Egentlig burde jeg have vidst det på forhånd: At det ikke nytter at debattere med repræsentanter for det officielle Sverige.
Jeg har prøvet det før ved forskellige lejligheder, og lige lidt har det rykket.
Men jeg kunne ikke modstå fristelsen, da DR-TV gav mig mulighed for at komme i diskussion med den svenske forfatter Jan Guillou, som for nogle år siden udtalte, at jeg var farligere end selveste Osama Bin Laden – i øvrigt uden at have mødt mig.
Den svenske elite
Jeg har altid en lidt underlig fornemmelse, når jeg møder disse svenskere. Det virker nemlig altid, som om at de har besluttet, at uanset hvilke argumenter, de måtte støde på, så vil de for intet her i verden skifte holdning.
Når først modstanderen er stemplet som racist eller ”främlingsfientligt”, så kan dette stempel ikke fjernes. Der er noget stift og evigt uforanderligt over den svenske elite.
Bundløs uvidenhed
At Jan Guillou har det svært med Dansk Folkeparti, var jeg slet ikke i tvivl om. Men hans bundløse uvidenhed om DF skyldes ikke kun fordomme, men også at den svenske forfatter aldrig har mødt et menneske fra Dansk Folkeparti.
Han forsøgte i TV at forklare, at grunden nok er, at mennesker, der stemmer på Dansk Folkeparti ikke læser bøger.
‘Dumme og uvidende’
Meningen var klar nok: Vi skal fremstilles som dumme og uvidende – også selv om jeg er i færd med at turnere land og rige rundt med min biografi ”Fordi jeg var nødt til det”.
Det gjorde imidlertid ikke noget større indtryk på den svenske forfatter, som rodede rundt med de mange forskellige etiketter, han ville sætte på Dansk Folkeparti. Jeg ved ikke rigtig, hvad han nåede frem til, men det endte vist med at, at vi er en blanding af fremmedfjendsk og islamofobisk.
Og så bedyrede Jan Guillou i øvrigt, at han langt hellere ville samarbejde med ”idioter” end med fremmedfjendske. Jeg troede ellers, at vi var begge dele.
Mangel på fornuft
At debattere med den svenske elite er som at foretage en rejse med tidsmaskine tilbage til den danske debat i 1980’erne. Det er bare meget, meget værre.
Der er ganske enkelt ikke ”hul igennem” til noget som helst, der blot minder en smule om fornuft. Det fyger gennem luften med fordomme, skældsord, forslidte fraser og urigtige oplysninger – som f.eks. at det er forkasteligt, at DF har så travlt med de ”10.000 muslimer”, der befinder sig i Danmark.
På den anden side af sundet
Jeg håber, at Jan Guillou nu er glad for at være ovre på sin egen side af Øresund igen. Her føres der en human flygtningepolitik, som blandt andet indebærer, at der gives opholdstilladelse til alle asylansøgere – ikke mindst fra Syrien.
At det sætter det svenske velfærdssystem under et massivt pres, fejes behændigt ind under gulvtæppet. Senest har svenske politiker hændervridende måttet beklage, at Sverige opnåede elendige resultater i den seneste PISA-undersøgelse, som tester kundskaberne hos elever i grundskolen.
Politisk korrekthed
Og her risikerer Jan Guillou i øvrigt heller ikke, at han læser eller ser noget i medierne, som kan forarge ham. For medierne har længe gjort fælles front med de etablerede partier og den svenske statsdoktrin om det multikulturelle samfunds lyksaligheder. Her afviser enhver politiker med respekt for den officielt tilladte mening, at antallet af indvandrere har den ringeste betydning for velfærdens overlevelse.
Tværtimod får svenskerne at vide, at denne masseindvandring uden sidestykke i noget andet land er afgørende vigtig for Sveriges fremtid.
Mental Berlinmur
Kontakten mellem eliten og den almindelige svenske befolkning er blokeret af en mental Berlinmur. Om den nogensinde bliver overvundet, er svært at sige. Men det vil være afgørende for Sveriges fremtid.
Pia Kjærsgaard er værdiordfører for Dansk Folkeparti
(Gik man glip af debatten, kan man se den her: http://www.dr.dk/tv/se/pa-den-2-side/pa-den-2-side-40/)
