En lille grøn æske – er indholdet værdifuldt?

Det er med stor glæde at jeg kan byde velkommen til den første Antikbrevkasse i Den Korte Avis, her vil læserne have mulighed for at indsende fotos og beskrivelser af de effekter man ønsker at få vurderet.

 

Jeg vil så vidt muligt prøve at give alle svar, men kun enkelte emner vil blive vist her på siden in anonymiseret form. (Se nederst i artiklen for e-mailadresse)

 

Jeg vil også bringe historier om ting  jeg møder på min vej.

 

 

Læderhandsker og sokker

Ugens første ting mødte jeg på mit arbejde på Lauritz.com i Helsingør, en herre kom ind med en lille grøn æske hvori der lå to små læder handsker og et par sokker Jeg fik fortalt at disse handsker var en gave fra Randers Handske fabrik til Arveprinsese Caroline og at sokkerne var fremstillet af selveste prinsessen.

 

Jeg tager som regel altid disse historier med et grand salt, da jeg gennem min karrierer har stødt på mange utrolige historier lige fra Napoleons handsker til tordensskjolds kårde.

 

Men herren fortalte, at det var hans oldefar, der havde arbejdet ved hoffet og fået dem som gave, der var også et brev fra Randers kulturhistoriske museum, der takkede for lån af handskerne til en udstilling, og de tryglede om at få handskerne til deres udstilling .

 

Det, der er vigtigt her er jo historien, som jo er rigtig god. Men hvor god historien end er, så er der tale om et par handsker og et par sokker. Derfor besluttede jeg mig for at vurderer effekterne til 2000 kroner.  Men det bliver spændende at se, hvordan det går, når de kommer på auktion. og om der bliver den berømte kamp mellem to bydere. jeg vil naturligvis orienterer Den Korte Avis’ læsere i næste uge.

 

Prinsesse Caroline-Mathilde af Danmark (Caroline-Mathilde Louise Dagmar Christiane Maud Augusta Ingeborg Thyra Adelheid) (27. april 1912 – 12. december 1995) var en dansk prinsesse, der blev gift med Arveprins Knud. Hun var datter af Prins Harald og barnebarn af Kong Frederik D. 8 ende

 

 

Ordner og medaljer

En anden oplevelse jeg har haft i ugens løb var en samling ordner og medaljer jeg også fik indleveret på mit arbejde hos lauritz.com i Helsingør.

 

Ægteparret, der indleverede dem, fortalte, at manden havde fået dem som 10 årig af en ældre nabo, som han havde hjulpet med havearbejde. Og da han ikke havde nogle børn, mente han, at drengen ville have glæde af dem.

 

Jeg så, at medaljerne var tildelt til en Georg Hansen som var kaptajn på den berømte Dana Ekspedition, der var en videnskabelig ekspedition fra 1928 til 1930, hvor det danske ØK skib sejlede jorden rundt og indsamlede uvurderlig videnskabelige data.

 

Jeg sagde til ægteparret, at sådan en medalje samling har en betydelig værdi, og at jeg før havde solgt medaljerne fra en Hr. Bruun, der var forsknings chef på selv samme Dana ekspedition, og at de var solgt for langt over 10.000 kroner, selv om der ikke var så mange medaljer som her.

 

Vi blev enige om en konservativ vurdering på 10.000 kroner og en start pris på 8.000 kroner.

 

Det er en samling medaljer jeg glæder mig meget til at følge på auktion og se, hvad hammerslaget bliver. Jeg har i Hvert fald store forventninger og vil naturligvis orienterer Den Korte Avise’ læsere i næste uge.

 

 

Kaptajn Georg Hansen, Rudkøbing, døde 92 år gammel. Sin første uddannelse fik Hansen i sejlskibene. I 1890 tog han styrmands-, skibsfører- og maskinisteksamen. I omtrent en menneskealder har han haft sit arbejde i havforskningensfarten. Mange hold fra udlandet henvendte sig til ham for at få råd med udrustning til undersøgelsesskibe og vejledning til indretning af moderne fiskeredskaber om bord paa disse. Hansen blev kaptajn paa havundersøgelsesskibet Thor i 1904 og senere paa Margrethe, indtil det forliste ved juletid 1913 i nærheden af Vestindien. Under første verdenskrig var han beskæftiget med videnskabeligt arbejde under professor Johs. Schmidt. Fra 1920-21 var han fører af MS Dana [Dana I) og senere ss Dana [Dana II] under dette skibs jordomsejling 1928-30. Sit andet forlis oplevede han juni 1935, da en tysk fiskertrawler i tæt tåge sejlede Dana i sænk i Vesterhavet. I 1938 tog han sin afsked og slog sig ned paa sin fødeø, Langeland. Lige til sin død fulgte han med levende interesse med i det arbejde, der foretages af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser paa Charlottenlund Slot. Kaptajn på Ekspeditionsskibet Dana, som udforskede Sargassohavet i 1920’erne

 

 

Man kan stille spørgsmål til vurderingseksperten på: [email protected]

Del på Facebook