Kina har netop gennemført to store devalueringer af den kinesiske valuta yuan. Når devalueringen skal vurderes må flere forhold tages i betragtning:
1. Den kinesiske økonomi har på det sidste vist svaghedstegn.
De seneste tal for eksporten har vist et stort dyk, det kinesiske aktiemarked er i krise og i flere måneder har andre økonomiske nøgletal indikeret, at den økonomiske vækst er aftaget.
2. Kina har presset på for at få yuan anerkendt som reservevaluta på linje med U.S. dollar, Euro, Japanske yen og pund sterling og dermed adgang til at indgå i den kurv af valutaer, der ligger bag de særlige trækningsrettigheder, SDR, i IMF. Status som reservevaluta vil være en fordel for Kinas finansielle system helt bortset fra den prestigemæssige værdi for landet og dets styre.
Motivet til devalueringen uklart
Det er ikke klart hvilke af hensynene, der har vejet tungest. Men det der ligger fast er, at Kinas centralbank, The People’s Bank of China, tirsdag devaluerede den hidtil stramt kontrollerede kinesiske valuta, yuan.
(Det officielle navn på valutaen er faktisk renminbi. Selve grundenheden af renminbi er yuan, som deles op i 10 jiao. Som igen deles op i 10 fen. Den største enhed er 100 yuan og den mindste er 1 fen.)
Centralbanken har hidtil suverænt selv fastsat den såkaldte referencekurs på yuan. Fremover vil kursen blive fastsat på basis af kursen på yuan i den sidst afsluttede handelssession. Som resultat af beslutningen blev referencekursen på yuan tirsdag den 11. august sænket med 1,9 pct. i forhold til dagen før. Onsdag faldt kursen yderligere.
Politiske eller økonomiske hensyn?
Om beslutningen blev taget for at imødekomme den internationale kritik af Kinas valutakurspolitik og tillade en mere markedsbaseret kursfastsættelse, der eventuelt kan bane vejen for en anerkendelse som reservevaluta, vides som nævnt ikke med sikkerhed.
Fakta er, at i årene med Kinesisk planøkonomi blev vekslingskursen på yuan sat urealistisk højt i forhold til vestlige landes valuta, og der var strenge regler for omveksling.
Valutaregimet gradvist liberaliseret
Det kinesiske valutasystem er reformeret i flere omgange siden 1994. I 2005 tillod Kina handel med udenlandsk valuta. Det skete dengang også efter skarp international kritik af den kinesiske valutapolitik og efter USA’s trussel om at stemple landet som ”manipulerende”.
Siden 2005 har det været muligt at handle med amerikanske dollar, euro, yen, Hong Kong dollar, britiske pund, schweizerfranc samt australske og canadiske dollar i en række kinesiske banker.
Kina har i adskillige år levet med kritik af den kinesiske centralbanks suveræne kursfastsættelse på yuan. Påstanden har tidligere været, at den kinesiske yuan har været op mod 40 procent undervurderet i forhold til den amerikanske dollar, og det har givet kinesiske producenter en unfair fordel over for udenlandske konkurrenter.
Stagnerende økonomi
Den kinesiske eksport faldt i juli med 8,3 pct. og den økonomiske udvikling i Kina kunne tilsige en konkurrenceevneforbedrende og vækstfremmende devaluering af den kinesiske valuta. Kina har dog stadig en økonomisk vækstrate, der ligger langt over den vækst, vi kender i Europa.
En devaluering på under 2 pct. betegnes dog som hverken fugl eller fisk, og næppe noget der i sig selv vil booste den kinesiske eksport.
Vindere og tabere
Uanset den begrænsede devaluering vil kinesiske eksportører og udenlandske forbrugere af kinesiske produkter have fordel af valutakursændringen. Til gengæld vil kinesiske virksomheder, der har gæld i dollars eller betaler køb af varer med dollars som f.eks. kinesiske flyselskaber tabe på devalueringen. Udenlandske virksomheder der konkurrerer med kinesiske virksomheder eller som eksporterer til det kinesiske marked vil tabe.
Hvis en mere markedsbaseret kursfastsættelse af den kinesiske valuta fører til at IMF anerkender yuan som reservevaluta, vil det styrke Kina internationale politiske vægt og landets rolle i den internationale økonomi.
Konsekvenserne for verdensøkonomien
Hvis devalueringen er et udtryk for en varig svækkelse af den kinesiske økonomi vil de langsigtede konsekvenser være langt større end den græske Euro-krise, eller hvis den Europæiske Centralbank og Federal Reserve i USA pludselig hævede renteniveauet. Den kombination vi oplever i øjeblikket af faldende råvarepriser og stagnation i vækstøkonomier som Kina er rigelig anledning til bekymring.
Hvis de kinesiske devalueringer sender en bølge af deflation rundt i verden, kan det smitte: Kinas konkurrenter i Asien kan blive fristet til at gøre det samme, hvilket igen kan føre til reduceret vækst i Europa og USA. Det ville have en kvælende effekt på den positive effekt vi ellers oplever i øjeblikket på aktiemarkederne.
Dansk eksport til Kina
For den danske eksport til Kina er devalueringen umiddelbart dårligt nyt. Danske eksportørers varer bliver dyrere i Kina, og det vil alt andet lige gøre det sværere at afsætte dem. Hvis devalueringen på den anden side resulterer i større økonomisk vækst og efterspørgsel i Kina kan eksportmulighederne på længere sigt måske forbedres.