Nu er Aarhus tilsyneladende ved at tag et ny skridt ind i en multikulturel fremtid. Det ser ud til, at den stormoské, der har været talt om i mange år, nu bliver til noget.
aarhus-portalen.dk kunne for nogle dage siden afsløre detaljer om den stormoské, som den tyrkisk-danske arkitekt Metin Aydins har tegnet. Overskriften på artiklen var: Det bliver en dansk moské, og arkitekten tilføjede: At tegne en moské, der skal ligge i Danmark er en svær balance.
Planerne om en stormoské i Århus har stået på i en halv snes år.
Byggeriet er blevet forsinket, fordi det manglende økonomiske midler.
Der har heller ikke været en passende byggegrund i den store indvandrerbebyggelse Gellerup, hvor mange af byens muslimer bor.
En byggegrund i Gellerup har været et krav fra arkitekten, der også er bestyrelsesmedlem i Foreningen for Moské og Islamisk Kulturcenter.
Arkitekten Metin Aydin har advokeret for en meget attraktiv Gellerup- grund, placeret langs Ringvejen og udtalt: at området er trafikeret og synligt, og det passer os godt, for det gælder om at hive muslimerne frem i danskernes bevidsthed.
Dertil kan man blot sige, at det synes at være gjort godt og grundigt allerede, for der går næppe en dag, uden at medierne beskæftiger sig med de mange problemer, der opstår i forbindelse med muslimske indvandrere i Gellerup, inklusiv Toveshøj og Bispehaven.
Metin Aydin har også hævdet, at en stormoské vil kunne skabe et bedre fællesskab, bl.a. for de halvkriminelle, muslimske ungdomsbander, og at en minaret vil have en vigtig visuel værdi (JP100603).
Han har desuden sagt: At en moské vil give danskerne i Århus en følelse af, at de hører til i Danmark. Da Danmark som bekendt er et kristent land, hvor man normalt ikke har moskéer, så må dette udsagn betegnes som en underlig bagvendt argumentation for at blive dansk.
Islamisk magtdemonstration
Dette var så et islamisk synspunkt på en stormoské med tilhørende kulturcenter. Men hvad mener danskerne, især århusianerne?
En decideret rundspørge har endnu ikke været foretaget, men flere har i læserbreve og på møder givet udtryk for stor bekymring for, at bygning af en stormoské i Gellerup vil forstærke problemerne i området og forøge islamiseringen af området.
Vestrefløjen vil sige, at muslimer skal have et sted at dyrke deres religion. Ja, selvfølgelig skal de det, og der findes allerede nu et antal muslimske bedesteder i Århus, herunder den ofte negativt omtalte Grimhøjmoské. Det er vurderingen, at der er omkring 15.
Fra andre europæiske lande især Storbritannien ved vi en del om de konsekvenser stormoskeer har. Et eksempel er East London Mosque, som har haft ry for at være moderat, men er blevet afsløret som samlingssted for meget rabiate islamister.
East London Mosque og andre stormoskeer har vist sig at fremstå som et islamisk magtsymbol. Den er et slags bevis for omverdenen på, at islam har vundet endnu en landvinding i et kristent land. Stormoskeer tiltrækker i forbindelse med de store muslimske højtider flere muslimer til fra både ind- og udland.
I stormoskeer er der også tradition for at lade tilrejsende imamer tale om islam. Det er imamer, der stort set altid hylder islam i sin rene form som er al anden, især vestlig, kultur overlegen. De bekræftet fordomme om de vestlige samfunds dekadence og de hylder et kvindersyn, hvor kvinder er mænds ejendom. Det samme gælder de imamer, der er knyttet til moskeen. Det ved vi for eksempel fra Grimhøjmoskeen i Aarhus.
En stormoské med tilhørende kulturcenter i Århus vil have endnu mere magt til at fastholde de cirka 25.000 muslimer, der skønnes at være i Aarhus, i et strengt ortodokst miljø.
