Det rekordstore antal asylansøgere, der nu strømmer mod Danmark, er godt på vej til at udgøre et uoverskueligt kriminalitetsproblem. Ikke alene for befolkningen, men også for politi, domstole og fængsler, hvor de beslaglægger stadigt større ressourcer.
I august i år offentliggjorde Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet således alarmerende tal, der viste, at ud af 6.184 asylansøgere i 2012 blev 1.767 sigtet for lovovertrædelser. Det svarer til, at lidt over hver tredje asylansøger i 2012 var i konflikt med loven mod hver sjette året før i 2011.
Dertil kommer, at det for en stor del af dem drejer sig om omfattende narkotikakriminalitet.
Over 600 domme efter den hårde narkotikaparagraf
Fra perioden 2011 og til og med 31. august i år har således i alt 621 asylansøgere fået en narkodom efter straffelovens hårde narkotikaparagraf 191 om særligt skærpende omstændigheder.
Også her viser antallet af domme år for år en alarmerende stigning.
Således blev 150 asylansøgere i 2011 dømt efter den hårde narkotikaparagraf. Det antal steg i 2012 med over hundrede til 262 afsagte narkodomme, og alene i årets første ottemåneder er der til og med 31. august blevet afsagt 209 hårde narkodomme over asylansøgere.
Men kun en brøkdel bliver udvist
Tallene, der stammer fra Rigspolitiet, fremgår af et svar, som Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, i går modtog fra justitsminister Morten Bødskov (S)
Ud over, at Martin Henriksen havde ønsket at få oplyst antallet af narkodømte asylansøgere i de pågældende perioder, ville Martin Henriksen også have tal på, hvor mange asylansøgere, der var blevet udvist efter at have fået en narkodom.
Af svaret fremgår det, at kun en brøkdel bliver udvist.
I 2011, hvor 150 asylansøgere blev dømt efter den hårde narkoparagraf, blev 13 af dem udvist, hvoraf den ene udvisning var administrativ, medens de øvrige 12 var udvisning ved dom. Det svarer til, at det kun var omkring hver 11., af de narkodømte asylansøgere, der blev udvist.
For 2012, hvor 262 asylansøgere som nævnt blev dømt efter den hårde narkoparagraf, blev i alt 53 udvist og heraf de to administrativt. Det svarer til, at cirka hver femte blev udvist.
Hvad angår 2013, altså i år med 209 narkodømte per 31. august, er der indtil nu foretaget ni administrative udvisninger. På grund af manglende opdateringer i Udlændingestyrelsens database har det ikke været muligt at få oplyst antallet af de hidtil domfældte udvisninger for i år.
Vil have en forklaring på de få udvisninger
Dansk Folkepartis Martin Henriksen undrer sig over de få udvisninger, og vil nu have årsagen belyst.
”Jeg synes, tallene ser foruroligende ud, og det undrer mig meget, at der ikke er flere, som er blevet udvist. Det forstår jeg simpelthen ikke, da en administrativ udvisning burde ligge lige til højrebenet og ellers udvisning ved dom,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis og fortsætter:
”Dansk Folkeparti har tidligere stillet forslag om, at det skal være nemmere at udvise og alternativt frihedsberøve asylansøgere, når de én gang har været involveret i kriminalitet. Desværre afviste alle andre partier vores forslag, men jeg håber, at de vil genoverveje. Vi vil i hvert fald presse på,” understreger Martin Henriksen.
Han er af den opfattelse, at en af løsningerne til at begrænse den omkring sig gribende kriminalitet, der udgår fra landets asylcentre, vil være at stramme op på asyllovgivningen.
”Det bedste er naturligvis at begrænse tilstrømningen via asylsystemet, så tror jeg også, at antallet af kriminelle asylansøgere vil falde, men det ser jo ikke ud til at ske lige foreløbigt, siger Martin Henriksen, som frygter, at tallene reelt er langt højere, da det tidligere er blevet dokumenteret af blandt andet TV2, at det ikke er alle hændelser, politiet reagerer på.
Politiet lukkede øjnene: narkohandlere fik frit spil på Vesterbro
I løbet af sommeren sidste år afslørede TV2, hvordan narkohandlere havde fri spil i både Sandholmlejren og på blandt andet Vesterbro, og på den vaggrund er det uden tvivl korrekt, som Martin Henriksen antyder, at narkodommene over asylansøgere i 2012 kun repræsenterer toppen af isbjerget.
På Vesterbro foregik salget af narko således helt åbenlyst. Politiet havde af ledelsen fået besked på at fange lommetyve, og det medførte, at især tunesiske narkohandlere, der officielt var asylansøgere og indlogeret på sandholmlejren med lommepenge, havde frit spil.
Blandt andet beslaglagde de den kommunale Café Dugnad, som det koster Københavns Kommune ni millioner kroner om året at drive, og som er et værested for narkomaner, og omdannede helt åbenlyst cafeen til en narkocentral med alt, hvad det indebar af vold og trusler med videre.
Men ingen myndighed. Man lod bare stå til, og overlod stedet til narkokriminelle tunesiske asylansøgere.
Politiet udpegede syv narkohandlere uden at gribe ind
På et tidspunkt var forholdene så grelle, at politifolk på Station City over for TV2 udpegede otte narkohandlere, som alle var asylansøgere, men som man lod være i fred efter ordre fra politiledelsen, som havde beordret alle mand ud og fange østeuropæiske lommetyve.
Det var jo turistsæson, og imens var beboere, hotelejere og andre på Vesterbro fortvivlede over den lovløshed med slagsmålene i gaderne, som de narkokriminelle asylansøgere fra Sandholmlejren helt åbenlyst og uden indblanding fra myndighederne fik lov til at skabe.
Og imens strømmer asylansøgere i dette øjeblik ind i landet. Rygterne om et politi, der på grund af nedskæringer efterhånden står helt magtesløse, breder sig lynhurtigt langt ud over de grænser, som Danmark engang havde til sin beskyttelse.
