Hvordan får jeg en bedre rente på min pension?

Økonomisk rådgiver Kim Vallentin besvarer hver uge spørgsmål fra læserne OM PRIVATØKONOMI. Har du et spørgsmål, du ønsker besvaret, kan du sende det til [email protected]. Udvalgte spørgsmål vil i anonymiseret form blive besvaret her i avisen.  Send spørgsmål til Kim Valentin.

 

Hvordan får jeg en bedre rente på min pension?

 

Til Kim Valentin

 

Efter at jeg har lagt min kapitalpension om til en alderspension (pris 500 kr.) i Sydbank til en stående konto til en rente på 1,15 % her pr. 26/8, sætter banken renten ned til 1 %.

 

Jeg spurgte, om jeg kan låse alderspensionen fast i eksempelvis 1 eller 2 år, men det kunne man ikke med en alderspension. Man kunne investere i stedet, hvis man ville have et større udbytte.

 

Det er jeg jo ikke interesseret i med min alder, da det jo mest er i bankens interesse. Jeg vil hellere have en bedre rente!

 

Med venlig hilsen Poul

 

 

Kære Poul

 

Ja, banken ser tydeligvist helst, at du placere din pensionsordning i papirer, de tjener på, men det er, som du skriver, ikke nødvendigvis i din interesse. Især hvis din tidshorisont for placeringen er relativ kort.

 

I øjeblikket er aftaleindlån et udmærket alternativ til værdipapirer. Der er dog væsentlig forskel på, hvad de forskellige banker tilbyder i den forbindelse.

Læs også
Løkke: Senere pension skal ikke sænke skat

 

Jeg vil derfor råde dig til, at kigge på internetsiden www.mybanker.dk. Her kan du få et overblik over hvad en lang række banker tilbyder, hvis du binder indeståendet på din aldersopsparing i 1, 2, 3, 4 eller 5 år. For tiden kan du få en årlig rente på 2,35 %, hvis du binder midlerne i 3 år.

 

Vær dog opmærksom på, hvor stort et gebyr din bank evt. tager for at flytte ordningen til en anden bank. Om det kan betale sig, kommer således an på, hvor stor din ordning er.

 

Med venlig hilsen Kim Valentin

Finanshuset i Fredensborg

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…