Også de mindre stærke i troen vil føle sig tvunget til at komme i moskeen, hvilket kan få en negativ effekt på den sociale og økonomiske integration i det danske samfund og dermed styrke parallelsamfundet, hvilket ingen vel ønsker.
Denne vurdering er tidligere bekræftet af Nasser Khader, der yderligere har hævdet, at de lukkede, muslimske samfund vil tiltrække islamiske fundamentalister (JP290603).
Det er i øvrigt begrænset, hvor dansk stormoskeen vil blive.
Den bliver planlægger sådan, at mænd og kvinder er adskilt under fredagsbønnen. En sådan diskrimination af kvinder er klart i strid med dansk lovgivning.
Jeg tvivler også på, at fredagsbønnen vil blive afholdt på dansk. De mange gæste- imamer vil naturligvis tale arabisk, så også på dette punkt vil dansk kultur blive tilsidesat.
Hvem skal nu betale?
Budgettet for den planlagte stormoské på 3000 etagekvadratmeter er ca. 45 millioner.
Heraf har man i forbundet af Islamiske Foreninger i Århus indsamlet ca. 1 million, så der er langt igen. Moské-komiteen har tidligere udtalt, at man ikke ønsker udenlandsk kapital involveret i dette projekt. Men det vil helt sikkert vise sig at være uundgåeligt.
Det er næsten umuligt at rejse det store beløb uden kapitalindskud. Det ved vi fra andre moskeer, der har fået store beløb fra Qatar, Saudi Arabien, Tyrkiet, Iran m.fl. Det gælder også moskeer i Danmark.
De giver penge til moskéer og islamiske kulturcentre i Vesten, fordi de ser det som en hellig pligt at udbrede Islam i de vestlige lande.
De arabiske oliestater donerer hvert år milliarder af dollars til bygning af moskéer i udlandet. I Tyskland er der eksempelvis bygget mere end 200 moskéer som et led i den islamiske mission i Europa og med den tydelige hensigt at styrke islamiseringen.
Tyrkiet har lovet at betale for en tyrkisk moské, der allerede er ved at blive placeret i den anden ende af Gellerup- området, tæt ved Bazar Vest.
Et passende grundstykke
Den tidligere af Moské-komiteen så stærkt ønskede grund, parallelt med Ringvejen i Århus, synes p.t. at være uopnåelig, da den tilhører Brabrand Boligforening, som angiveligt vil kunne få en højere pris for grunden, hvis den blev udstykket til erhvervsejendomme.
Den ambitiøse arkitekt, Metin Aytin, har i stedet rettet øjnene mod en grund, placeret midt i Gellerup i parklignende omgivelser. Den vil efter kommunens Helhedsplan for Gellerup komme til at ligge tæt på den kommende letbane og en ny forbindelsesvej.
Hvad siger Århus Kommune
Byrådets holdning er vigtig. Det har dog allerede inkluderet plads til en stormoské i Helhedsplanen for Gellerup. En plan, der efter politikernes mening vil kunne gøre Gellerup-området til en integreret og attraktiv del af Århus. De politiske partier i Århus, med undtagelse af DF, er stort set enige om, at det vil være en god idé med en stormoské.
Inden sagen kommer for langt ud af kurs, burde Aarhus Kommune i stedet nedsætte et udvalg af islamkyndige, f.x. med islamforskeren, professor ved Århus Universitet, Mehdi Mozaffari i spidsen, så vi kunne få klarlagt konsekvenserne af bl.a. den snigende islamisme, der følger med. Professoren har tidligere udtalt: Dette er en kamp. På den en side står demokratiet, på den anden side står antidemokratiske islamiske kræfter både i og uden for Europa. Dette synes helt at have undgået de århusianske politikeres opmærksomhed.
Det burde være alle bekendt, at moskéerne i London, Bradford, Birmingham, Berlin, Hamborg, Paris, Marseille med mange flere gentagne gange har været i søgelyset som udklækningsanstalter for muslimske ekstremister.