De europæiske sikkerhedstjenester er nu lammet.
Det behøver man ikke at have insiderviden for at forstå.
I den serie af terrorhandlinger, der har ramt Europa i 2015, herunder Danmark, var terroristerne kendte af sikkerhedstjenesterne.
At komme så langt havde krævet mange års møjsommeligt registrerings-, overvågnings- og analysearbejde samt et tæt samarbejde mellem landenes sikkerhedsorganer. Men på trods deraf havde man angiveligt alligevel ikke grundlaget for at hindre netop disse angreb.
I det sidste par uger har titusender af unge mænd fra kampområdet mod Islamisk Stat tiltvunget sig adgang til de europæiske lande.
De er ikke registreret, og det vil tage mange års nyt arbejde at fastlægge deres profil og identificere dem af de mange, der allerede nu udgør en akut terrortrussel mod vores samfund. Dette arbejde er dog kun realistisk, hvis disse tusinder – trods forventningerne – ikke følges af nye bølger af unge muslimske mænd.
Kort sagt kan imødegåelsen af terror i Europa ikke længere regne med at bygge på et efterretningsbillede.
Sikkerhedstjenesterne er derfor henvist til en direkte væbnet beskyttelse af de steder og personer, som vi vurderer, er mest udsatte – ud fra vores logik. Desværre er vores logik og fantasi ikke et tilstrækkeligt grundlag.
Når de unge mænd ankommer, mødes og hjælpes de af de mest engagerede politiske anti-demokratiske aktivister fra de muslimske kredse i landet.
Vi kan blot håbe på, at de også mødes af PET og de andre europæiske sikkerhedstjenester med henblik på hurtigst muligt at rekruttere kilder blandt de sekulære syrere, hvis liv og fremtid blev truet af islamisterne i hjemlandet.
