I denne uge vil jeg fortælle om nordens guld og her taler jeg ikke om en snaps fra D.D.S.F. men om det eneste guld vi har her på vores himmelstrøg nemlig ravet.
Rav
Det har i mange år været meget svært at få høje priser på rav og det har længe været forbundet med modne damer der havde deres bedste år i 1960 erne og arbejder som pædagoger eller gymnasielærere , jeg selv havde dette indtryk og regnede derfor ikke rav for noget, indtil der i den seneste tid på auktioner er opnået nogle kæmpe hammerslag på rav og jeg blev derfor lidt nysgerrig.
Det viser sig at kinesere er meget betaget af Dansk rav eller Baltisk rav som det kaldes og køber det op i stor stil til høje priser, det Danske firma House of Amber grundlagt i 1933 og har også stor succes i Kina med over 38 butikker med high end smykker med rav, og de åbner en ny butik hvert andet måned i kina.
Ravekspert og god ven
Jeg kom i den forbindelse i tanke om en meget god ven jeg har. En mand i hans bedste alder som er en flittig samler af militaria, postkort, glas, petroleums lamper og ja så rav.
Under vore ofte time lange samtaler om de før nævnte samleområder har jeg lyttet intenst til hans beretninger, dog når det kom til ravet havde jeg det som når skjalden i Asterix begyndte at synge, det havde ikke helt min interesse.
Men nu var det så mig, der lidt flovt måtte spørge til hans kilo tunge samling af rav, og om han ikke kunne tænke sig at sælge den på lauritz.com.
Jeg fik hentet den tunge kasse med rav og efter en nærmere gennemgang blev vi enig om, at der ville være omkring 20 til 30 tusinde i hammerslag.
Og min kære ven accepterede at hans elskede rav samling vil blive delt op og solgt over de næste uger, jeg vender naturligvis tilbage med hvordan hele guld eventyret ender for min ven.
Skulle der være nogen af læserne der har noget rav liggende som de ønsker at få vurderet eller solgt på auktion er i meget velkommen til at kontakte mig på [email protected]
Sidste uges effekter
De i sidste uges brevkasse omtalte effekter er blevet solgt på Lauritz.com og resultatet er som følger.
-Arveprinsesse Carolines handsker skuffede fælt med et hammerslag på kun 675 kr mod en vurdering på 2000, men det er nok som jeg skrev i sidste uge, at uanset hvem de har tilhørt, er det bare et par handsker.
-Kaptajns Hansens medaljer gik rigtig fint med et hammerslag på 20.000 mod en vurdering på 10.000, men jeg havde også store forventninger til medaljerne som nåede en absolut toppris og heldigvis blev de i Danmark .
Ugens vurdering
Kære Brevkasse,
Jeg har følgende bog stående i reolen.
Johannes E Hohlenbergs ‘Nostradamus’. Den er i nogenlunde stand. Nogle af siderne har besynderlige vandmærker. Den er også individuelt nummereret til 84.
Er den noget værd?
Mvh,
Bent

Svar
Kære Bent
Tak for din mail om den spændede bog af Johannes E. Hohlenbergs Nostradamus. Jeg kan ikke finde nogle tilfælde af tidligere salg af denne 1 udgave kun 2. udgaven, der ligger på 300 kr, men jeg vil mene, at din bog vil kunne indbringe omkring 1000 til 1500 kr på en auktion.
De bedste hilsner Erik Haunstrup-Clemmensen
Få vurderet dine genstande
Skulle læserne også have nogle ting som de kunne tænke sig at få vurderet så kan man skrive en mail med fotos til [email protected].


