Betjent udråbt som pædofil bøsse på facebook

For godt 13 år siden fik Christian som effektiv politimand ansvaret for at overvåge bandemiljøet i Kalundborg og rapportere til Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC).

 

Det fik alvorlige personlige konsekvenser. Christian er i dag pensioneret fra politiet med en svagelighedspension. Hans blodtryk kunne til sidst ikke klare den personlige hetz, indvandrebanderne kørte mod ham.

 

Om starten på det hele for 13 år siden fortæller Christian i dag til fagbladet Dansk Politi:

 

”Min opgave var at overvåge de her folk. Se, hvem de gik sammen med, fotografere dem, se hvilke biler, de kørte i. Alt sammen blev givet videre til NEC, så de kunne danne sig et samlet overblik over bandeaktiviteterne i hele landet,” forklarer Christian.

 

På det tidspunkt var det indvandrebanden Black Cobra, der dominerede nattelivet i Kalundborg, og for Christian betød det også nattevagter i weekenderne med ansvar for at holde diskoteksmiljøerne i ro.

 

”Vi spottede voldsmændene og fik dem gelejdet væk. Kort sagt var min opgave at være så irriterende som muligt over for de kriminelle, der kunne ødelægge det for andre borgere,” fortæller han.

 

Han tilføjer, at han dengang ikke drømte om, at det skulle få alvorlige personlige konsekvenser for ham og hans familie, at han samvittighedsfuldt blot passede sit arbejde.

 

Men så kom der besøg fra København

Det er hævet over enhver tvivl, at Christian var effektiv. Så effektiv, at de lokale Black Cobra’er hentede assistance fra København, og Christian var ikke i tvivl om formålet:

 

”På et tidspunkt fik de besøg fra nogle af banderne fra København. Mit indtryk var, at de kom for at lære Kalundborg-drengene op. En af de første ting, jeg oplevede, var, at jeg kom hjem fra en nattevagt og pludselig holdt der en bil og gassede op i vores indkørsel.”

 

”Jeg gik derud,” fortæller Christian videre, ”og så, at der sad fire-fem mand i bilen. Jeg blev rasende og gik ned mod dem, men de nåede at køre væk. Bagefter holdt de på den anden side af huset og gjorde det samme.”

Læs også
 Det er politiets fornemste opgave at beskytte truede personer – ikke at lukke munden på dem

 

Inde i huset lå Christians kone og to børn og sov. Da en tilkaldt patruljevogn dukkede op, var bilen med bandemedlemmerne forsvundet.

 

Og så allierede indvandrebanderne sig med Ekstrabladet i en racist-hetz

Bilterroren blev starten på en regulær hetz mod den alt for effektive politimand.

 

Bandemedlemmerne begyndte at sende en regn af klager af sted mod Christian. På et tidspunkt kom der en klage, hvor 40 personer havde skrevet under på, at han var racist.

 

”Den lokale presse og Ekstrabladet gav gladelig taletid til bandemedlemmer, som i flere artikler kunne fortælle historien om, hvordan Christian, den racistiske politimand, jagtede uskyldige ofre,” skriver fagbladet Dansk Politi i sin reportage.

 

Selv fortæller Christian:

 

Læs også
Under en stor razzia kæmpede politiet med en aggressiv araber – da de fandt ud af, hvem de havde fat i, blev de rystede

”Jeg blev inviteret af TV2 Øst for at fortælle min side af sagen. Men min ledelse frarådede mig at gå i studiet, og det er jeg egentlig glad for i dag, for det var nogle helt horrible anklager, der var mod mig, og som ville være mit ord i forhold til de her folk,” understreger Christian og fortsætter:

 

”Jeg følte mig dømt på forhånd og helt alene med de her anklager, som var helt ude i hampen. Jeg har passet mig arbejde, ja. Men jeg er aldrig nogen sinde gået ud over mit erhverv som politimand.”

 

Presseomtale gav banderne blod på tanden

Omtale gav dem blod på tanden, og nu væltede det ind mod klager mod Christian. Ikke en eneste af dem fik medhold, men:

 

”Jeg kan da godt forstå, at hvis de, som sidder og skal håndtere de her klagesager, synes, det er mærkeligt, at en politimand får så mange sager. Og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre for at få det stoppet,” forklarer Christian.

 

Blev hængt ud på facebook som pædofil bøsse

Indvandrebandernes hetz mod Christian stoppede imidlertid ikke her.

 

Læs også
Bag politiets fine forklaringer på, at man ikke kommer ud til butikstyverier, ligger en langt barskere virkelighed

Som vi tidligere har beskrevet her i avisen om forholdene i Aarhus, så er facebook også blevet et af de midler, som indvandrebander og deres tilhængere tager i brug, når det gælder om at tilsvine politifolk, der tager deres arbejde alvorligt.

 

Det har Christian også prøvet.

 

”På et tidspunkt oplevede jeg, at der blev oprettet en falsk facebook-profil i mit navn. Jeg blev på et tidspunkt kontaktet af én, som forsøgte at blive venner med mig og derfor havde søgt på mit navn og fundet et billede af mig i uniform, hvor jeg blev udgivet for at være en pædofil bøsse, fortæller Christian og fortsætter:

 

”Siden fandt jeg ud af, at der var flere, som rent faktisk havde troet, at det var min side. Jeg fik hjælp til at å lagt siden ned, men det viser mig bare, at de ikke skyer nogen midler.

 

Som nævnt er Christian i dag pensioneret fra politiet. På grund af chikanerierne er hans blodtryk nu i en sådan forfatning, at han ikke mere kan klare sit arbejde og er nødt til at holde sig langt væk fra de områder i byen, hvor han ved, at han kan risikere at løbe ind i bandemedlemmer.

 

De terroriserer ham stadig med tilråb, ligesom han søn heller ikke mere kan vise sig i det lokale motionscenter, der især frekventeres af bandemedlemmer, der skal ”løfte jern”.

 

Læs også
De smed mel og æg efter handicappet og pralede med det – nu er de selv blevet bange

Politiforbundet: vi er rystede og kræver handling

I Politiforbundet lægger formanden, Claus Oxfeldt, ikke skjul på, at han er rystet over beretningerne om chikane mod politifolk og deres pårørende.

 

”Det kommer helt bag på os, hvor massivt det her er. Vi har ikke været opmærksomme nok på det, men det kræver handling her og nu,” siger Claus Oxfeldt til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”Når jeg hører, at politifolk direkte bliver skræmt væk fra arbejdet, at de frygter for deres familie, at de bliver slidt ned af organiseret chikane, så spørger jeg bare: hvordan kan et retssamfund bare lade skiderikkerne i indvandrebanderne og deres tilhængere få succes med chikane, trusler og ved at udnytte klageregler?”

 

Og Claus Oxfeldt lægger ikke skjul på konsekvenserne, hvis denne udvikling får lov til at fortsætte:

 

”Konsekvenserne bliver, at man vil opleve politi, der af hensyn til egen personlig og familiens sikkerhed vender det blinde øje til,” siger Politiforbundets formand til Den Korte Avis.

 

Claus Oxfeldt oplyser, at forbundet i nærmeste fremtid skal have en drøftelse med rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg om situationen.

Læs også
Gribskov Kommune kaldes Nordsjællands perle – få en guide her
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…