En tandlæge, der er uddannet i et muslimsk land, er blev så fortørnet over, at Københavns Kommune havde nedsat han kontanthjælp, at han har klaget til Ligebehandlingsnævnet og beskyldt kommunen for racisme.
Den muslimske tandlæge, hvis autorisation myndighederne ikke vil anerkende, var kommet på kontanthjælp, men nægtede af religiøse og kulturelle grunde at påtage sig det arbejde, som var til rådighed, hvorfor kommunen af samme grund nedsatte hans kontanthjælp.
Ikke sammen med utildækkede kvinder
Ifølge Ligebehandlingsnævnets afgørelse havde han over for sin sagsbehandler gjort det klart, at han på grund af sin muslimske tro ikke kunne arbejde sammen med utildækkede kvinder, ligesom han på grund af sin tro heller ikke kunne arbejde, hvor der var spiritus og cigaretter.
Det samme gjaldt i øvrigt svinekød og kød i almindelighed, medmindre det var halalslagtet. Hvad kvinderne angår, havde han dog over for Ligebehandlingsnævnet oplyst, at han godt kunne undervises af utildækkede kvinder, bare han ikke kiggede på dem.
Ligeledes havde han over for både Ligestillingsnævnet og sagsbehandleren i Københavns Kommune gjort gældende, at han heller ikke kunne påtage sig et rengøringsjob. Det ville være imod hans kultur, da rengøring er for mennesker uden uddannelse, erklærede han.
En noget særpræget jobansøgning
Da den muslimske tandlæges sagsbehandler i Københavns Kommune bad ham fremlægge dokumentation for, at han søgte job, kom den muslimske tandlæge med en ansøgning, hvor han søgte job som butiksassistent.
Ansøgningen er gengivet i Ligestillingsnævnets afgørelse fra den 24. juni i år og lyder således:
”Jeg vil søge stilling. Jeg er glad og aktiv især med min mandlige kolleger og dækket. Jeg er godt til at sælge og ordne varer, undtagen alkohol, cigaretter, svinekød og kød, som ikke er slagtede ifølge religiøse regler som jeg kan ikke deltage i på grund af religiøse aarsager. Jeg er rigtig glad fordi arbejdet vil tage hensyn til min religiøse og kulturelle baggrund som jeg kan se i announcen. Jeg venter på svar snart.”
I realiteten skriver den muslimske tandlæge i sin jobansøgning, at han af religiøse grunde ikke kan påtage sig et arbejde i et supermarked, og hans sagsbehandler endte da også med at vurdere, at han ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor ikke var berettiget til at modtage kontanthjælp.
Ligestillingsnævnet afgjorde da også, at den muslimske tandlæge ingen måde havde været udsat for racisme og forskelsbehandling på grund af sin tro og kultur, men blot var blevet pålagt at følge de regler, der i Danmark gælder for kontanthjælpsmodtageres forpligtelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
”Han skal ikke pådutte os at leve efter Koranen”
Sagen har vakt politisk opmærksomhed. Blandt andet fordi den på mange måder illustrerer de integrationsproblemer, der kan være med muslimske flygtninge, der kommer her til landet, og som industrien af en eller anden grund i øjeblikket mener er værdifuld arbejdskraft, som vi ikke kan få nok af.
Således lægger Københavns Kommunes radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev ikke fingrene imellem:
”Han misbruger systemet og trækker racismekortet i sine bestræbelser på ikke at komme i job. Det er helt absurd og urimeligt,” siger hun til Ekstra Bladet.
Også integrationsminister Inger Støjberg har været ude med riven:
”Han skal i hvert fald ikke være her i den tro, at han kan pådutte os at leve efter Koranen. Hvis jeg flytter til Islamabad i Pakistan forventer jeg heller ikke, at alt er som i Rødovre,” siger Inger Støjberg, ligeledes til Ekstra Bladet.
