Bidraget sidste uge om giraf- og grisemord har medført en del læserkommentarer. Nogle af reaktionerne går på, at jeg må huske forkert eller kun halvt, når jeg beskriver hjemmeslagtning for 60 år siden. Det er meget muligt.
Det er lettere at forhold sig til kommentarer til spørgsmålet, om det hedder sivede eller sev i datid. Det er, mener en læser, da meget enkelt. Retskrivningsordbogen anfører kun sivede, altså er sev forkert. Det er rigtigt, at Dansk Sprognævn ikke tillader datidsformen sev. En skolelærer eller korrekturlæser skal, hvis han eller hun retter sig efter den officielle sprogpolitik, bruge den røde korrekturstift.
Dansk Sprognævn
Det er en problematisk sprogpolitik. Vi kan tage nogle andre verber. I Retskrivningsordbogen kan verbet fnyse i datid hedde enten fnysede eller fnyste eller fnøs. Det er rigtigt, at sprogbrugen viser belæg med alle tre varianter. Dog har de i en Google-søgning (den 7.3.2014) ikke samme hyppighed: fnysede (972) eller fnyste (12.500) eller fnøs (40.560). Hvis Dansk Sprognævn virkelig ville gøre det, som loven siger, de skal, nemlig give vejledning, ville de anbefale brug af fnøs uden at forbyde fnysede eller fnyste.
Derimod tillader Retskrivningsordbogen kun datidsformen skrabede; skrabte skal være en fejl. Man burde anbefale brug af skrabede (46.600 belæg), uden at gøre skrabte (5.710 belæg) til en fejl. Det vil svare til sprogbrugen, hvor man finder tekster fra gode og sikre sprogbrugere, der bruger skrabte: Da vi skrabte det af, fulgte store dele af bundmalingen med.
Sådan kunne man også gøre ved henlede, hvor man officielt frit må vælge mellem henledte og henledede. Sprogbrugen viser, at man næsten altid skriver henledte, næsten aldrig henledede. Derimod må man – hvis man følger Dansk Sprognævn – kun skrive udledte, varianten udledede er en fejl. Det er ulogisk. De to tilfælde er helt parallelle. Hverken henledede eller udledede behøver at blive gjort til en fejl, men man bør anbefale at bruge de to former med -te.
Det er endnu tydeligere ved sive. Dette ord har flere betydningen. Der er forskel på fordelingen af brug af sev hhv. sivede til de forskellige betydninger. Det ser vi bort fra her, da man helt generelt finder så mange belæg med sev, at det ikke burde være en fejl. Sml. hertil følgende eksempel:
- Ved frokosttid gik vandet. Jeg havde forventet en kaskade af vand, men det sev lige så langsomt, fordi, fik jeg senere at vide, babys hoved stod langt nede i bækkenet og dækkede for udgangen.
Korrekturlæseren
Man kan se, at sev i nogle sammenhænge er hyppigere end sivede: Ordforbindelsen det sev ind får 1.210 belæg, mod 566 belæg med det sivede ind. Det betyder ikke, at den officielle sprogbrug behøver at anbefale brug af den stærke bøjning (sev), men det er uhensigtsmæssigt at kalde denne brug for en fejl. For på den måde bliver forskellen mellem væsentlige fejl og ikke-anbefalet sprogbrug udvisket.
Både korrekturlæseren og skolelæreren kan ved ikke-anbefalede former lave en bølgestreg, dvs. foretage en stilistisk rettelse. Men det drejer sig ikke om en væsentlig rettelse. Det drejer sig ikke om sprogbrug med eksempler på elendigt dansk.
