Måske nogen kan huske Youssef Malawi. Det var ham, der ikke gav hånd til de kvindelige studerende.
Youssef Malawi er islamist, og han er en glad mand, fordi han gennem hele sin professionelle karriere altid har kunnet have sin tro med på arbejde. Alle har respekteret, at han ikke gav hånd til kvinder og at han skulle bede på forskellige tidspunkter.
Der er stort set heller ikke blevet talt om, at han sjældent deltager i personalegruppens sociale sammenkomster, for det siger jo sig selv, at en meget troende mand (islamist) ikke sidder til bords og hygger sig med mennesker som får en lille knallert på.
På Horsens Statsskole har man erkendt at islamisten ikke kan forsætte sin kvindediskriminerende praksis, og han skal derfor slet ikke give hånd til nogen fremover.
Så langt så godt, men det kan undre hvorfor arbejdsgiver ikke har irettesat islamisten noget tidligere. Hvorfor skulle sagen helt op til ministeren før man ´vågnede´op?
Omsider skete der noget
Det var folketingsmedlem Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, som bad undervisningsminister Christine Antorini tage stilling i sagen. Det skete på opfordring fra partifællen Claus Kvist Hansen, kandidat (DF) til Horsens byråd og Regionsrådet for Region Midtjylland.
Claus Kvist Hansen var tidligere gået forgæves med en henvendelse til bestyrelsen ved Horsens Statsskole. Som han siger:
”Tænk, at vi er kommet dertil, her i Kvindekampens foregangsland nr. 1, at vi tillader at diskriminere på en uddannelsesinstitution – bare det foregår ud fra et religiøst hensyn. Thit Jensen ville skumme af raseri, hvis hun havde levet i dag!”
Eftergivenhed og tilpasning
Desværre kendetegner det ofte offentlige og visse private organisationer, herunder vores uddannelsesinstitutioner, at de stiltiende klapper hælene sammen og siger: Javel hr. Muhammed, og hvad kan jeg ellers hjælpe med. Vi har godt nok en lang tradition for at tilrettelægge vores praksis tilnærmelsesvist religionsneutralt, men i dit tilfælde vil vi naturligvis gøre en undtagelse. Til gengæld skal du love ikke at kalde os racister og det, der er værre?
Hvidovre Hospital, hvor alt oksekød er halalslagtet, og den forbudte frikadelle i daginstitutioner med muslimske børn er andre eksempler på den igangværende tilpasning til islamiske leveregler.
Humanismen
De multikulturelle siger, at det udelukkende er af praktiske årsager, at valget er faldet på halal. I øvrigt fremstiller de den slags sager som ligegyldige bagateller, der pustes op i en agurketid. For danskerne er jo generelt ret gudløse og derfor ligeglad med, om der er afsagt en bøn over hakkebøffen – ikke sandt?
At danskerne generelt ikke tager bestik af religiøse anvisninger fortæller noget om hvor dybt vi har forankret os i humanismens tankesæt.
Men det er nok de færreste, der er bevidste om, at frie liberale demokratier, hvor alle er lige for loven, hvor kvinder og mænd er ligestillede, og hvor alle har ret til at hylde frisindet uden at blive straffet, er noget, vi skal værne om. Ellers bliver vi løbet over ende af ideologien islam, som for tiden står klar i enhver kulisse parat til at tage over med gode råd fra den almægtige skaber.
Kort sagt: Når vi derfor indretter os på islamismens fordringer om tilpasning til religiøse leveregler, så er vi godt på vej til at opløse vores frie, civiliserede kultur og menneskesyn.
