Danmark har tidligere oplevet store kriser: Oliekrise I i midten af 70’erne, oliekrise II i starten af 80’erne, der banede vejen for Poul Schlüters magtovertagelse og krisen i starten af 90’erne, der førte til Poul Nyrup-regeringen. Men aldrig har den danske beskæftigelse været hårdere ramt, end den er nu.
Fire år efter
Her fire år efter Finanskrisen var hårdest, er beskæftigelsesniveauet i Danmark fortsat 3 pct. under beskæftigelsen i 2009, uden at det er gået fremad.
Til sammenligning har beskæftigelsen ved alle tidligere kriser været markant hurtigere til at rette sig. Ved de to oliekriser og krisen i starten af 90’erne var beskæftigelsen allerede vokset betragteligt fire år efter, at kriserne var værst.
Det viser en analyse fra DA’s kommende Arbejdsmarkedsrapport.
Jobkrise
Bo Sandemann Rasmussen, professor på Aarhus Universitet, mener også, at det der startede som finanskrisen har været noget helt særlig, når man snakker kriser.
“Det der startede som Finanskrisen, har efterfølgende givet en jobkrise i form af lavere beskæftigelse, som er det værste, vi har set i nyere tid,” siger han.
Fald i produktion
Han forklarer, at krisen har trukket ud – og trækker ud – på grund af flere ting.
“Jeg mener helt bestemt, at finanskrisen har været særlig på flere parametre. For det første var faldet i produktion og beskæftigelse fra medio 2008 til medio 2009 overordentligt stort. For det andet har det taget længere tid end sædvanligt at komme ud af krisen igen.
Det skyldes formentlig, at finanskrisen medførte så mange statsfinansielle kriser rundt omkring – ikke mindst i Europa – at der dels ikke var finanspolitiske midler til at imødegå recessionen (regeringerne havde ikke penge de kunne pumpe ud for at stimulere økonomien, red.), dels opstod der en generel usikkerhed om den fremtidige økonomiske udvikling, hvilket fik forbrugere og virksomheder til at holde igen med forbrug og investeringer,” siger han.
Vækstkrise
Tore Stramer, chefanalytiker i Nykredit, er på linje.
“Det er en vækstkrise der såvel i dybde som i længde er den værste, der har ramt dansk økonomi siden afslutningen på anden verdenskrig,” siger han.
Historisk
Han mener, at den danske beskæftigelseskrise er så alvorlig, at den er “historisk”.
“Den meget svage udvikling i beskæftigelsen i årerne efter finanskrisen er en klar spejling af den meget træge økonomisk vækst, der har gjort sig gældende i dansk økonomi siden 2009. Det historiske tilbageslag på arbejdsmarked har dermed også direkte en linje til de seneste års vækstkrise,” siger han.
Beskæftigelsestabet endnu større
DA’s analyse tager udgangspunkt i de år, hvor kriserne var værst, defineret som de år, hvor det såkaldte outputgab var størst. Det vil sige det år, hvor virksomhedernes ledige produktionskapacitet var størst sammenlignet med den potentielle kapacitet. For den nuværende krises vedkommende var det i 2009, at den største del af produktionsapparatet stod stille.
Vores nuværende beskæftigelsesproblemer skal også ses i det lys, at beskæftigelsen allerede faldt betragteligt fra 2008 til 2009. Altså før det tidspunkt, hvor økonomiens vending er målt fra i analysen. Det samlede beskæftigelsestab er derfor endnu større under denne krise, hvis man måler fra 2008.
København
Tore Stramer mener dog , at det hele trods alt ikke er ”sort i sort,” som han udtrykker det.
”Beskæftigelsen har klaret sig væsentlig bedre over de seneste år i særligt serviceerhvervene omkring de store byer – herunder nok mest i øjenfaldende København,” siger han.
