Victor Emil Janssen. Selvportræt ved staffeliet. Ca. 1828.
Den Hirschsprungske Samling ved Østre Anlæg i København har lånt 70 værker fra 1800-tallet af Hamburger Kunsthalle og udstiller dem indtil d. 12.1 2014, samtidig med at Kunsthalle i Hamborg har lånt en række hovedværker fra Den Hirschsprungske Samling.
Den danske forbindelse
Dermed får vi mulighed for at stifte bekendtskab med kunstnere fra Tyskland, som måske ikke er så kendte i Danmark. Især med den del af kunstlivet, hvor der er en relation mellem dansk og tysk kunst.
Der var ikke et kunstakademi i Hamborg, så flere kunstnere fra Tyskland kom til Danmark og tog deres uddannelse på Det danske Kunstakademiet, under professorer som N.A. Abildgaard og Jens Juel og senere Eckersberg.
Mest kendt er Caspar David Friedrich, som studerede i København fra 1794. Han er repræsenteret på udstillingen med et naturmotiv fra marsken,”Tågestrejf”.
Caspar David Friedrich, Tågestrejf. 1818-1820
Caspar David Friedrichs naturmotiver er karakteristiske ved at de ikke gengiver naturalistiske motiver, men er forsøg på hans egne ord at “erkende naturens ånd og af hele sit hjerte og væsen trænge ind i den, opleve den og gengive den”. Det er altså også kunstnerens eget indre, der afspejler sig.
“Tågestrejf” er et sindbillede på livets forgængelighed, liv og død, og måske udtrykker tågen et element af ubestemmelighed og tvivl.
Velkommen til Hamborg
Som det første i udstillingen bliver man mødt af et stort billede fra havnen i Hamborg af Leopold von Kalckreuth.
Leopold von Kalckreuth: Ducd’ Albe (fortøjningspæl) i Hamborg Havn, 1894.
Sådan var det første møde med Hamborg for mange danskere i det 19. århundrede. Dengang var der livlig forbindelse mellem Danmark og Hamborg. Altona, en naboby til Hamborg, og Slesvig-Holsten var en del af det danske kongerige indtil 1864. Hamborg var udløbshavn for mange danske søfolk i sejlskibenes tid, især langs Vestkysten, som ikke havde mange udskibningshavne, før Esbjerg blev grundlagt for noget over 100 år siden.
Forbindelsen Hamburger Kunsthalle – Hirschsprung
Også kunstnerisk og kulturelt har der været kontakt. Denne udstilling er kommet til værks, da museumsdirektørerne fra de to museer tilfældigt mødte hinanden. Men de er ikke de første museumsfolk fra Den Hirschsprungske Samling og Hamburger Kunsthalle, som har et nært samarbejde.
Sidst i 1800-tallet blev direktørerne fra de to kunstsamlinger, Alfred Lichtwark (1852-1914) fra Hamborg og Emil Hannover (1864-1923) fra København, nære venner.
Leopold von Kalckreuth: Alfred Lichtwark. 1912
Viggo Johansen: Emil Hannover. 1912
Hamborgskolen og danske kunstnere i Hamborg
Lichtwark blev den første direktør for Kunstsamlingen i Hamborg og påtog sig bl.a. at opbygge en samling af billeder af tyske kunstnere fra sidste halvdel af 1800-tallet, især friluftmalerier og motiver fra hverdagslivet.
Et eksempel er Fritz von Uhde der malede scener fra sit eget hjem, især billeder af døtrene.
Fritz von Uhde. Børneværelset. 1889.
Den danske kunstner Viggo Johansen, én af skagensmalene, er også repræsenteret på udstillingen med nogle værker, som hænger i Hamborg, og derfor ikke er så kendte i Danmark. Et eksempel er et motiv fra hjemmets spisestue.
Viggo Johansen, Kunstnerens familie, 1895.
Viggo Johansens hustru og døtre sidder, hhv. står, ved et bord og syr. Kunstneren har været optaget af rumvirkningen i den måde personerne befinder sig på i rummet og i lysvirkningen mellem de lyse og mørke dragter. Malemåden er inspireret af impressionismen, men man fornemmer også Viggo Johansens betagelse af nederlandsk 1600-tals kunst med interiør og hjemlig hygge.
Også Adolph Menzel malede motiver fra hverdaslivet i familiens kreds. Han var en anderkendt kunster i kejsertidens Berlin, især kendt for sine historiemalerier. Her har han fanget søsteren Emilie sovende i sofaen.
Adolph Menzel. Kunstnerens søster Emilie sovende. Ca. 1848.
Også motiver fra Hamborg var en del af Lichtwarks koncept, og han inviterede derfor kunstnere – også fra Danmark – til at male motiver fra Hamborg og omegn som f.eks havnebilledet ovenfor, men også portrætter af prominente borgere fra byen.
Én af dem han havde forbindelse med, var den tyske impressionist Max Liebermann.
Denne malede flere motiver fra Hamborg, men også portrætter. Her ser vi – for at illustrere “den danske forbindelse” – hans portræt af Georg Brandes, som blev læst og værdsat i det tyske kunstnermiljø på den tid.
Max Liebermann, Georg Brandes. 1900-1902.
Portrætter
Der er andre fremragende portrætter at se på udstillingen. Et tidligt eksempel er Johann August Krafft.
Johann August Krafft: Portræt af dommer Jacob Wilders. 1819
Holsteneren Krafft studerede ved Kunstakademiet i København under Eckersberg, og Eckersberg indflydelse er tydelig i dette realistiske portræt. Dommeren er ikke malet som en standsperson, men i hjemmet med nathue, pibe og en bog.
Udstillingen er ikke stor, men der er så uendeligt meget at se og opdage, at det absolut kan anbefales at besøge den.
Udstillingskataloget er forbilledligt godt og instruktivt, skrevet af fagfolk fra de to museer.
