Den røde aftale om finansloven, som nu er ved at være på plads, falder i fem dele:
Finansiering af de øgede udgifter til asylansøgere, hvor der tages 1 mia. kr. fra udviklingsbistanden og måske 0,5 mia. kr. senere.
En sundhedspakke, hvor der afsættes 1,5 mia. kr. mere, end regeringen oprindelig havde lagt op til.
En velfærdspakke til 1,5 mia. kr., der skal give penge til lidt ekstra hjemmehjælp for svage ældre og 600 flere pædagoger i daginstitutionerne.
En aftale om natur, økologi og klima til 1 mia. kr.
Endelig en aftale på dagpengeområdet, som endnu ikke er fremlagt. Den vil formentlig fjerne samlevende pars forpligtelse til at forsørge hinanden ved ledighed. Desuden kommer der endnu en ydelse for ledige, som skal målrettes til dem, der ikke kan få de andre ydelser (dagpenge, kontanthjælp, uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse).
Regeringen, SF og Enhedslisten er ikke bare blevet enige om disse fem områder. De er også blevet enige om at prøve at få resultaterne til at se ud af mere, end de er.
Finansloven har et tykt lag sminke.
Man bruger tal for flere år
De beløb, som afsættes til de forskellige formål, er pustet op.
Dette er en finanslov for 2015. Men man nævner stort set ikke tallene for 2015. Man bruger hele tiden tal for de næste fire år, selv om ingen ret beset ved, hvad der sker i de kommende år.
Dermed opnår man to ting:
Tallene bliver meget højere og mere imponerende, når man regner dem ud for fire år. Så satser man på, at mange i lige i farten registrerer, at det altså ikke er tallene for næste års finanslov, de får serveret, men tal, der mest er fremtidsmusik.
Samtidig har man mulighed for at skjule, at finansloven for næste år på nogle områder er særlig stram. For eksempel er de øgede udgifter til sundhed i 2015 ekstremt små. De fleste af pengene skal først falde senere.
I øvrigt har man også været meget kreativ med finansieringen af forslagene. Budgettet hænger kun sammen, fordi det røde flertal har sørget for at fremrykke skatteindtægter fra pensionsopsparing. Det giver ekstra midler her og nu. Men disse midler kommer så til at mangle i fremtiden.
De enkelte delaftaler har fået en stor lancering
Partierne bag aftalen er også blevet enige om en anden metode for at få det hele til at se ud af mere, end det er:
Man har i år gjort meget ud af at lancere aftalerne for de enkelte delområder som store, selvstændige begivenheder.
Delaftalerne er offentliggjort styk for styk, og de har fået deres egne pressemøder. Dermed kommer de til at fylde meget mere, end hvis man bare sad og forhandlede det hele på plads bag lukkede døre og så til sidst præsenterede en samlet finanslov.
På den måde kan man for eksempel gøre det til en stor politisk sag, at man laver en aftale om flere pædagoger, selv om antallet af nye pædagoger er så lavt, at det kun giver en lille brøkdel af en pædagog pr. institution.
Men man får masser af positiv omtale på det i medierne – især gode tv-optrædener.
Der mangler penge til asylansøgerne
En ganske særlig form for sminke er lagt på finanslovens aftale om flere penge til asylansøgere.
Ifølge regeringen var opgaven at finde 2,5 mia. kr. til at finansiere det rekordstore antal asylansøgere, som skønnes at blive på 20.000 i både 2014 og 2015.
I aftalen tager man den ene milliard fra udviklingsbistanden. Den anden milliard hentes fra ekstra penge modtaget fra EU og fra en reserve.
Men så mangler der en halv milliard til finansiering af de 20.000 asylansøgere næste år. Og der er slet ikke sikret finansiering til så stort et antal i årene efter.
Man har tilsyneladende sminket finansloven på den måde, at man har foregøglet, at der er fuld finansiering til at betale for de 20.000 asylansøgere hvilket der altså ikke er.
… eller også har man bevidst pustet antallet op
Men der er også en anden mulighed:
Måske var tallet på de 20.000 asylansøgere pustet kunstigt op af regeringen. Det kunne bruges til at begrunde dens stramninger i asylreglerne.
Når disse stramninger så var gennemført, kunne den sige: Regeringens stramninger hjælper så meget, at der vil komme langt færre end de 20.000 asylansøgere. Derfor er der nu ikke brug for så mange penge.
Venstres retsordfører Karsten Lauritzen mistænker regeringen for, at det netop er den manøvre, som den har gennemført (Jyllands-Posten). Den har sminket tallene, så de i første omgang så meget store ud – hvorefter den nedjusterer skønnet med den forklaring, at regeringens politik virker!
Udviklingsminister Mogens Jensen bærer ved til denne mistanke. Han har ikke fundet de penge, som regeringen sagde, at der var brug for. Han begrunder det med, at regeringens stramninger ”vil medføre, at færre vil synes, det er attraktivt at søge mod Danmark”. (Jyllands-Posten)
Det har han ganske pludseligt fundet ud af.
Ser man på substansen, er dette en beskeden finanslov. Men mængden af spin og sminke gør den til noget ud over det sædvanlige.