|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
De borgerlige partier i blå blok vinder samlet frem i en ny Megafon-måling.
Samtidig går partierne i regeringen samlet set tilbage.
Blå blok haler altså ind på regeringen og rød blok
Det er især Dansk Folkeparti, der er gået frem. Men de konservative, DanmarksDemokraterne og Liberal Alliance klarer sig også særdeles godt.
Venstre derimod får et historisk lavt resultat. Det er den dårligste måling i Megafon nogensinde. Partiet går tilbage med 4 procentpoints og får 6, 4 procent af stemmerne – det svarer til sølle 11 mandater.
De andre borgerlige partier går dog så meget frem, at blå blok samlet set haler ind på regeringen.
Dansk Folkeparti går frem med 4 procentpoint og står til 13, 7 procent. Partiet er nu det største borgerlige parti. Historisk set en opsigtsvækkende udvikling.
De Konservative går frem med 1,8 procentpoints til 10,6 procent af de samlede stemmer.
DanmarksDemokraterne går frem med 2,1 til 7, 5 procent.
Liberal Alliance går frem med 1,1 til 9,9 procent.
Der tegner sig nye muligheder for de borgerlige partier. Muligheder for at markere en politik, der gør det klart, at man ser sig selv i en værdipolitisk kamp. Helt aktuelt har man en påtrængende opgave med at vise flaget i forhold til den afgørende opgave at forhindre, at hele den skole- og oplysningstradition, der i den grad har præget det danske samfund, nu smuldrer.
Skolepolitikken er en vigtig prøvesten for partierne
I medierne vælter det i øjeblikket ind med eksempler på kaos og slendrian i vores uddannelsessystem – med en til tider chokerende mangel på disciplin hos elever og til dels også hos lærere.
Vores skolesystem viser tegn på opløsning. Der mangler den pligtfølelse og konsekvens, der skal til for at koncentrere skolearbejdet om det afgørende – nemlig at eleverne lærer. Det forudsætter, at de har taget en kultur og nogle normer til sig, hvor det står klart, at man skal gøre en koncentreret indsats for at dygtiggøre sig – både i konkrete faglige emner og i forståelsen af vores samfund.
Det kræver noget, som ikke kan undværes. Nemlig pligtfølelse og ambition.
Alt for længe har man i det danske skolevæsen – og uddannelsessystem i det hele taget – ladet stå til, mens elevernes disciplin og færdigheder blev slappere og slappere.
Hvis man skulle sige det lidt højtideligt i de grundtvigianske skoletraditioners ånd, så er der i det danske uddannelsessystem brug for en vækkelse, – en fælles bevidsthed om, at man skal gøre sig umage for at skabe noget, der bringer det bedste frem i elever og lærere.
Man kan kalde det en moderne præstationskultur, hvor det ikke bare drejer sig om kæft, trit og retning og om præstationsræs, men om en stolthed ved at lære og lære fra sig. En stolthed, der både er forbundet med personlig ambition og pligtfølelse.
Vi har brug for meget mere af en sådan præstationskultur, der bygger på både glæden ved at kunne og ville noget og glæden ved at få hinanden til at oppe sig.
Der er i den grad brug for at slå et større slag for en sådan præstationskultur.
Regeringspartierne
Socialdemokratiet går tilbage med 2 procentpoint til 19,3 procent.
SF går også tilbage med hele 3,6 til 9, 5 procent.
Radikale Venstre og Moderaterne er status quo.
Regeringspartierne går samlet set tilbage.
Venstres nedtur
Venstres nedtur bliver i vidt omfang i medierne forklaret med, at de stemte for gødskningsloven. Og det har givet haft betydning.
Men partiets problemer stikker dybere.
Frem for alt har Venstre en meget uklar værdipolitik.
Man kalder sig et liberalt parti , men skaber tvivl hos vælgerne om, hvad det indebærer i dagens Danmark. På afgørende punkter ser vælgerne et parti, der placerer sig mellem to stole.
Der er ingen klar politik for, hvordan borgerne får større frihed under ansvar – det er krisen i folkeskolen et klart eksempel på. Folkeskolen er et af de absolutte politiske nøgletemaer for et parti med en grundtvigiansk historisk baggrund. Men Venstres forbindelse til klassiske grundtvigianske frihedstraditioner står meget uklart.
Venstre har ikke formået at gøre det klart, hvor afgørende det er at forsvare det sekulære samfund overfor islams religiøse særkrav.
Det betyder, at Venstre er næsten fraværende med en politik overfor indvandringen og islamiseringen.
Det har i den grad givet partiet en uklar værdipolitisk profil. Vælgerne får ikke noget tilstrækkeligt indtryk af, at værdipolitikken for Venstre er en sag, som man virkelig brænder for, og en sag, hvor man har et stærkt engagement.
Værdipolitikken har stor betydning
I det hele taget er der en tendens til, at de partier, der står svagt i værdipolitikken som indvandringen og skolepolitikken bliver straffet.
Socialdemokratiet siger, de gør ind for en stram udlændingepolitik, men de samarbejder med slapper-partier som SF, De Radikale og Moderaterne. Og resultaterne er ikke tilstrækkelige til at vælgerne har tillid til regeringens værdipolitik.
De partier der fører en stram udlændingepolitik og ville stille krav og have konsekvens i skolepolitikken bliver derimod belønnet.
En bølge af krav om stram udlændingepolitik og klar værdipolitik går gennem Europa. Danmark er en del af den udvikling.
