, at denne lemfældighed i ansættelsen af rollemodeller og dialogmedarbejdere også gør sig gældende i Social- og Integrationsministeriet, hvor ministeriets dialogmedarbejder, Mahmoud Hamdan, på facebook forleden rettede følgende svada mod den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan:

 

”Firoozeh, du er en luder, fordi du sælger dig selv for berømmelse og du fortjener at blive spyttet på fordi du er den værste skabning der findes. Du er jo blevet spyttet på før, har du glemt det? Ha ha.”

 

Nægtede at tro, at det kunne passe

Den Korte Avis blev mandag gjort opmærksom på, at manden bag disse udgydelser mod Firoozeh Bazrafkan var ansat som rollemodel i Social- og Integrationsministeriet, det vil sige at han med ministeriets blå stempel er en der fremstår som et godt eksempel for andre. Det nægtede vi på redaktionen i første omgang at tro.

 

Et tjek på hans facebookside afslørede imidlertid, at han præsenterede sig selv med et stort foto med teksten ”Underviser, foredragsholder og Rollemodel at Social- og Integrationsministeriet” sat ind nederst i billedet.

 

Men den slags kan enhver, der ønsker at føre sig frem med lånte fjer som bekendt skrive. Og med baggrund i hans udgydelser mod Firoozeh Bazrafkan afviste vi fortsat muligheden for, at han kunne have nogen som helst form for tilknytning til Social- og Integrationsministeriet.

 

I stedet lagde vi an til en historie om, hvad man i ministeriet vil stille op med folk, der uretmæssigt fører sig frem som ansatte i ministeriet og kontaktede derfor mandag Social- og Integrationsministeriet for i første omgang at høre, om man her kendte noget til en rollemodel ved navn Mahmoud Hamdan.

 

Umiddelbart kendte ingen noget til en rollemodel ved det navn og aftalen blev, at man i ministeriet ville undersøge sagen og vende tilbage.

 

Der kom en overraskende mail

Stik imod al sandsynlighed viser det sig nu, at Mahmoud Hamdan vitterligt er tilknyttet ministeriets såkaldte Dialogkorps som en af dem, der skal være med til at skabe dialog. Eller rettere var.

 

Læs også
Cherif El-Ayouty: Luk Integrationsministeriet og giv kun adgang til dem, der vil gavne Danmark

I går eftermiddags modtag redaktionen en mail fra Social- og Integrationsministeriet med følgende tekst:

 

”Social- Børne- og Integrationsministeriet kan oplyse, at Mahmoud Hamdan har været tilknyttet Social- Børne- og Integrationsministeriets Dialogkorps. Det samarbejde er i dag ophørt med øjeblikkelig virkning efter gensidig aftale,” skriver ministeriet i sin mail til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”Det er ministeriets opfattelse, at Mahmoud Hamdans ytringer er af en sådan karakter, at de ikke er forenelige med opgaven som dialogskaber i Dialogkorpset.”

 

Tom Behnke (K) forlanger nu styr på rollemodellerne

Hele sagen omkring Mahmoud Hamdans tilknytning til Social- og Integrationsministeriet har nu resulteret i, at De Konservatives integrationsordfører, Tom Behnke, vil have social- og integrationsminister Annette Vilhelmsen på banen med følgende spørgsmål til ministeren:

 

”Hvordan har ministeren det med, at Mahmoud Hamdan smykker sig med titlen ’Underviser, foredragsholder og Rollemodel at Social- og Integrationsministeriet’, når han på facebook til Firoozeh Bazrafkan kan skrive: ’det var godt du blev spyttet på i Gellerup- sidst du var her Firoozeh’, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at rollemodeller faktisk er det?”

 

Tom Behnke vil desuden have styr på rollemodellerne:

Læs også
En kvindelig plejeassistent blev fyret, hvilket hun er meget fortørnet over – men som muslim nægtede hun at udføre en vigtig arbejdsopgave

 

”Vi må i det hele taget se at få styr på alle de her rollemodeltyper, og jeg vil nu sikre mig, at der bliver fulgt op på alle de ildsjæle, vi tager imod som rollemodeller og giver en pose penge, så vi løbende holder øje med, om det nu også går godt,” siger Tom Behnke til Den Korte Avis.

 

Blev også fyret fra teateret

Ligeledes indtil i går var Mahmoud Hamdan også ansat på OPGANG2 TURNÉTEATER, der præsenterer sig selv som et landsdækkende teater med fokus på integration og mangfoldighed, og som finansieres med millionbeløb af Bikuben og VELUX FONDEN.

 

Men det er også slut nu med ansættelsen her, efter at teaterledelsen på teaterets facebookside blev gjort opmærksom på Hamdan’s udtalelser om Firoozeh Bazrafkan.

 

I en opdatering på teaterets facebook skriver ledelsen således:

 

”I forbindelse med en ophedet facebook-debat skrev en ansat hos OPGANG2 TURNÉTEATER en række uigennemtænkte udtalelser i en tone og med et indhold, der på ingen måde stemmer overens med de værdier, som OPGANG2 TURNÉTEATER står for,” hedder det i teaterets facebook meddelelse, som fortsætter:

 

Læs også
Dansk-tyrkiske Rawand Taha var kendt som en flink og flittig fyr, siden blev han afsløret som terrorist – det viser, at vi ofte er for naive

”Det er uacceptabelt for OPGANG2 TURNÉTEATER. Der er holdt et møde med den ansatte, der efterfølgende har opsagt sit job og ikke længere er tilknyttet OPGANG2 TURNÉTEATER.”

 

Nu raser de på teaterets facebook

Teaterets de facto-fyringen af Mamoud Hamdan har til gengæld medført række rasende udfald mod teaterets ledelse og Firoozeh Bazrafkan.

 

Firoozeh Bazrafkan bliver kaldt en fascist og stor racist, fordi hun kritiserer islam og muslimer og teaterets ledelse betegnes sin en flok uduelige fascister, der klapper hende på ryggen.

 

Mamoud Hamdan har nu tilsyneladende slettet sin facebook profil

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…