Økonomisk rådgiver Kim Vallentin besvarer hver uge spørgsmål fra læserne OM PRIVATØKONOMI. Har du et spørgsmål, du ønsker besvaret, kan du sende det til [email protected]. Udvalgte spørgsmål vil i anonymiseret form blive besvaret her i avisen. Send spørgsmål til Kim Valentin.
Spørgsmål
Hej Kim Valentin
Jeg vil rigtig gerne giftes med min kæreste, men han har en stor gæld fra blandt andet hus solgt på tvang og anden smågæld, cirka 600,000 kr., – jeg selv har ingen gæld.
Mit spørgsmål lyder: Hæfter jeg for min kærestes gæld, hvis vi bliver gift?
Mvh. B
Svar
Hej B
Tak for dit spørgsmål.
Jeg har sendt dit spørgsmål videre advokat Jan Juul Jørgensen fra Finanshuset i Fredensborg. Du kan læse hans svar nedenfor.
Med venlig hilsen
Kim Valentin
Kære B
Svaret er meget enkelt det, at du ikke hæfter for din kærestes gæld.
Til gengæld kan der opstå et problem for dig, hvis I på et tidspunkt skulle gå hen og blive skilt. I det tilfælde skal jeres fællesbo deles. Din mand vil kun have gæld, som du dog ikke skal overtage halvdelen af. Derimod skal du aflevere halvdelen af din bodel til ham, hvis ellers din bodel er positiv.
For at undgå, at dette kan blive aktuelt, bør I oprette en ægtepagt, hvoraf det fremgår, at I begge har særeje. For at du/I kan få den nødvendige rådgivning om dette, anbefaler jeg, at du/I henvender jer til en advokat.
Du/I kan evt. kontakte mig på [email protected].
Med venlig hilsen
Advokat Jan Juul Jørgensen
Læs om der påvirker din privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt: Ja tak, send mig FinansNyt helt gratis.