I regeringsgrundlaget for Thorning-regeringen blev der udstedt store løfter om åben regeringsførelse.
I den forbindelse blev der lagt vægt på at give Rigsrevisionen fri adgang til relevant materiale. Samtidig blev det understreget, at regeringen ville respektere Statsrevisorernes henstillinger.
Men nu forsøger regeringen at blokere væsentlige dele af en undersøgelse, som Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at gennemføre. Undersøgelsen drejer sig om forløbet i forbindelse med solcelle-lovgivningen, som klimaminister Martin Lidegaard havde ansvaret for.
Regeringen vil hindre Rigsrevisionen i at få adgang til materiale, som er indlysende relevant for at afdække sagen. Det drejer sig om materiale, som vedrører det lovforberedende arbejde.
I sig selv et eklatant løftebrud. Man gør det stik modsatte af, hvad man lovede i regeringsgrundlaget.
Men sagen standser ikke her. Noget tyder nemlig på, at regeringens motiver til at spænde ben for Rigsrevisionen gør sagen endnu mere belastende for regeringen.
Dermed er sagen på vej til at blive det alvorligste løftebrud, Thorning har lavet.
Først offentlighedsloven, nu dette
Først fik regeringen gennemført offentlighedsloven, som begrænser offentlighedens indsigt i blandt andet det lovforberedende arbejde hos regeringen.
Nu vil den så også forhindre, at Rigsrevisionen kan undersøge det lovforberedende arbejde. Dermed fratages Folketinget informationer, som er af central betydning for dets opsyn med regeringen.
Samtidig vil det yderligere indskrænke mediernes mulighed for at følge, hvad regeringen laver.
De fine ord om åbenhed ender med en mere lukket regeringsmagt, en svagere parlamentarisk kontrol og en mindre fri presse.
Det er regeringen, der søger at ændre praksis
Regeringstoppen erklærer, at den ser dette som en sag af stor principiel betydning. Den vedrører noget så fundamentalt som arbejdsdelingen mellem regering og Folketing.
I deres fremstilling af sagen ligger der hele tiden en undertone af, at regeringen forsøger at beskytte sig mod, at Folketinget og Rigsrevisionen trænger for langt ind på dens område. Altså ved at kræve adgang til informationer, som bør være et internt regeringsanliggende.
Men det forholder sig stik modsat.
I solcelle-sagen er det ikke Folketinget, Statsrevisorerne og Rigsrevisionen, der bevæger sig længere ind på regeringens område. Undersøgelser af det lovforberedende arbejde har jo været lavet før.
Det er tværtimod ministrene, der forsøger at indskrænke Folketingets og mediernes indblik i regeringens arbejde. Ligesom det skete med offentlighedsloven.
Andre lignende sager
Det er en højst betænkelig adfærd fra regeringens side. Men den bliver endnu mere betænkelig, når man ser på, hvordan regeringen argumenterer for sin holdning. Eller rettere: hvor dårligt den argumenterer.
Helle Thornings formuleringer på og efter pressemøde mandag viser det med al ønskelig tydelighed.
Hun benægter, at regeringstoppens forsøg på at begrænse Rigsrevisionens arbejde har noget med selve solcelle-sagen at gøre.
Men hun bliver meget vag, når hun skal forklare, hvorfor regeringspartierne aldrig har ytret den slags betænkeligheder i forbindelse med Rigsrevisionens tidligere undersøgelser: Privathospitaler. Indkøb af kampfly. Digital tinglysning. Ejendomsvurderinger. (Jyllands-Posten)
Thorning kan simpelt ikke forklare, hvori forskellen mellem solcelle-sagen og disse sager består.
Ikke klædt ordentligt på
Hun forklarer heller ikke, hvordan groft lovsjusk som det i solcelle-sagen skal blive afdækket, hvis Rigsrevisionen ikke må undersøge det lovforberedende arbejde.
Hun nøjes med at henvise til, at Folketinget kan udøve kontrol. Men i solcelle-sagen skal man jo blandt andet finde ud af, hvorfor Folketinget blev misinformeret, og hvem der har ansvaret. Det kræver en uvildig undersøgelse.
Thorning virker, som om hun ganske enkelt ikke er klædt ordentlig på til at føre den principielle debat, som regeringstoppen ellers erklærer, at den lægger så stor vægt på.
Mistanken
Så er det, at mistanken melder sig. Mistanken om, at regeringstoppen i virkeligheden ikke så meget ønsker at føre en stor principiel debat. Mistanken om, at den først og fremmest arbejder på at forhindre, at Rigsrevisionen vil placere klimaminister Martin Lidegaard i centrum for en skandale.
Hvis det forholder sig sådan, bliver sagen rigtig slem.
I så fald begynder regeringen at føre politik på en måde, som man ellers især finder i lande med langt svagere demokratiske traditioner.
Det er en type politik, hvor fine demokratiske principper bliver brugt som skalkeskjul i en benhård kamp for egen overlevelse og beskyttelse af sine egne.
Kolde fødder?
Måske fornemmer regeringstoppen selv, at den er kommet for langt ud. I hvert fald gør den nu meget ud af, at den jo bare ønsker en drøftelse med Folketinget. ”Det er ikke en skarp debat, som vi har lagt op til,” som Thorning forsikrer (Jyllands-Posten)
Det skal nu vise sig, om regeringen lægger sig fladt ned og helt afstår fra at gennemføre det alvorligste løftebrud, Thorning har lavet.
