Vi er nu på vej ind i den årstid, hvor danskerne vaske mest bil. Bilen bliver hurtig beskidt, når det er efterår og vinter. Hvis man vil have en ren bil, kan det hurtigt løbe op, hvis man køber de dyre bilvask, som rask væk koster op mod 250 kroner. En billig vaks derimod kan fås for under 100 kroner – ned til 70 kroner.
Og mange bilejere er i evig tvivl: Hvilken bilvask skal jeg vælge?
Hvis jeg vælger den billigste risikerer jeg så, at min bil ender som et rustent vrag, fordi jeg ikke har passet godt nok på den?
Der må vel være en mening med, at der er luksus vask til til flere hundrede kroner – eller hvad?
Vælg den billige vask
Ifølge FDM er svaret klart: Du kan roligt vælge den billige vask af din bil. De dyre vaske er ikke pengene værd.
»Man kan ikke se meget forskel på bilen, og i vinterhalvåret er bilen alligevel beskidt igen, når man har kørt ganske få kilometer. Så drop de dyre vaske og køb trygt den billige,« siger leder af FDMs tekniske afdeling, Jørgen Jørgensen. (Jyllands-Posten)
Han siger til avisen, at det lyder tillokkende for enhver betænksom bilejer at købe den dyre vask. Men han husker på, at ingen maskine kan nå helt derind, hvor det virkelig gavner at vaske. Tankstationerne giver dig falske forestillinger om, hvad en bilvask kan gøre for din bil.
»Uanset hvor mange dyser, der er i undervognsskyllet, og om der er ekstra voks i skyllevandet, så er der i bund og grund ikke meget forskel på dyreste og billigste vask i forhold til, hvad der gavner bilen, « siger han.
Produktchef hos Q8, Hans Tidemann siger, at man får mere for pengene med de dyre vaske: »En billig vask er ’’bare’’ en vask, men vælger du en dyrere vask, får du også en beskyttelse af bilen, som ikke følger med de billige. Det kan sammenlignes lidt med hårvask, hvor du måske en gang i mellem også benytter en balsam. « (Jyllands-Posten)
Og Jørgen Jørgensen fra FDM siger da også, at det kan give mening, at give bilen en af de store og dyre vaske en eller to gange om året. Men altså ikke hver gang man vasker sin bil
Bilvask slider, derfor skal den ikke vaskes mere end en gang om måneden. En del bilister vasker bilen så ofte, at det slider unødigt på lakken. Hyppig bilvask belaster også miljøet.
Vask bilen selv
Den bedste vask kan i virkeligheden være den, der er aller billigste: Når du selv vasker bilen.
FDM råder bilejerne til at vaske bilen et par gangen om året i hånden. Det er nemlig kun, når man selv er i gang med svamp, sæbe, børste og klud, at man kommer helt ind i alle kroge. Men det kan også være hyggeligt og god motion selv at give bilen en ordentlig omgang.
Desuden er der mere kontrol over spildevandet ved vask i vaskemaskine.Når bilen skal i vaskehallen, er der ingen grund til at vælge hverken voks eller lakforsegler. Det kommer alligevel ikke ind i krogene, hvor der virkelig er behov for det. En grundig lakforsegling skal i stedet ske med håndkraft, mindst en gang om året.
Undervognsvask klares med slange
Maskinvask er godt til at tage overfladesnavs, men man skal være opmærksom på, at bilen kun bliver pæn, ikke ren. Vaskehallernes undervognsvask kan roligt droppes, da bilens undervogn alligevel ikke bliver ordentligt ren. Vil man have en ren undervogn, så skal man i stedet spule bilen med en vandslange.
Snavs i kanterne får lakken til at nedbrydes, og det gør, at bilen ruster. Når bilen skal håndvaskes, er det vigtigt, at man anvender en blød børste. Det handler ikke om at trykke hårdt, men derimod bruge den rigtige børste og rigeligt med vand.
Fem gode råd
Samlet set er der fem gode råd, når det drejer sig om bilvask:
1.
Vælg altid den billigste vask og spar undervognsvasken væk.
2.
Afsæt en time til at vaske bilen ved håndkraft 2-4 gange om året.
3.
Det er nok at vaske bilen en gang om måneden
4.
Anskaf en blød langskaftet børste, kludde og autoshampoo
5.
Lakforsegling skal ske ved håndkraft en gang om året – vaskehallens forsegler kommer ikke ind i krogene
Bilen kan vaskes i frostvejr
Nogle bilister er i tvivl om, de skal vaske bilen når det er frostvejr.
Det kan man sagtens gøre. Men man skal huske, at bilen skal være gjort klar til vinteren med silikone på gummilisterne ved dørene og olie i låsene noget låseolie.
Husk også at tørre vandet af ved dørene så de ikke fryser fast.
Endelig skal alt sne og is fjernes fra bilen, fordi det kan ridse lakken, når den bliver vaske i vaskehallen.
Hvis der sker skade i vaskehallen
Selvom du kan bevise, at din bil er blevet skadet, mens den er blevet vasket i en vaskehal, er det svært at få erstatning. Det skyldes, at vaskehallens ejer som udgangspunkt kun er ansvarlig for skader der skyldes manglende vedligeholdelse af vaskeanlægget eller en defekt ved anlægget.Læs mere om, hvordan du skal forholde dig, hvis du får en skade på bilen i en vaskehal.