Er mit pensionstilbud så godt, som det ser ud til?

Facebook

Økonomisk rådgiver Kim Vallentin besvarer hver uge spørgsmål fra læserne OM PRIVATØKONOMI. Har du et spørgsmål, du ønsker besvaret, kan du sende det til [email protected]. Udvalgte spørgsmål vil i anonymiseret form blive besvaret her i avisen.  Send spørgsmål til Kim Valentin.

 

 

Kære brevkasse og Kim Valentin

 

AON Private Consulting A/S har udsendt materiale, der siger:

 

”Optimér din pensionsopsparing og få adgang til …”

 

  • 3,25 % i årlig rente på pension og formue
  • Markedets laveste pensionsomkostninger fra 0,14 % årligt
  • Garanti på pension og formue

 

Har I i Finanshuset kendskab til virksomheden, og kan det være en god idé at flytte sin pension fra f.eks. en bank, der jo ikke er en uafhængig rådgiver, til et pensionsselskab valgt af disse ”uafhængige” mæglere?

 

Med venlig hilsen Marianne

 

Svar:

 

Kære Marianne

 

 

Uafhængige mæglere er sjældent også uvildige, man skulle tro, da de normalt tager en kommission af pensionsopsparingen i alle de år, du har den. Det er jo sandsynligvis en meget lang periode, hvorfor den samlede omkostning også bliver meget høj.

Læs også
Løkke: Senere pension skal ikke sænke skat

 

Det er en relativt høj forrentning de lover på pensionsopsparingen, men det er vigtigt at se på, hvad de samlede omkostninger er på ordningen.

 

Ofte er omkostningerne, inklusive investeringsomkostninger og kommissioner 2 % eller mere. Det betyder, at afkastet ikke er 3,25 %, men blot 1,25 %, og det er ikke særlig attraktivt.

 

Hvis man således skal sige noget generelt om den form for tilbud, så må det være, at man skal være meget opmærksom på detaljerne.

 

Omkostningerne er normalt vigtigere end det lovede afkast, og der er i øvrigt ofte bedre måder at spare op på. For eksempel kan en bankordning være en udmærket ide, hvis du investerer i billige investeringsforeninger.

 

Du skal derfor være opmærksom på detaljerne, når du modtager den slags tilbud. Det er normalt vigtigere at se på omkostningerne end på det lovede afkast. Du vil ofte kunne finde en bedre løsning. For eksempel kan en bankordning være en udmærket ide, hvis du investerer i billige investeringsforeninger.

 

Med venlig hilsen Kim Valentin

Læs også
Ekspert: Fjern pensionsfradraget

 

Finanshuset i Fredensborg

 

Læs om pension, investering og privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt: Send mig FinansNyt helt gratis.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…