Efterlyst via Interpol – fanget under indbrud i København

Efterlyst via Interpol – fanget under indbrud i København

 

 

Den 22-årige berygtede sigøjnergangster Alpacino Petrovic blev i sidste uge af svensk politi efterlyst internationalt via Interpol for frihedsberøvelse, voldtægt og grov mishandling.

 

I lørdags klikkede håndjernene omkring hans håndled på Tagensvej i København. Her blev han sammen med sine to fætre, brødrene Jimmi og Dollar Levakovic grebet på fersk gerning under et indbrudsforsøg i en lejlighed, skriver Ekstrabladet.

 

Vil blive udleveret til Sverige

Trekløveret, alle medlemmer af den berygtede Levakovic-Petrovic familie, blev søndag varetægtsfængslet frem til 24. oktober.

 

For Alpacino Petrovics vedkommende med henblik på udlevering til svensk politi, medens hans to fætre blev varetægtsfængslet på grund af deres omfattende kriminelle fortid.

 

Holdt eks-hustru indespærret i 16 døgn og voldtog og mishandlede hende

I Sverige venter der nu den 22-årige sigøjnergangster Alpacino Petrovic en længere fængselsstraf, efter at han i 16 døgn fra den 5. september og til den 21. september holdt sin eks-hustru indespærret i deres tidligere fælles lejlighed i Lund.

 

Eks-hustruen, der var kommet for at gøre skilsmisseboet endeligt op, blev i løbet af disse 16 døgn gennembanket, mishandlet, truet med pistol og voldtaget.

 

Gik på gaden og råbte om hjælp

På en eller anden måde lykkedes det for sigøjnergangsterens 25-årige eks-hustru at flygte fra lejligheden lørdag aften, hvor hun blev opdaget af en politipatrulje, medens hun gik på gaden og råbte om hjælp.

 

Hun var i dyb chock og groft mishandlet. Hun havde buler i hoveder og blå mærker over hele kroppen. Hendes hår var barberet af. Hun fortalte, at hun havde været indespærret i 16 døgn og var blevet truet med en pistol.

Læs også
Grænsen er hullet som en si: Brutal Levakovic udvist for bestandig for to måneder siden – nu er han tilbage i Danmark

 

 


 

 En kvinde og to mænd fængslet i stor narkosag

 

 

København. Betjente fra København Politi stod onsdag parate i Københavns Lufthavn med tre sæt håndjern beregnet til tre islændinge, en 26 årig kvinde og to 41-årige mænd.

 

De blev i går aftes alle tre varetægtsfængslet frem til 17. oktober sigtet for indsmugling af et halvt kilo kokain samt forsøg på indsmugling af yderligere et halvt kilo kokain.

 

Trioen blev tirsdag aften på begæring af Københavns Politi anholdt hjemme i Island.

 

En polak og endnu en islænding er anholdt i samme sag

Læs også
Sådan fik den dybt kriminelle Levakovic familie opholdstilladelse i Danmark: Dokumentar om de stakkels sigøjnere på Amager, som i 1972 blødgjorde Anker Jørgensen

I forvejen er yderligere to fængslet i samme sag. Ligeledes frem til 17. oktober. Det drejer sig om en 39-årig polsk mand og en 27-årig islandsk mand.

 

Den indsmuglede narko blev fundet i december sidste år på et hotelværelse, som polakken havde indlogeret sig på i det indre København efter at være ankommet til Danmark.

 

Ud over kokainen fandt politiet også 40.741 ecstasypiller på hotelværelset samt 26.500 dollar eller omkring 155.000 kroner. (ritzau)

 

 


 

To polakker anholdt for tøjtyveri fra container

 

 

Greve. Tyveri fra de tøjcontainere, som velgørende institutioner har stående til indsamling af tøj, er et stigende problem, efter at østeuropæere har fået øjnene op for dem.

 

Læs også
Udvist Levakovic gik totalt amok i retten: Måtte lægges i håndjern og mandsopdækkes, medens han råbte ”Fucking racister”

Natte til onsdag lykkedes det imidlertid en patrulje fra Midt- og Vestsjællands politi at få fingre i to polakker, der var i færd med at stjæle fra en tøjcontainer i Greve Center.

 

Politipatruljen blev opmærksom på en polsk registreret bil, der holdt forladt ved siden af tøjcontaineren.

 

En nærmere undersøgelse vist, at containeren var brudt op, og i varerummet på den polske bil lå der flere sække med tøj.

 

Senere bemærkede patruljen to mænd, som gik i retning mod den polske bil, men vendte om øjeblikkeligt, da de fik øje på politipatruljen.

 

Politiet fik imidlertid fat i dem. Det viste sig at være to polakker på henholdsvis 23 og 26 år. De benægtede først et hvert kendskab til den polsk indregistrerede bil, man da politiet fandt bilnøglerne til bilen hos den ene af dem, blev de anholdt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…